Den nye udflytning af statslige arbejdspladser kan naturligvis give problemer for nogle ansatte.
Der kan også være berettiget debat om placeringen af visse af de udflyttede arbejdspladser.
Men ser man det ud fra samfundet som helhed, er der gode chancer for, at udflytningen får en positiv virkning.
I medierne taler man hele tiden om, hvor få ansatte der vil flytte med deres arbejdspladser fra København. Men ud fra erfaringerne tyder intet på, at man kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft.
Der er mange dygtige folk i provinsen, selv om københavner-typer har det med at give indtryk af det modsatte.
‘Kulturrevolution’
Udflytningen vil formentlig få landet til at hænge bedre sammen. Centraliseringen i København har trukket Danmark skævt og bidraget til, at kulturen i nogle københavnske miljøer dominerer resten af landet.
Udflytningen betyder ikke bare, at arbejdspladser og faglige miljøer flyttes fra København til provinsen og sætter gang i udviklingen dér.
Lige så vigtig er påvirkningen den modsatte vej: Provinsen vil få en stærkere indflydelse på landets samlede udvikling, herunder Hovedstadens rolle.
Der er tale om en tiltrængt ’kulturrevolution’:
’Ånden’ i provinsen
Udflytningen sender flere arbejdspladser og stærkere faglige miljøer fra København til provinsen. Denne styrkelse af provinsen er i sig selv vigtig.
Men udflytningen vil også betyde, at disse arbejdspladser og faglige miljøer i højere grad vil blive påvirket af ’ånden’ i provinsen.
Provinsen er præget af andre kulturmønstre og holdninger end de centraliserede institutioner i København.
På mange måder er der mere jordforbindelse i provinsen end i de københavnske miljøer, som i en række tilfælde er præget af venstreorienteret politisk korrekthed.
Groft sagt: De københavnske centre for politisk korrekthed får mindre magt. Og det er positivt.
Miljøstyrelsen og verdens undergang
Den største klump i den nye runde, nemlig flytningen af Miljøstyrelsens 440 arbejdspladser til Odense, kan tjene som eksempel.
Miljøstyrelsen har i mange år været indbegrebet af et lukket, venstreorienteret københavnsk miljø, der har holdt resten af landet i et jerngreb af politisk korrekthed i miljøpolitikken.
I styrelsen reagerede man da også på udflytningen, som om det var verdens undergang. Og det var det sådan set også – set ud fra de frelste venstreorienteredes synsvinkel.
Det var et alvorligt slag mod en politisk kultur, som er mere og mere ude af trit med befolkningen.
Danskernes holdninger fjerner sig i stigende grad fra de bedrevidende venstreorienterede.
Det er tydeligst i udlændingepolitikken, hvor der er et stadig større svælg mellem de politisk korrekte medier og den brede befolkning.
De politisk korrekte elsker ulve
Lignende kløfter mellem snakkende klasser i København og folkelighed i provinsen findes i forhold til natur- og miljøspørgsmål.
Tag importen af ulve til Danmark som et ekstremt eksempel. Det er virkelig et projekt, som de snakkende klasser har fundet på. De har en forskruet idé om, at ulve giver ’mangfoldighed’.
Og de betragter mangfoldighed som et gode i sig selv. Det multikulturelle samfund med masser af indvandring – også i dyreriget!
Men taler man med almindelige mennesker i Sønderjylland eller Nordjylland, synes mange, at det er kugleskørt. Hvorfor skal man importere ulve, så de kan angribe får og skræmme mennesker?
Det jordnære, praktiske og folkelige
Arbejdspladser, faglige miljøer og uddannelsespladser, der flyttes ud fra København, vil kunne give vigtige impulser til områder i provinsen.
Men samtidig vil ’ånden’ i provinsen kunne få en positiv virkning på kulturen i disse miljøer – i retning af det mere jordnære, praktiske og folkelige.
Der vil sikkert vise sig at være fejlskud i udflytningerne. Men som helhed er der grund til at hilse decentraliseringen, ’kulturrevolutionen’ og den bedre balance i landet velkommen.
