Tjekkerne har fredag den 12. og lørdag den 13. januar 2017 haft mulighed for at gå til stemmeurnerne for at vælge Tjekkiets præsident. De har haft hele 9 kandidater at vælge imellem i første valgrunde. Med knap 90 pct. af stemmerne optalt lørdag eftermiddag, så det ud til, at ingen kandidat opnåede flertal i 1. runde, og derfor går de 2 kandidater med flest stemmer videre til 2. runde, der afvikles 26. og 27. januar 2018.
Den ene af de to førende kandidater – med godt 40 pct. af stemmerne – er den siddende præsident, den EU-skeptiske, 73-årige, Miloš Zeman, der i 2013 blev Tjekkiets første direkte valgte præsident. Siden da er han beskyldt for systematisk at være politisk ukorrekt og ofte direkte uforskammet. I hans egen udlægning taler han det politiske parnas og eliterne midt imod.
Hans tilhængere opfatter ham som en mester af one-liners – godt nok politisk ukorrekte, men vittige. I 2015 advarede han borgerne i Zlin i Sydmoravien mod invasionen af muslimske indvandrere. “Vi vil gå glip af skønheden hos vores kvinder, når de tvinges til at indhylle sig i burkaer” meddelte han tilhørerne, og fortsatte eftertænksomt ”På den anden side, har jeg kendskab til kvinder, for hvem det vil være en forbedring!”
Tilhængerne accepterer også Miloš Zemann som en kæderygende, spiritusnydende politiker af den gamle skole – en præsident, der taler til den almindelige borgers aversioner og forhåbninger. Samtidig lægger han ikke skjul på sin foragt for ikke mindst ”byeliten” i Prag.
Det er samtidig velkendt, at Zeman har problemer med helbredet. Han lider af type 2-diabetes og en sukkersygerelateret nerveskade på en storetå, der betyder, at han knapt kan gå og ved offentlige begivenheder ses tungt lænet mod en stok.
Præsidentens ”bonmots”, som han selv kalder dem, er berygtede, og præsident Zeman – der oprindeligt var en forholdsvis liberal socialdemokrat – har ikke lagt skjul på, at truslen fra islam – som han betegner som “anti-civilisation” – er hans mærkesag. Flygtningestrømmen i 2015 blev betegnet som en ”organiseret invasion”, og præsidenten har erklæret, at integrationen af muslimer var ”umulig”, ligesom han har sammenlignet EU med Warszawa-pagten. Det blev ellers noteret, at Miloš Zemann i 2013 efter indsættelsen i embedsboligen lod EU-flaget hejse ved siden af det tjekkiske flag over Prags slot, Pražský hrad – noget hans forgænger, Václav Klaus, aldrig havde tilladt.
Den anden kandidat i 2. runde er den 68-årige partiløse Jiří Drahoš, der opnåede omkring 26 pct. af stemmerne i 1. runde. Som kemiprofessor har Drahoš været leder af Det Tjekkiske Videnskabernes Akademi, men han har ingen politisk erfaring. Drahoš støttes af socialdemokrater, liberale og konservative og højtuddannede unge.
Visegrád-gruppen og Østeuropas styrke
Hvis Zeman genvælges, er det endnu en strømpil for tjekkisk politik, som oplevede en voldsom omvæltning ved parlamentsvalget i oktober. Her blev de etablerede partier og den politiske midte nærmest udraderet, og valgets store vinder var den korruptionsanklagede milliardær Andrej Babiš fra ANO-bevægelsen (ANO betyder direkte oversat ”ja”, men det er også en forkortelse for den tjekkiske betegnelse for ”handling for utilfredse borgere”).
Selv om den tjekkiske præsident overvejende har en repræsentativ rolle kan det tænkes, at der kan etableres et særligt samarbejde mellem præsident Zeman og den nyudnævnte premierminister Babiš, der ellers havde mistet sin parlamentariske immunitet, men genvandt den med valget.
Om Tjekkiet nu vil følge Ungarns og Polens højrenationale linje vil vise sig.
Andrej Babiš har tilkendegivet, at han mener, at Tjekkiet er nødt til at søge en aktiv rolle i EU og finde allierede i kampen for at standse ulovlig indvandring. Tjekkiet vil derfor formentlig søge at alliere sig med Østrigs nye højre-nationale regering i kampen mod en tysk-fransk drevet europæisk integration.
Tjekkiet vil samtidig holde fast i samarbejdet med Slovakiet indenfor Visegrád-gruppen. Ud over Tjekkiet tæller Visegrad-gruppen Polen, Ungarn og Slovakiet, og de fire lande har det seneste år optrådt med stigende selvtillid i EU.
Gruppen blev grundlagt i 1991 for at samarbejde om optagelse i NATO og EU, hvilket lykkedes omkring årtusindskiftet og ved østudvidelsen af EU i 2004. Siden har Visegrad-samarbejdet bestået som et interessefællesskab, der har haft som formål at øge regionens gennemslagskraft i EU. Det, der forener de fire lande, er, at de er industriprægede økonomier, der har oplevet en stærk vækst siden årtusindskiftet – tre-fem procent om året. De fire lande er stærkt afhængige af handelen med EU og især Tyskland.
Det betyder imidlertid ikke, at Visegrad-gruppen i alle spørgsmål taler med én samlet stemme. Der er således markante forskelle på Tjekkiet og Slovakiet på den ene side og Polen og Ungarn på den anden.
Ungarn har i dag i realiteten et étparti- og énmandsstyre, hvor medierne og den lovgivende, udøvende og dømmende magt er smeltet sammen under Viktor Orbáns kontrol i Fidesz-partiet.
Polen nærmer sig med det regerende PiS-parti under Jarosław Kaczyński hen mod ungarske tilstande, men der er modstand, både fordi EU truer med repressalier, og fordi det polske civilsamfund er bedre organiseret end det ungarske.
Victor Orbán og Fidesz-partiet fik i 2010 så stort flertal, at de på egen hånd kunne ændre forfatningen efter behov, men i Tjekkiet vil der næppe kunne findes et kvalificeret flertal for at ændre forfatningen.
Tjekkiet har til gengæld et tæt parløb med det EU-positive Slovakiet, selv om tjekkerne har den stærkeste EU-modstand i hele unionen.
Forholdet til Rusland skiller også Visegrád-landene. Mens Polen holder fast i sanktioner mod Rusland, er Ungarn og Tjekkiet mere Rusland-venlige. Præsident Zeman har udviklet sig til en af EU’s mest fremtrædende modstandere af sanktioner mod Moskva. Den nye premierminister Andrej Babiš deler af forretningsmæssige grunde fuldstændig præsidentens syn på sanktionerne.
Præsident Zeman har også prioriteret en forbedring af relationerne til Kina, og han har været vært for den kinesiske præsident ved et efter normale tjekkiske forhold overdådigt statsbesøg.
Som det eneste euro-land i Visegrad-gruppen står Slovakiet for en eksplicit proeuropæisk linje, hvor regeringen har et erklæret ønske om ”at være tæt på kernen i EU, tæt på Frankrig og Tyskland”.
Udover de økonomiske interesser har Visegrád-landene en stærk fælles modvilje mod muslimsk indvandring og en totalafvisning af at modtage kvoteflygtninge, hvilket har fået EU-Kommissionen til at slæbe både Ungarn, Polen og Tjekkiet for EU-Domstolen.
Årsagerne er mange og dybe og har bl.a. sin årsag i homogene befolkninger med tvivlsomme historiske erfaringer med etniske blandinger. Hertil kommer bekymringer for de økonomiske konsekvenser for borgernes sikkerhed og velstand.
Tjekkiet
- Indbyggere: 10,5 mio.
- BNP pr. indbygger: 25.700 i 2016
- Præsident: Miloš Zeman
- Ministerpræsident: Andrej Babiš
- NATO-medlem: 1999
- EU-medlem: 2004
- Opbakning til EU 2017: 56 pct.
- National valuta: Korun
