Engang gik danskerne rundt i byen og hyggede sig med hinanden. For eksempel i Humlebæk Centeret.
Tirsdag aften opstod der et kæmpe opgør i Centeret, der endte med anholdelse af 11 personer.
Onsdag eftermiddag blev otte mænd i alderen 21 til 26 år fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør. Det skriver Ritzau.
Alle otte er sigtet for vold og drabsforsøg, og de blev varetægtsfængslet i foreløbig fire uger – ifølge en pressemeddelelse fra Nordsjællands Politi.
En konflikt mellem bandemedlemmer
Ofrene for knivstikkene var to mænd på 26 og 57 år. Den ene brækkede hånden og fik et sår i ryggen, mens den anden fik to knivstik i brystet.
Tirsdag mente politiet, at også en 27-årig mand, der kom lettere til skade, var offer i sagen. Men det har siden vist sig, at han formentlig var en af gerningsmændene.
Selv om flere af de anholdte og fængslede er kendte i bandesammenhæng, tyder intet ifølge politiet på, at der var tale om en banderelateret konflikt.
Tirsdag aften beskrev politiet sammenstødet som “en lokal uenighed”.
Et blodigt opgør mellem bandemedlemmer, som ikke var en bandekonflikt? Det er ved at blive ret indviklet.
Tilsyneladende skal vi lære at skelne mellem bandeopgør og opgør mellem bandemedlemmer, der bare er en tur i byen. Det er åbenbart ikke så slemt, hvis der ‘bare’ er tale om et opgør mellem bandemedlemmer.
Men for borgerne opleves det vist på nogenlunde samme måde: Der foregår blodig vold, som de risikerer at blive ramt af, når de går på gaden. Og selv hvis de ikke rammes af volden, får de jo en meget ubehagelig oplevelse.
Skulle de blive ramt, må de bare trøste sig med, at det ikke var et rigtigt bandeopgør, de blev ramt af.
Det var bare en ny måde at hygge sig på i Danmark. Med et spændende kulturelt særpræg.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, så offentligheden er indtil videre afskåret fra at få oplyst, hvad de otte har forklaret, og hvorfor politiet mener, at de var indblandet.Det har heller ikke været muligt at få oplyst, hvordan de otte stiller sig til sigtelserne, eller om de har kæret afgørelsen om varetægtsfængsling til landsretten.