Debat kører af sporet – selvfølgelig skal vi kræve, at de somaliske kvinder lærer dansk, som det bruges på danske arbejdspladser

Arkivfoto fra Nørrebro: Steen Raaschou

TV2 spurgte en gruppe somaliske kvinder, om de kunne dansk. Det kunne ingen af dem.

 

Derefter spurgte man dem, om de var i lønnet beskæftigelse. Det var ingen af dem.

 

TV-indslaget har med rette udløst forargelse. Danskere skal ikke betale for, at indvandrere lever permanent på offentlig forsørgelse.

 

Løkkes uheldige formulering

Siden har statsminister Lars Løkke Rasmussen sendt debatten i en ny retning.

 

Han mener, at man godt kan arbejde, selv om man ikke kan dansk. Som han udtrykte det:

 

”Man kan sagtens gøre rent, selv om man ikke kan tale dansk. Man behøver ikke at gå og tale med sin moppe, kost og pand.”

 

I rengøringsbranchen er man uenig.

 

Selvfølgelig skal vi kræve, at de somaliske kvinder og andre indvandrere lærer dansk, som det bruges på danske arbejdspladser – herunder i rengøringsbranchen.

 

I det hele taget må vi som samfund insistere på, at de sprogligt kan begå sig i det danske samfund.

 

Sovepude

Læs også
Løkke har to store problemer – og de bliver formentlig kun værre efter regeringsrokaden

Hvis for eksempel somaliske kvinder ikke kan dansk, så vil det i sig selv udelukke dem fra et hav af job. Og de kan bruge det til at slippe for at tage et arbejde.

 

De skal kunne dansk nok til at kunne tage det arbejde, der forefindes. Selvfølgelig.

 

Løkkes bemærkning kan misforstås, så den bliver en sovepude for både indvandrere og sagsbehandlere.

 

Løkkes hensigt

Der er ingen tvivl om, at Løkkes hensigt var den stik modsatte.

 

Han ville slå fast, at man godt kan tage visse typer arbejde uden at kunne noget særligt dansk. Man skal ikke kunne bruge det som en undskyldning for at blive på offentlig forsørgelse, at man ikke kan sproget.

 

Den borgerlige regering har taget et opgør med tidligere tiders tendens til at sende indvandrere på alle mulige kurser – blandt andet i dansk –  før de kunne erklæres parate til at tage et job.

Læs også
Løkkes ghettoplan bør kun være begyndelsen – der skal to langt mere vidtrækkende ting til for at værne om Danmark

 

Nu vil man i stedet for give beskeden: Bare kom i gang med at arbejde, så må sproget læres hen ad vejen.

 

Og det er jo rigtigt nok, at hvis der er et arbejde, som en indvandrer uden danskkundskaber kan klare, så skal det arbejde tages.

 

Men det er lige så rigtigt, at det er en kæmpe barriere på arbejdsmarkedet, hvis man ikke lærer dansk.

 

Rengøring

Selv i rengøringsbranchen, som Løkke bruger i sin argumentation, kræver man i vidt omfang, at en ansøger til et job kan dansk.

 

Ikke for at ”tale med sin moppe, kost og spand”. Men for at bruge rengøringsmidlerne på en professionelt rigtig og sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Især er det nødvendigt, hvis man arbejder alene.

 

Læs også
Angrebet på Lars Løkke blev et flop, men hans modstandere kan stadig vinde anden runde

TV2 har søgt på jobindex.dk. Her fandt man 14 ud af 18 rengøringsjob, hvor der var krav om dansk.

 

Man citerer også direktør Ken Fallesen, der har været i branchen i mere end 30 år, for at sige, at han ikke vil ansætte personer, som ikke kan dansk.

 

Debatten må tilbage på sporet

Debatten om at kunne dansk skal hurtigst muligt tilbage på sporet, for ellers kører den galt.

 

Man skal lære dansk for at kunne begå sig på langt størsteparten af det danske arbejdsmarked – også rengøring. I en del tilfælde kan man lære sproget sideløbende med, at man passer et arbejde.

 

Sagsbehandlere skal vogte over, at indvandrere hurtigst muligt kommer i arbejde uden at blive hængende i langtrukne kursusforløb i dansk.

 

Men kravet om at lære dansk skal der på ingen måde slækkes på. Det skal tværtimod håndhæves langt stærkere, end man har gjort med de somaliske kvinder i Vollsmose.

Læs også
Opgøret om Lars Løkke og de såkaldte kvotekonger kan få alvorlige politiske konsekvenser for det borgerlige Danmark
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…