Politisk korrekte gør det til problem, at prinsen kysser Snehvide uden hendes samtykke

KOMMENTAR: I de gode gamle dage var prinsens ædle hensigt i eventyret en selvfølge. Sådan er det ikke mere.

 

Da skuespillerinden Kristen Bell bliver interviewet til magasinet “Parents”, fortæller hun om godnatlæsningen med børnene. Det er hendes yndlingsstund sammen med døtrene Lincoln på 5 år og Delta på 3 år. Se Parents her, og Fria Tider her.

 

Efter endt læsning taler hun med børnene om indholdet, for som hun siger, er deres hjerner som sultne maver, der skal have mad hver dag.

 

Hun er meget bevidst om hvad pigerne “fodres” med, og hun arbejder på, at også børnene bliver bevidste – på den rigtige måde.

 

Som eksempel fortæller Kristen Bell om deres diskussioner af Grimm’s eventyr Snehvide.

 

Om det ikke er mærkeligt, at hun tager en bid af et æble, som en fremmed byder hende?

 

Eller om det ikke er mærkeligt, at prinsen kysser den sovende Snehvide uden hendes tilladelse – uden hendes samtykke ?

 

At Bell er så bevidst stammer nok fra hendes egen barndom i 80’erne, som hun knap nok forstår, at hun overlevede.

 

Af høflighed overfor sin mor har hun gemt børnebøgerne, og nævner som skræk eksempel historien om grisen Hr. Ræv der bliver kørt over af en bil, og ligger blødende tilbage med to x’er som øjne. (Neville Astley og Mark Bakers Mr. Fox).

 

Men er frygt for biler værre end mistillid til Verden, ikke mindst mænd ? Nu lærer de små piger, at man end ikke kan være sikker på, at en eventyrprins har gode intentioner.

 

Og når små piger ikke længere kan have tillid til en prins, så kan de det da slet ikke overfor helt almindelige mænd, der herved alle mistænkeliggøres og degraderes til luskebukse og anti-gentlemen.

 

Hvorfor denne ændring i indstillingen til mænd? Hvorfor denne ændring i eventyret?

 

Der er et massiv focus på seksuelle chikaner af kvinder i den vestlige verden. #metoo bevægelsen har fået enorm opmærksomhed.

 

Det står i skærende kontrast til den opmærksomhed, der er på den overrepræsentation, der er af voldtægter begået af mænd med udenlandsk baggrund. Og på de nogle gange meget grove overgreb.

 

Hvis debatten om voldtægt og seksuelle overgreb nu bliver drejet i retning af samtykke og lovgivning om samtykke, så kan man frygte, at det bliver værst for kvinderne.

 

Et eksempel fra Absurdistan

I Sverige er de langt fremme desangående. De er nu meget berigede.

 

Et af alt for mange lysende eksempler handler om to somaliske mænds voldtægt af en kvinde i en garage, der dør under ugerningen, se Fria Tider her.

 

Da politiet når frem er den ene af mændene i gang med analt samleje. Kvinden er for længst død. Den retsmedicinske undersøgelse viser, at hun har alkohol, kokain og receptpligtig medicin af forskellig art i blodet. Desuden vurderedes hun til at være i dårlig fysisk form. Voldtægten blev derfor rubriceret som et ulykkestilfælde.

 

Derfor kom sagen ikke til at handle om, om hun var blevet bedøvet, voldtaget eller myrdet, men om samtykke og – hold nu fast – gravskænding.

 

En forbrydelse blev forvandlet til et problem, og kom til at handle om, at hun var påvirket i en sådan grad, at hun umuligt kunne have givet samtykke mens hun var i live, og at man fortsatte den seksuelle ugerning, efter at hun var død.

 

Den drejning skyldes ikke kun den retsmedicinske undersøgelse, men også en ændret jura hvor samtykket er centralt.

 

Medgerningsmanden der stod og ventede på hans tur blev pure frikendt. Der manglede beviser.

 

Kunne denne barbariske forbrydelse, sammen med tusindvis af andre, hænge sammen med, at eventyret nu har fået en anden drejning ? At der nu tillægges alle mænd dårlige intentioner – også prinser ?

 

Lovgivning om samtykke løser ikke problemet, men proceduren ændres

Det er ikke til at sige, om en ændret lovgivning i Danmark, med krav om samtykke, ændrer praksis på samme måde som i Sverige. Om det åbner op for, at kunne dirigere voldtægt og mord over i en anden “boldgade” med en helt anden strafferamme ?

 

Noget kunne tyde på, at det muligvis er sket i Sverige. Efter lovgivning om samtykke, er der utrolig mange sager, hvor forbrydelserne nu handler om samtykke frem for voldtægt – og også gravskænding. Prøv bare at Google “griftefridsbrott”.

 

For en udenforstående ser det ud som om grove forbrydelser bagatelliseres ved at drukne dem i juridisk polemik.

 

At der nu er lovgivet på området om, at der skal gives udtrykkeligt samtykke før et seksuelt samvær indledes, synes ikke at have hjulpet i Sverige. Det har ikke løst problemet med de mange og støt stigende, ofte uhyrlige overgreb på kvinder.

 

Derimod har det ændret den retlige procedure væsentligt, og meget tyder på, at det ikke hjælper kvinderne synderligt ude i samfundet. Det hverken forebygger de seksuelle overfald, eller hjælper dem efter voldtægten.

 

Og slet ikke den stakkels kvinde i garagen. At det i retssalen sandsynliggøres, at hendes død ikke skete som en følge af doping, vold og tvang “booster” ikke ligefrem hendes eftermæle, hvorved hun mistænkeliggøres posthumt.

 

Et skridt frem og to tilbage

I Danmark overvejer man nu, at indskrive krav om samtykke i lovgivningen.

 

Naser Khader der for tiden er retsordfører siger, at det ikke handler om at udfærdige en kontrakt, men om at flytte fokus, se Børsen via Ritzau her og Ekstrabladet her.

 

“Samtykke handler om at flytte fokus fra, hvor meget modstand kvinden har gjort, til hvad der fik manden til at tro, at hun havde sagt ja”, forklarer Khader.

 

Men vil flytning af fokus ikke bare flytte mistænkeliggørelsen ? Vil en beriger ikke typisk svare, at den lette påklædning eller ingen tildækning, fik ham til at tro, at hun havde sagt ja ? Dermed vil diskussionen komme til at handle om nok tøj, frem for nok modstand.

 

Og hvis så prisen er, at voldtægt og mord risikerer at blive til spørgsmål om samtykke og gravskænding, så er det et skridt frem og to tilbage.

 

Det korte af det lange er, at ligesom man ikke kan nedrive sig fra parallel samfundene, så kan man heller ikke lovgive sig fra det “ny” kvindesyn. Det kan man ikke, dels fordi det sidder godt fast inde i hovedet, og der udgør en del af parallel samfundet, og dels fordi, det der er uønsket og forbudt i vores samfund, er ønsket og tilladt i det muslimske klanbaserede samfund.

 

Berigelse har mistænkeliggjort alle civiliserede mennesker

I bestræbelserne på at frikende berigelsen, generaliseres skylden ud på alle.

 

Som nævnt ovenfor, så er mange kvinder som har været udsat for en traumatisk begivenhed blevet mistænkeliggjort oveni, og det er netop hvad artiklen her hovedsageligt handler om. Mistænkeliggørelse.

 

Det sker også når medier og myndigheder ikke udspecificerer etniciteten, men i stedet tørrer skyld af på alle unge mænd.

 

Og nøjagtig det samme sker, når Kristen Bell taler med sine børn om Snehvide. Alle mænd tillægges skumle intentioner – selv prinser.

Del på Facebook