Udkantsdanmark er støvsuget for ledige

Ledigheden er nu faldet så meget, at mere end hver tredje kommune inden for en lang række faggrupper reelt ikke har flere ledige tilbage. Det er en fordobling på blot et år, og det er særligt udkantsdanmark, der løber tør for ledige hænder. 7 ud af 13 yderkommuner har mindst otte a-kasser, hvor der er fuld beskæftigelse – blandt hovedstadskommuner er det 5 ud af 17. Udviklingen kan lægge en dæmper på væksten i Danmarks yderkommuner og landdistrikter.

 

Ledigheden har stort set været konstant faldende siden 2013, og i samme periode er beskæftigelsen steget til sit højeste niveau nogensinde. Det har betydet, at mere end hver tredje kommune i dag oplever, at ledigheden i mindst otte a-kasser ligger på under 2 pct. Og mens udviklingen i hele landet går i samme retning, er det særligt yderkommunerne, der er ved at være støvsuget for ledige.

 

En ledighed på netop 2 pct. anses ofte som grænsen for, hvornår man reelt set har fuld beskæftigelse. Det vil sige, at det i praksis er svært at presse ledigheden længere ned, da der altid vil være en vis andel af befolkningen, der står uden arbejde – f.eks. i forbindelse med et jobskifte.

 

Den faldende a-kasse ledighed betyder, at der i mange kommuner kun er ganske få ledige inden for en række fagområder. I både Billund og Ringkøbing-Skjern kommune er ledigheden under 2 pct. i 13 ud af 24 a-kasser, eller mere end hver anden a-kasse.

 

I hele Danmark er der i alt 34 kommuner, hvor ledigheden er under 2 pct. for mindst otte a-kasser. Det er mere end hver tredje kommune.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Nye tal viser, at jubelhistorierne om indvandrere i uddannelse og arbejde er falske – danske skatteydere betaler for fiaskoen

 

 

 

 

 

Til sammenligning var det i 2014 kun 8 kommuner, hvor ledigheden var under 2 procent i mindst 8 A-kasser, og i 2017 var det tilfældet i 16 kommuner. Antallet af kommuner med fuld beskæftigelse i mindst 8 A-kasser er dermed mere end fordoblet på et år.

 

Yderkommuner og landkommuner har færrest ledige

Det er alle typer af kommuner, hvor antallet af ledige med specifikke kompetencer er lavt. Det er dog i de såkaldte ”landkommuner” og ”yderkommuner”, hvor problemet er særligt stort. Det er således 7 ud af 13 yderkommuner og 12 ud af 29 landkommuner, hvor ledigheden er under 2 procent i mindst 8 a-kasser. Det er hhv. 41 og 54 pct. Til sammenligning gælder det for 5 ud af de 17 hovedstadskommuner og 6 ud af 18 bykommuner, svarende til hhv. 29 og 33 pct.

 

 

Læs også
Jobfremgang i den offentlige sektor skærper udfordringen med mangel på arbejdskraft

 

 

 

 

 

 

 

Ledigheden falder på tværs af faggrupper

I løbet af de seneste fire år er ledigheden på landsplan faldet i næsten samtlige a-kasser. I Byggefagenes a-kasse er ledigheden eksempelvis faldet fra 5 procent til 3 procent fra august 2014 til august 2018. Ledigheden i 3F er faldet fra 6 procent til 4 procent. Omvendt er ledigheden steget en smule i Magistrenes A-kasse og Akademikernes.

 

 

 

Læs også
Få indvandrerkvinder er i arbejde – nu viser det sig, at kommunerne sender halvt så mange flygtningekvinder i praktik som mænd

 

 

 

 

 

 

Ser man alene på antallet af fuldtidsledige, er antallet i dag også meget lavt i udvalgte a-kasser. Blandt metalarbejderne er antallet af ledige på nationalt plan næsten halveret fra ca. 2.800 til 1.500 fra august 2014 til august 2018.

 

I Byggefagenes a-kasse var der i august 2018 535 fuldtidsledige mod knap 900 i august 2014. I 62 kommuner havde a-kassen endda færre end 5 fuldtidsledige. I 10 kommuner var der ikke en eneste.

 

I El-fagets A-kasse var der i august 2018 kun 270 fuldtidsledige på landsplan, og mindre end 5 fuldtidsledige i 78 kommuner. Det svarer til over 8 ud af 10 kommuner. I hele 16 kommuner var der ikke en eneste fuldtidsledig inden for El-fagets A-kasse.

Læs også
Man prøver at sælge et skønmaleri til befolkningen om, hvor godt det går med at få flygtninge i arbejde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan har vi gjort

Tallene er i alle tilfælde taget direkte fra Danmarks Statistik statistikbank. Kommunerne Læsø, Fanø, Samsø og Ærø indgår ikke i de kommunespecifikke analyser, men de indgår alle i ledighedsprocent på landsplan.

Inddelingen af kommuner i hhv. ”hovedstadskommuner”, ”bykommuner”, landkommuner”, ”mellemkommuner” og ”yderkommuner” følger Erhvervsstyrelsens kategorisering i deres publikation ”Økonomisk analyse: Jobfremgangen har bredt sig til hele landet”. I publikationen dækker kategoriseringen ”bykommuner” over de to underkategorier ”Hovedstaden” og ”resten” – i denne analyse er disse to adskilt og fremstår som hhv. ”hovedstadskommuner” og ”bykommuner”.

Kommunerne er fordelt som følger:

Læs også
23 ledige blikkenslagere tilbage i Danmark

Hovedstadskommuner:
København
Frederiksberg
Vallensbæk
Rødovre
Rudersdal
Lyngby-Taarbæk
Hvidovre
Herlev
Glostrup
Gladsaxe
Gentofte
Furesø
Dragør
Brøndby
Ballerup
Albertslund
Greve

Bykommuner:
Hørsholm
Høje-Taastrup
Hillerød
Helsingør
Gribskov
Frederikssund
Fredensborg
Egedal
Allerød
Solrød
Roskilde
Lejre
Køge
Skanderborg
Aarhus
Odense
Kolding
Aalborg

Landkommuner:
Vordingborg
Odsherred
Kalundborg
Guldborgsund
Viborg
Syddjurs
Randers
Ikast-Brande
Holstebro
Herning
Hedensted
Vejen
Sønderborg
Svendborg
Nyborg
Nordfyns
Kerteminde
Haderslev
Fanø
Faaborg-Midtfyn
Esbjerg
Billund
Assens
Aabenraa
Rebild
Mariagerfjord
Jammerbugt
Hjørring
Frederikshavn
Brønderslev

Mellemkommuner:
Vejle
Middelfart
Fredericia
Tårnby
Ishøj
Halsnæs
Stevns
Sorø
Slagelse
Ringsted
Næstved
Holbæk
Faxe
Silkeborg
Odder
Horsens
Favrskov

Yderkommuner:
Ærø
Varde
Tønder
Langeland
Vesthimmerlands
Thisted
Morsø
Læsø
Struer
Skive
Samsø
Ringkøbing-Skjern
Norddjurs
Lemvig
Lolland
Bornholm

Se mere her.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…