Den ekstremt varme sommer i år har virkelig også givet masser af varm luft til klimadebatten og de politiske initiativer på klimaområdet. Man kan snart ikke skelne mellem den liberale klimaminister Lars Chr. Lilholts udtalelser og det, der i flere år har lydt fra venstrefløjpolitikere fra Enhedslisten, SF og Alternativet.
Den blå regering har overtaget den grønne dagsorden fra de røde partier – ja, den fremstår ligefrem helt regnbuefarvet.
De seneste dage har regeringen således præsenteret sit ambitiøse klimaudspil, hvor bl.a. diesel- og benzinbiler skal udfases i løbet af ganske få år. Til gengæld skal elbiler opprioriteres, selv om teknologien på området endnu ikke kan matche borgernes transportmæssige behov hverken prismæssigt eller på anden vis. Det satser man på vil blive løst hurtigt, ligesom favoriseringen af elbiler vil give staten et provenutab på omkring 50 mia. kr. – et beløb, som enten skal skaffes via offentlige besparelser eller via skatte- og afgiftsstigninger på andre områder. Et kvalificeret gær vil nok være, at de formastelige, der kører i traditionelle diesel- og benzinbiler bliver beskattet ud af dem (!).
Regeringen har en god sag – at redde kloden fra undergang
Og politikerne har jo helt soleklart en god sag, som i virkeligheden er vores alle sammens. Det handler nemlig om at redde vores fælles klode fra at gå under – hverken mere eller mindre. Man forstår til fulde, at klimaministeren har bedemandsansigtet på, når han henviser til FN’s klimapanel, der varsler ekstremvejr, mindre is i det arktiske område og stigende vandstand. Alt sammen begrundet i en global opvarmning, som er eskaleret siden industrisamfundets fremkomst. Som en professor har udtrykt det:
”Der er ingen tvivl om, at den globale opvarmning p.g.a. menneskets udslip af drivhusgasser er hovedårsagen til den udvikling, vi har set de senere år.”
Derfor får vi på puklen af klimaeksperterne, og derfor skal det være slut med benzinbiler og røde bøffer. Afskaffer vi bøfferne, undgår vi også besværet med at sætte en prop i køernes bagdel for at undgå de klimafjendtlige koprutter.
Politikere, der vil redde verden, har indbygget noget totalitært i sig
Tillader man sig lidt sund skepsis over for al denne ekspertise og klogskab, eller tillader man sig at stille kritiske og opklarende spørgsmål, så stemples man lynhurtigt som ”klimafornægter”, og hvis det ikke var fordi, det gav øget CO2-udslip, ville man måske i værste fald blive brændt på bålet ligesom heksene i middelalderen.
Lad det være sagt straks: Jeg er ikke ”klimafornægter”, og jeg tager klimaproblemet alvorligt, men samtidig har jeg i mig indbygget en instinktiv skepsis mod menneskelige og politiske kræfter, der vil redde verden. Det har altid noget totalitært indbygget i sig, viser al historisk erfaring. Klimadebatten er da også præget af alt det, staten og de indsigtsfulde eksperter og politikere fremover skal styre i forhold til almindelige menneskers liv og færden. Det sker ved at straffe nogle og belønne andre. Og det sker ved, at vores måde at leve på fjernstyres af staten.
Ikke plads til alle kendsgerninger
Skam få den, der taler ilde herom, hvis formålet er at redde verden! Her har klimaforkæmperne en vigtig og tung pointe. Og vil man redde verden, er der ikke plads til kendsgerninger, som forstyrrer det skræmmebillede, ved hjælp af hvilket man gerne vil styre alt folket. F.eks. at den globale opvarmning, man forholder sig til, kun går tilbage til ophøret af ”den lille istid” i begyndelsen af 1800-tallet. Eller en anden kendsgerning: Den såkaldt ”metrologiske sommer” (måling i den lavere atmosfære juni, juli, august) var i år faktisk 0,07 grader koldere end i 2017 på globalt plan. Den ”astronomiske sommer” (juni, juli, august, september) var 0,2 grader koldere. Kun hvis man betragtet den nordlige halvkugle isoleret, var temperaturen 0,06 grader varmere i år end sidste år. På den sydlige halvkugle var der i år 0,08 grader koldere, ligesom september måned var den koldeste i 10 år. Kun i Nordeurropa oplevede vi den ekstremt varme sommer, og det dækker kun 2% af Jordens overflade. Så der var altså tale om en lokal varme og ikke en global. Til gengæld havde vi som bekendt stort set ingen sommer på disse breddegrader i 2017.
Hvad har forårsaget de mange og drastiske klimaforandringer i klodens lange historie?
De voldsommer klimaforandringer tidligere i historien – var de også menneskeskabte? Det kan i hvert fald ikke have været CO2-udledningen, der dengang var årsagen. Nu er FN’s klimapanel jo ikke indstiftet i himlen. – Kunne man derfor forestille sig, at en kamp mod temperaturstigninger og alle de klimaulykker, politikerne inspireret af FN’s klimapanel forholder sig til, har en langt større chance for at give positive resultater, hvis man satte effektivt ind mod befolkningseksplosionen i bl.a. Afrika og Mellemøsten? Måske kunne der så endda blive plads til miljøvenlige benzindrevne biler, en bøf på spisebordet i ny og næ, en flyvetur og et varmt bad?
Nu som før gælder det, at der er ikke én, men derimod mange sandheder. En erkendelse heraf kunne spare os for den fanatisme, det hysteri og de totalitære overgreb mod folk, det ofte fører til. – Lad os ønske god vind fremover for en mere nuanceret og afbalanceret tilgang til klimaproblematikken.
