Da regeringen offentliggjorde sin ghettoplan, gav Den Korte Avis støtte til de fleste af indgrebene i forhold til ghettoer.
Men vi pegede samtidig på et afgørende problem ved planen: Den sætter lighedstegn mellem ghettoer og parallelsamfund.
Det fremgår allerede af planens titel: ”Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030”. Her siger man tydeligt: Væk med ghettoer betyder væk med parallelsamfund.
Men ghettoer og parallelsamfund er ikke det samme.
Selv hvis regeringen fik gennemført sit mål om at fjerne ghettoerne, ville det på ingen måde fjerne parallelsamfundene.
De fleste af beboerne i ghettoerne ville fortsat leve i et parallelsamfund. For parallelsamfund fungerer i høj grad også uden for ghettobebyggelser.
Lukker sig om egen kultur
Parallelsamfund handler først og fremmest om, at indvandrere vender ryggen til det danske samfund og lukker sig om deres egen kultur og deres egne værdier. Islam er omdrejningspunktet.
Sådan er det for mange syrere, somaliere, irakere, tyrkere osv. – også selv om de ikke bor samme sted.
Hvis de alle flyttede væk fra ghettobebyggelser, ville de stadig være bundet sammen af kulturen, værdierne og afstanden til det danske samfund. I familien, i foreninger, i moskeer osv.
Mange tyrkere i Danmark dyrker for eksempelvis den islamistiske tyran Erdogan. Det er en central del af deres parallelkultur. Den forsvinder ikke, fordi de eventuelt flytter væk fra en ghetto.
Somaliere befinder sig i den samme parallelkultur, selv om de ikke lige bor det samme sted.
I en artikel i dagens avis fortæller vi, hvordan parallelsamfundene sætter et stadig stærkere præg på den tyske hovedstad Berlin. Ikke kun på dette eller hint bestemte boligområde, men på byen i sin helhed.
Spredning af beboere
Regeringens ghettoplan rummer en række fornuftige forslag. Men den lover langt mere, end den kan holde.
Disse forslag vil under ingen omstændigheder skabe et Danmark uden parallelsamfund. Ikke det, der ligner.
Planen vil sprede beboerne med indvandrerbaggrund, så de bor mere i nærheden af danskere. Men det er langt fra nok til at opløse de meget rodfæstede parallelsamfund.
Al erfaring viser, at de fleste flygtninge og indvandrere holder meget stærkt fast i den kultur og de værdier, de har fra hjemlandet.
Naive integrationsplaner
De mange integrationsplaner har bygget på den naive tro, at dette kulturgrundlag gradvis ville opløse sig til fordel for dansk kultur og danske værdier.
Det er ikke sket for en meget stor del af dem. De lever videre i parallelsamfund, selv hvis de ikke lever i de samme ghettoer.
Spredningen af ghettoernes beboere kan give nye spændinger i de lokalsamfund, som de kommer til.
Sagt på en anden måde: At afvikle de overvejende muslimske parallelsamfund er en langt, langt mere omfattende opgave, end man får indtryk af med regeringens plan om at nedlægge ghettoer.
Der skal først og fremmest to ting til
Faktisk er det en så omfattende opgave, at den ikke for alvor er lykkedes i noget vesteuropæisk land. Og den kommer næppe til at lykkes.
Derfor kan ghettoplaner ikke være kernepunktet i udlændingepolitikken. Nedlæggelse af ghettoer kan have visse positive virkninger, men langt fra nok til at fjerne muslimske parallelsamfund.
Det kræver først og fremmest to ting, hvis man skal sejle op mod disse parallelsamfund:
For det første skal man bringe tilstrømningen fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande tættest muligt på nul. Antallet er afgørende.
For det andet skal man stå fast på de grundværdier, der er grundlaget for danske frihedstraditioner og dansk sammenhængskraft. Personlig frihed. Lighed mellem kønnene. Ytringsfrihed. Viden og uddannelse frem for religiøse dogmer.
Et samfund, hvor man kan tale sig til rette, fordi man deler de centrale værdier, og fordi man har mange års tradition for fredelige løsninger på konflikter.
Det indebærer, at vi for eksempel afviser særkrav om at bære islamisk tørklæde i en række offentlige sammenhænge.
Ghettoplanen kan yde et bidrag til dette. Man må bare ikke gøre sig nogen illusioner om, at den er selve løsningen.
