Klima- og energiministerens slips var helt grøn, da regeringen 26. april 2018 præsenterede sit energiudspil uden de store overraskelser, dog med mere konkurrence mellem forskellige energiformer. Statsstøttede energiorganisationer er ikke helt tilfredse, for det drejer sig mere om penge end om klima. Debatten på DR2 samme aften var: Er vi grønne nok? til at opfylde de danske løfter om at medvirke til at holde temperaturstigningen under 1,5-2 grader.
Alle Folketingets partier ønsker flere vindmøller, selvom de står stille ca. 100 dage om året – så flere vindmøller vil være mest til gavn for vindmølleindustrien. Vind- og solenergi leverer kun, når vinden blæser, og solen skinner, så af hensyn til forsyningssikkerheden skal der hele tiden være stabil backup eller forsyning fra nabolande med bl.a. atomkraft. Biobrændsel kan være backup men er ikke CO2 fri eller CO2 neutral. Hvis det er træ, tager det mange år, før nye træer vokser op.
Eksporten af vindmøller kan være afhængig af importlandes støtteordninger. For nylig måtte man indskrænke produktionen af vindmøller hos Solid Production i Skjern, der måtte afskedige 30 medarbejdere, fordi man i Japan havde reduceret en støtteordning til husstandsvindmøller.
Politikerne hævder, at Danmark er i en førerposition mht. grøn energi. Vi har måske flest vindmøller, men det har kostet over 40 mia. kr. og vil fortsat koste mange mia., der kunne bruges til velfærd og velstand. Vindkraft skaffer mange arbejdspladser, men løntungt arbejde er før sendt til udlandet, hvor arbejdskraften er billigere. Danmark er måske i en førerposition mht. CO2 udledning pr. indbygger, da vi udleder mere end fx Sverige, hvor de har atomkraft, som er CO2 fri. Frankrig får 75% af el fra atomkraft, og landets CO2 udledning er 80% mindre end Danmarks.
Under debatten på DR2 var der ikke et ord om udvikling i thorium kernekraft, som danske forskere arbejder med i Seaborg Technologies, hvor de er ved at udvikle en thorium reaktor, der kommer til at veje 35 t og kan være i en container og levere strøm og varme til ca. 200.000 husstande.
Vi bør udnytte ny teknologi og ikke prioritere landskabsødelæggende vindmøller og højspændingsledninger til gene for mennesker og dyr – især fugle. For nylig blev en havørn lemlæstet og dræbt af en vindmøllevinge. Vi bør kun sætte vindmøller op langt ude i havet, hvor de generer mindst.
Vor generation er ved at ødelægge jorden med overbefolkning og forurening, og kommende generationer skal måske finde en ny planet at bo på. Mars – 229 mio. km fra jorden – kunne være en mulighed, men det kræver megen energi både at komme derop og leve i kolonien. I USA er NASA ved at afprøve 5 små atomreaktorer i Nevadaørkenen, og ingeniører på Glenn Research Center i Cleveland har udviklet en mini-fissionsgenerator på størrelse med en skraldespand og atomkernen stor som en køkkenrulle. Hvert kraftværk kan producere mellem 1-10 kilowatt strøm uafbrudt gennem ca. ti år – til at sikre lys, varme og teknisk udstyr i en koloni. (Ill.Vid.Nyhedsbrev 24.4.18)
Grønland har store thorium ressourcer, og med thorium kernekraft kunne vi få en stabil, rigelig og billig energiform, der ikke udleder CO2. I Grønland lå der tidligere en amerikansk base, placeret mest under jorden inkl. en atomreaktor til at levere energi, og en forskergruppe i USA udvikler en underjordisk thorium reaktor, som ikke ødelægger landskabet og er mindre udsat for sabotage.
Vind og sol kan ikke redde verden fra en klimakatastrofe, så det er uansvarligt, at politikerne ikke inkorporerer atomkraft i det nye energiudspil. Der er thorium nok til 1000 års globalt energibehov.
