Universitetslektor: Søren Pind taler om ”uddannelser i verdensklasse” – men danske uddannelser er i dyb krise

I 2017 blev der født 61.367 personer i Danmark. Samme år blev der optaget 65.165 personer på de videregående uddannelser, heraf 28.893 på universiteterne.

 

Tallene viser det helt tydeligt, men alligevel kan der ikke findes 90 mandater i Folketinget, der kan lure, at den er gal.

 

Studenterorganisationerne vil endda have optaget endnu flere på de lange videregående uddannelser. Selvom det snart er hver anden fra en ungdomsårgang, der kommer på universitetet, så klager de håbefulde unge over, at der sættes ”karaktermure” op om universiteterne.

 

Uddannelser koster faktisk mange penge

Man kunne få indtryk af, at de studerende har samme forhold til fakta som Donald Trump, eller måske lider de under manglende talforståelse.

 

Måske tror de utilfredse studerende, at det er rigtigt, når det hævdes, at vi har gratis uddannelser. Det tror Jacob Mark, der er uddannelsesordfører for SF, tilsyneladende også.

 

Da universiteterne fik mulighed for at frasortere ansøgerne med de ringeste karakterer, skrev han til Berlingske: ”Det er simpelthen så vanvittig skævt, at afskære folk fra at tage en uddannelse alene af den grund, at de ikke har et bestemt karaktersnit.”

Læs også
Den moderne liberale Marcus Knuth vandt over den gammelliberale Søren Pind

 

Man kunne også opfatte det som respekt for skatteydernes penge, at man ikke bare forærede dyre uddannelser til alle uanset deres evner. I øvrigt ville ansøgere med dårlige karakterer stadig kunne søge ind gennem kvote 2, hvor karaktererne ikke betyder så meget.

 

12-taller uddeles med rund hånd

Efterhånden er der ikke særlig mange, der får dårlige karakter i grundskolen eller på gymnasiet, hvor 12-tallerne uddeles med rund hånd. Karakterinflationen har betydet, at mange unge er blevet bibragt et fejlagtigt rosenrødt billede af deres præstationer og evner.

 

Når billedet senere begynder at krakelere, får mange af de unge psykiske problemer. Derfor bliver karaktererne nu fjernet på første år på flere universitetsstudier. På den måde kan man beskytte studerende, som er gamle nok til at aftjene deres værnepligt, men som ikke kan tåle at høre sandheden om deres eget faglige niveau.

 

Universiteterne vil nemlig gerne beholde alle kunderne i butikken, men problemet er bare, at der slet ikke er arbejde til alle de unge, der får en lang videregående uddannelse.

 

Læs også
Regeringens besked til såkaldt hellige krigere: I bliver straffet, hvis I rejser ud til områder, hvor Islamisk Stat befinder sig

Mange akademikere bliver arbejdsløse

Konsekvenserne af overproduktionen af universitetskandidater fremgår allerede af statistikkerne. Arbejdsløshedstallene for yngre akademikere udvikler sig nemlig meget værre end for resten af Danmarks befolkning og endda værre end for arbejdstagere fra ikke-vestlige lande.

 

I 2017 var arbejdsløsheden for 25-29-årige med en lang videregående uddannelse således steget kraftigt til 15.4 procent (mere end en fordobling på 10 år), mens den for arbejdstagere for ikke-vestlige lande var faldet til 10.4 procent.

 

Arbejdsløsheden for unge akademikere afhænger dog meget af deres fagområde. Det ser værst ud for mange nyuddannede humanister og kandidater fra samfundsfag. Inden for nogle naturvidenskabelige og teknologiske fag forventes derimod stor mangel på arbejdskraft de kommende årtier.

 

Den er gal med læreruddannelsen

Hvis dette behov skal imødekommes, bliver det nødvendigt at styrke regning og naturfag allerede i folkeskolen, som er første led i uddannelsessystemets fødekæde. Det forudsætter, at der bliver stillet større krav til eleverne i skolen, samt at fagligheden i læreruddannelsen bliver forbedret.

 

Læs også
Kritik af islam og masseindvandring er ikke populisme men sund realisme, Søren Pind

En undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut netop har offentliggjort, indeholder alvorlig kritik af læreruddannelsen. F.eks. er der problemer med det faglige niveau af uddannelsens afsluttende bachelorprojekt.

 

Nordiske fageksperter kontrollerede 92 projekter, som alle var bestået ifølge danske bedømmere, og den mest almindelige karakter var topkarakteren 12. De nordiske eksperter dumpede imidlertid hver fjerde af projekterne, heriblandt adskillige af dem der havde fået topkarakter af de danske bedømmere.

 

De lave danske krav bekræfter den gængse opfattelse, at ”alle kan blive lærere”, og gør det sværere at rekruttere kvalificerede unge til læreruddannelsen.

 

Yderligere viser de danske lærerstuderende ringe interesse for netop de fag, som vi har behov for at styrke i grundskolen. På læreruddannelsen bliver kun 3 procent af bachelorprojekterne skrevet inden for fysik/kemi eller natur/teknologi. De studerendes foretrukne fag, når de skal skrive bachelorprojekt, er idræt.

 

Nej, Søren Pind, vores uddannelser er ikke ”i verdensklasse”

”Vi har uddannelser i verdensklasse”, proklamerede uddannelses- og forskningsminister Søren Pind opstemt ved et pressemøde for nylig. Sandheden er, at vi er blevet for selvfede; vi accepterer et for lavt fagligt niveau, og vi har for lidt fokus på de fag, der skal sikre vores velfærd i fremtiden.

 

Derfor er det nødvendigt, at flere politikere vågner op og erkender, at vi ikke får et bedre uddannelsesniveau i Danmark ved at proppe så mange ukvalificerede som muligt ind på en overflod af videregående uddannelser.

 

Skal vi styrke danske uddannelser, må vi først og fremmest bruge pengene på at forbedre fagligheden i den danske folkeskole.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…