Blodigt ulveangreb skaber frygt i Tyskland – borgmester kræver stop for “dette uvæsen”

I den tyske by Bad Wildbad i delstaten Baden-Württemberg er 42 får fundet døde. Nogle af dem i meget blodig tilstand.

 

Det sker netop som ulvedebatten i Danmark bliver mere og mere intens.

 

Mindst 15 af de døde får blev bidt ihjel. Andre flygtede ud i en flod og druknede. Derudover måtte 10 får nødslagtes, fordi de var meget ilde tilredt.

 

Ifølge TV-stationen SWR lyder eksperters konklusion: ”At dømme efter de første undersøgelser er en ulv med stor sandsynlighed ansvarlig for fårenes død.”

 

En DNA-prøve skal nu vise om blodbadet rent faktisk er begået af en ulv.

 

Fåreflokken med mere end 150 får befandt sig på et indhegnet areal.

 

Bad Wildbad er flere gange tidligere blevet hjemsøgt af ulve. I november sidste år blev både får og kronvildt angrebet af de EU-fredede dyr.

 

Frygt blandt mennesker

Bad Wildbads borgmester Klaus Mack reagerer med vrede på det blodige ulveangreb. Det skyldes ikke kun, at et større antal får er dræbt. Borgmesteren gør det også klart, at angrebet skaber frygt blandt mennesker.

 

I den forbindelse er han også bekymret for, at ulvene skræmmer turister væk fra området. Nu appellerer borgmesteren til delstatens regering:

 

”Hvis ulvens tilbagekomst fører til, at (…) vores turister ikke længere føler sig sikre i skoven, må politikerne sætte en stopper for dette uvæsen.”

 

Læs også
Video: Alle vil have de bedste pladser ved poolen på Grand Canaria – her forsøger englænderne at snyde tyskerne

Borgmesteren føler sig tilsyneladende ikke beroliget af eksperter, der forsikrer, at mennesker slet ikke har nogen grund til at frygte de omstrejfende rovdyr.

 

Han ved, hvad han ved: Ulvene virker rent faktisk skræmmende på mennesker i området. På samme måde som ulve  fuldt forståeligt gør beboere i det nordlige og vestlige Jylland utrygge.

 

Folkets røst

Noget kunne tyde på, at der også blandt de berørte tyskere er stærke reaktioner mod, at ulvene breder sig.

 

Under artiklen om ulvens blodbad på TV-stationen SWR’s hjemmeside står der i hvert fald:

 

”Kommentarfunktionen er i øjeblikket ikke tilgængelig i forbindelse med denne artikel.”

 

Det kunne læses som en frygt for folkets røst: Man tør simpelt hen ikke give ordet frit.

Læs også
Privat udlejning gennem Airbnb fortsætter dansk vækst: 732.000 gæster på 12 måneder

 

https://www.swr.de/swraktuell/baden-wuerttemberg/karlsruhe/Bad-Wildbad-Wolf-reisst-15-Schafe,wolf-bad-wildbad-100.html 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…