Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at det skal være et krav, at indvandrere giver hånd ved den ceremoni, hvor de bliver danske statsborger. Vil de ikke det, så skal de heller ikke have statsborgerskabet. Begrundelsen er, at det at give hånd til andre mennesker er en del af dansk kultur og danske værdier.
Dette krav har udløst kritik fra flere borgmestre. De kalder det pjattet, og de mener tilsyneladende, at det ikke har nogen dybere betydning, når man nægter at give hånd. Det afslører en dyb uvidenhed om islam. Det skrev Den Korte Avis om i går.
Når man ikke Det handler om, at kvinder ikke må røre ved fremmede mænd, fordi de er deres mands ejendom. Men det handler også om, at fundamentalistiske muslimske mænd ikke vil give hånd til ikke.muslimske mænd, som de betragter som vantro og derfor laverestående.
Når der er muslimer, der ikke vil give hånd, så handler det generelt om, at man betragter mænd som højerestående end kvinder. Og man betragter ikke muslimer som højerestående end ’vantro’.
Det fik man et slående og principielt vigtigt eksempel på i TV. Derfor bringer vi den artikel, som Hara Dvinge dengang skrev om TV-udsendelsen den 23. 11.16:
Afsløret på TV: Imam i moské vil ikke give hånd til dansk mand – “det er fordi, han mener, at jeg er vantro”
DR viste mandag aften første del af programmet ”Det splittede Danmark”.
I programmet møder seerne to danskere og to indvandrere og deres familier.
To familier fra Pakistan og Afghanistan
Men DR´s udvælgelse af indvandrer-repræsentanterne er ikke god, fordi de to familier ikke repræsenterer den del af indvandringen som rigtig mange danskere med rette er bekymrede for.
Det drejer sig især om de stærkt troede muslimer. Dem der tager Koranens ord bogstaveligt. Dem, der ikke vil give hånd til danskere, fordi de betragtes som urene vantro.
Familierne Rashid og Habibi kommer fra Pakistan og Afghanistan.
Den ældste generation i den afghanske Habibi-familie taler stort set ikke dansk og de bliver forsørget af det danske samfund. Det er døtrene, der står for de huslige pligter i hjemmet. Familien mener ikke, at det er uhøfligt at tale deres modersmål, når de er blandt danskere i det offentlige rum. Familierne betragtes som velintegrere. De har været i Danmark i 16 år og børnene er flittige med uddannelse og fritidsjob.
Den pakistanske familie har været i Danmark i mere end 40 år. Farooq er 2. generation og hans børn er ligeledes godt på vej.
Så ve den der kan finde på at kritisere noget som helst. Ikke overraskende, bliver programmets ene dansker da også lagt en del for had pga hans negative holdninger til indvandring og integration.
Ingen taler om det grundlæggende problem
Det helt store problem bliver der imidlertid slet ikke talt om.
Ingen debatterer dét, der burde få alle alarmklokker til at ringe i Danmark: Indtoget af fundamentalistiske muslimer.
Man må sige det kan undre, for enhver der har set programmet, har med egne øjne set et eksempel på problemets kerne.
Imamen der ikke vil give hånd til danskeren
Den pakistanske indvandrer, Farooq Rachid, tager danskeren Chang Claus Lembirk med en tur på Nørrebro, hvor Farooq viser Chang Claus den pakistanske moské på Bispevej, Minhaj Ul Quran International Denmark.
Da de to mænd kommer ind i moskéen møder de en imam.
Imamen hilser hjerteligt på Farooq med et håndtryk, hvor han bruger begge hænder.
Men han giver ikke danskere hånden.
Da han skal hilse på den danske mand, trækker han armen tilbage og hilser i stedet ved at lægge hånden på brystet.
Pakistaneren snakker uden om
Chang Claus bemærker naturligvis dette og siger til Farooq:
”Den mand vi mødte, gav for eksempel dig et håndtryk og ved mig, tog han hånden til sit hjerte, fordi han godt er klar over, at jeg er en vantro og mig skal han ikke trykke i hånden. Det er sådan en simpel ting i dagligdagen, der viser, at afstanden mellem han og jeg er gigantisk” siger Chang Claus.
”Det lagde jeg faktisk ikke mærke til, men når jeg møder mange arabere eller muslimer, så gør jeg også sådan og det betyder faktisk `fred være med dig´. Handlingen betyder fred være med dig, ikke at man ikke har lyst til at give hånden,” siger Farooq.
Chang Claus har ret i sin antagelse, at den muslimske imam ikke ønsker at give hånd til en vantro dansker. Han hilser i stedet på islamisk facon, formodentlig for ikke at fremstå for provokerende.
Men det er provokerende, og man må give danskeren ros for at bevare fatningen overfor sådan en fræk og gemen provokation. Du er ikke muslim, du er en uren vantro, så dig vil jeg ikke røre ved, det er reelt det der ligger bag hans uvilje til at røre ved den ikke-muslimske dansker.
Ingen har efterfølgende taget det bizarre skue op til debat.
Man må også sige, at det kan undre, at den velintegrerede Farooq tilsyneladende har et meget varmt forhold til en imam, der ikke vil give danskeren hånd.
Moskeens holdning – det skulle lige havde være en præst, som opførte sig sådan
Og det på trods af, at det præcis viser, at nogle imamer er en af hovedårsagerne til, at mange muslimer udvikler et stærkt fjendebillede af danskerne og det danske samfund.
Når imamen i den pakistanske moske ikke vil give hånd til danskeren, så må man formode, at det er et udtryk for moskeens generelle linje, en meget fundamentalistisk, bogstavtro og politisk orienteret udgave af islam.
Tænk engang hvis kristne præster fremviste den samme holdning til muslimer og andre ikke-kristne. I er urene muslimer, jøder, hinduer, buddhister og ateister. Min Gud hader jer og derfor vil jeg ikke røre ved jer og give hånd.
Imamen hilser jo ganske overstrømmende, med to hænder, på den muslimske bror Farooq, så det er altså ikke fordi det med håndtryk ikke er almindeligt blandt muslimer.
Det er ikke (kun) et spørgsmål om kvindesyn
Debatten om muslimer der ikke vil give håndtryk har fortrinsvis handlet om, ikke at ville give hånd til det modsatte køn. Men problemstillingen er naturligvis langt større og den implicerer alle borgere i Danmark.
Måske det var på tide, at DR undersøgte hvorfor nogle muslimer ikke vil give hånd til ikke-muslimer, eller tør man ikke konfrontere den skinbarlige sandhed, at islam ikke anerkender andre religioner som ligeværdige?
Første del af programmet ”Det splittede Danmark” kan ses frem til 20. december på DR1 her, sekvensen med imamen ses 23 min. og 50 sekunder inde i programmet.
