Socialdemokratiet har gennem nogen tid arbejdet sig i retning af en strammere holdning i udlændingepolitikken. Men man har mest hægtet sig på forslag fra andre partier.
Nu fremlægger partiet et samlet udspil, som skal være dets platform i udlændingepolitikken ved næste valg. Titlen er: “Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik, der samler Danmark”.
S-forslagene er ganske ambitiøse. Dermed giver man yderligere vægt til de partier, der arbejder for stram udlændingepolitik. Hidtil har det især været Dansk Folkeparti og regeringen, der har trukket læsset.
Men samtidig viser S-udspillet, at der stadig er store uafklarede problemer, når det gælder den praktiske gennemførelse af stramningerne.
Loft over indvandring
Det socialdemokratiske oplæg bygger på to principper:
Det ene princip er, at man ikke skal kunne komme rejsende til Danmark og søge asyl her i landet.
I stedet henvises man til et dansk drevet modtagecenter i et tredjeland i for eksempel Nordafrika. Her skal asylansøgningen så behandles.
Under processen kommer man altså ikke ind i Danmark. Al erfaring viser nemlig, at når asylansøgere ført er kommet ind, rejser de sjældent ud igen.
Det andet princip i S-oplægget er, at der skal lægges et politisk loft over, hvor mange flygtninge og familiesammenførte Danmark skal tage imod.
Grænserne er hullede som en si
De to principper hænger sammen:
Man kan kun styre antallet af asylansøgere, hvis man har kontrol med sine grænser. Så hvis man vil lave et loft over antallet, må man sørge for, at asylansøgere ikke bare af egen drift kan rejse ind i Danmark.
I øjeblikket er både de ydre og de indre grænser i EU hullede som en si. Migranter strømmer ind og ud.
I en stribe lande er man begyndt at interessere sig for de samme to principper, som Socialdemokratiet i Danmark nu fremlægger: Asylbehandling i for eksempel et nordafrikansk land og loft over antallet.
I Danmark har især Dansk Folkeparti, men også regeringen presset på i den retning.
Praktiske problemer
Disse principper er fuldstændig rigtige, og de bør gennemføres.
Men der er nogle praktiske barrierer, som man skal finde ud af at overvinde.
Hidtil har det ikke været muligt at lave aftaler med lande i for eksempel Nordafrika om oprettelse af modtagecentre for europæiske lande.
Samtidig må man regne med, at mange spontane migranter vil fortsætte med at prøve lykken ved at forsøge at komme direkte ind i Danmark.
EU’s nuværende regler (Dublin-forordningen) udlægges på den måde, at Danmark er nødt til at tage disse migranter ind i landet for at finde ud af, hvilket EU-land de skal sendes tilbage til.
Så har man hele miseren med, at de ikke vil rejse.
Intet fornuftigt alternativ
Man skal fastholde linjen i den strammerpolitik, som Socialdemokratiet nu også tilslutter sig. Men man skal være forberedt på, at det kræver masser af kampånd, knofedt og juridisk snille.
Der er simpelt hen ikke noget fornuftigt alternativ. Alternativet er ødelæggelse af vores samfund.
Socialdemokratiet gør med rette opmærksom på, at det er langt dyrere, mere ineffektivt og mere problematisk at hjælpe folk fra meget fremmede lande og kulturer ved at hente dem herop.
Som professor Paul Collier fra Oxford University, der er inspirationskilde for S-oplægget, har udtrykt det:
”Vi bruger 135 dollar for hver person, der dukker op, mod 1 dollar for hver person, vi hjælper lokalt.”
Forpligter
Dette vanvid har fået lov at køre, så de politisk korrekte kunne føle sig som rigtig gode mennesker.
Med Socialdemokratiets udspil er der nu et bredt flertal i Folketinget, som deler væsentlige holdninger i asylpolitikken: DF, S og regeringen.
Det forpligter alle partierne. Denne sag er alt for afgørende til at drukne den i taktiske krige.
