Tyskerne har fået nok af grov vold – de vil ikke have asylansøgere ud i deres samfund

Politiet rykker ud til voldsomme uroligheder på asylcenter (Skærmprint YouTube)

Tysklands nye indenrigsminister Horst Seehofer (CSU) har lagt hårdt ud.

 

Senest har han foreslået, at asylansøgere straks ved deres ankomst skal samles i ”ankercentre”. Her skal deres ansøgning vurderes, og de skal blive i disse centre, indtil deres sag er afgjort.

 

Ankerzentrum er en tysk forkortelse, der står for: Ankunft (ankomst), Entscheidung (afgørelse) og Rückführung (hjemsendelse). Asylansøgerne skal altså blive på disse centre under hele dette forløb.

 

De skal således ikke have noget med det tyske samfundsliv at gøre, før de er blevet godkendt som flygtninge. Og hvis de bliver afvist, skal de direkte ud.

 

En meningsmåling viser massiv folkelig opbakning til Seehofers forslag.

 

Samme holdning på tværs af befolkningen

Mere end tre fjerdedele af de adspurgte (77 procent) går ind for disse ”ankercentre”. Næsten to tredjedele af vælgerne (63 procent) svarer, at forslaget bør gennemføres ”under alle omstændigheder”.

 

Kun 18 procent er imod forslaget.

 

Der er flertal for forslaget hos samtlige partiers vælgere – bortset fra De Grønnes.

 

Blandt regeringspartiernes vælgere er der stort flertal. Hos den borgerlige Union (CDU/CSU) gælder det hele 88 procent.

 

Hos SPD’s vælgere får forslaget støtte fra 62 procent, hvilket er bemærkelsesværdigt, fordi partiet generelt ikke er begejstret for stramninger i udlændingepolitikken.

Læs også
Tyskland: Vælgerne ønsker en stram udlændingepolitik – men politiske skænderier skræmmer dem.

 

Flertallet findes i hele befolkningen uanset uddannelse. I Østtyskland som i Vesttyskland. (Civey/Die Welt)

 

Tyskerne har fået nok. De vil ikke have asylansøgere ud i deres samfund. Deres ansøgning skal vurderes med det samme, og hvis den bliver afvist, skal de direkte ud af landet.

 

Voldelige afrikanere ydmygede politiet

Problemerne med asylansøgere er netop blevet kraftigt understreget af en dramatisk episode i den forgangne uge.

 

Mandag skulle nogle politibetjente hente en 23-årig mand fra Togo på et asylcenter i byen Ellwangen. Han skulle sendes til Italien, hvor han kom fra.

 

Men betjentene blev udsat for et meget voldsomt overfald fra 200 afrikanske asylansøgere, der ville forhindre, at manden fra Togo blev taget med. Episoden blev beskrevet i Den Korte Avis torsdag (3.5.).

 

Læs også
Merkels regering er på randen af sammenbrud – nye afsløringer gør konflikten endnu mere dramatisk

Den lille gruppe betjente havde ikke en chance over for de voldelige afrikanere.

 

Under ydmygende omstændigheder måtte politifolkene gå med til at slippe manden fri. Han var lynhurtigt over alle bjerge.

 

Indenrigsminister Horst Seehofer kaldte forløbet “et slag i ansigtet på lovlydige borgere”.

 

Tyskerne er rystede. I en anden meningsmåling siger hele 81 procent af befolkningen, at staten ikke magter opgaven med at håndtere asylansøgerne (Emnid/Bild am Sonntag). Et kæmpestort krisetegn.

 

Razzia gav stor fangst

Forløbet gjorde ondt på det tyske politi. Torsdag gik politiet så til modangreb.

 

Hundrede politifolk og medlemmer af bevæbnede specialstyrker stormede asylcenteret. Man gik i gang med en razzia, hvilket fik et større antal asylansøgere til at flygte ud ad vinduerne.

Læs også
Opgøret mellem Merkel og Seehofer er udskudt, men om 14 dage brager det løs – sensationel meningsmåling ryster Merkel

 

Det lykkedes at få fat i den 23-årige mand fra Togo, Yussif O.. Han er nu sat i udsendelsesarrest.

 

Yderligere 27 personer blev anholdt. De 20 af dem modsatte sig aktivt politiets kontrol.

 

Razziaen afslørede en del narko og store kontantbeløb.

 

Dette viser, at de pågældende asylansøgere har været i gang med forskellige gesjæfter ude i det tyske samfund.

 

Der er rejst sigtelser for narkoforbrydelser, tyveri og brud på husfreden.

 

Den slags tilstande får meget forståeligt tyskerne til at se rødt. Derfor støtter de så massivt Horst Seehofers ”ankercentre”. Disse mennesker skal ud, så hurtigt som muligt.

Læs også
Danmark bør tage den samme debat om asylpolitikken, som har udløst et dramatisk opgør i Tyskland

 

Et meget klart signal

Men Seehofers plan vil møde store forhindringer.

 

Hidtil har det været ekstremt svært at få hjemsendt afviste asylansøgere. Derudover vil det komme diverse indvendinger, som henviser til, at planen krænker asylansøgernes menneskerettigheder.

 

Man vil også tale om, at det er dårligt for integrationen at isolere asylansøgere på et ”ankercenter”.

 

Men flere og flere tyskere når til den konklusion, at en stor del af dem ikke lader sig integrere i det tyske samfund uanset hvad.

 

Opgaven er derfor at få de mange, der ikke skal blive i landet, sendt ud hurtigst muligt.

 

Læs også
Nu eksploderer tysk politik – rystet Angela Merkel sættes på plads af sine egne

Det kan godt være, at Seehofer ikke kan få sit forslag gennemført, som det er. Men både han og et massivt flertal af de tyske vælgere får sendt et signal:

 

Det tyske samfund skal ikke ødelægges af en tilstrømning, som er helt ude af kontrol.

 

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article176092392/Ankerzentren-Mehr-als-drei-Viertel-der-Deutschen-befuerworten-Horst-Seehofers-Konzept.html

 

https://denkorteavis.dk/2018/200-afrikanere-angriber-og-ydmyger-politifolk-betjentene-maa-opgive-at-gennemfoere-udvisning/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…