Socialdemokratiets kongres gav i weekenden sin tilslutning til den stramme udlændingepolitik. Det skete uden synderlig debat. Ingen følte trang til at protestere.
Partiledelsen har gennem længere tid beredt jorden gennem talløse meldinger om en strammere kurs og et forstærket samarbejde med Dansk Folkeparti.
Samtidig stod det klart for de delegerede, at vælgerne ønsker en stram udlændingepolitik fra partiets side.
De har selv kunnet opleve stemningen ude i landet. Samtidig viser en aktuel meningsmåling, hvor stor den folkelige opbakning er til den stramme udlændingepolitik.
Men selv om Socialdemokratiet nu bekender sig til stram udlændingepolitik, kan partiet alligevel ende ude på sidelinjen op til det kommende valg.
Regeringen og Dansk Folkeparti har en interesse i at lave en aftale om udlændingepolitikken uden om dem.
Samtidig har socialdemokraterne svært ved at bestemme sig for, hvad de egentlig mener med stram udlændingepolitik.
Det kan ende med, at Socialdemokratiet bliver isoleret.
Stærk opbakning fra vælgerne
I befolkningen som helhed og blandt socialdemokratiske vælgere er der et stærkt ønske om stram udlændingepolitik. Det viser en aktuel meningsmåling:
61 procent af samtlige vælgere finder det positivt, at Socialdemokratiet i løbet af de seneste par år har strammet partiets udlændingepolitik. Kun 25 procent anser denne udvikling for negativ. (Norstat/Altinget og Jyllands-Posten)
Endnu mere opsigtsvækkende er de socialdemokratiske vælgeres holdning: 71 procent af S-vælgerne er positive over for partiets strammere kurs, mens kun 17 procent er negative.
Mette Frederiksen har således stærk folkelig opbakning til at gå med, når der nu skal forhandles om et ”paradigmeskift” udlændingepolitikken.
Alligevel ser det ud til, at partiet snubler på dørtærsklen til forhandlingerne – og efterlades i kulden.
Hjemsendelse
Det gebrækkelige ord ”paradigmeskift” blev født i forbindelse med forhandlingerne om finanslov og udlændingepolitik mellem regeringen og Dansk Folkeparti ved sidste årsskifte.
Dansk Folkeparti krævede et ”paradigmeskift”, dvs. en fundamental kursændring i udlændingepolitikken.
Det blev gjort klart, at målet ikke længere skulle være at lade flest mulige migranter blive en del af det danske samfund. Målet skulle være, at de skulle rejse hjem til deres eget land, hvis og når de kunne.
Partiet efterlyste konkrete planer for hjemsendelse af flygtninge med midlertidig beskyttelse i Danmark – typisk syriske krigsflygtninge – så snart forholdene i deres land gjorde det muligt.
DF sagde nej til, at denne gruppe skulle sluses ind i integrationssystemet, fordi de så kunne blive hængende i Danmark og bidrage til en kraftigt voksende ikke-vestlig befolkning.
Partiet sagde blandt andet nej til, at de skulle igennem den såkaldte IGU – dvs. integrationsgrunduddannelsen. De skulle i stedet forberedes til at rejse hjem for at gøre en indsats dér.
Blåt forlig uden om S
Dengang ved årsskiftet brød forhandlingerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti sammen af flere grunde. Det betød, at ”paradigmeskiftet” ikke blev til noget.
Men i den rodede slutfase signalerede Lars Løkke Rasmussen en vilje til at komme støttepartiet i møde.
Det blev så ikke til noget. Men de blå partier vil tage tråden op i forbindelse med de kommende forhandlinger om finansloven. ”Paradigmeskiftet” bliver formentlig en del af et blåt forlig.
Men Socialdemokratiet kommer næppe med.
Man ønsker ikke at give Socialdemokratiet mulighed for at springe på ’strammervognen’ op til det kommende valg.
Kolde fødder hos S
Socialdemokratiet har selv gjort det lettere for de blå partier.
Socialdemokraterne var først positive over for ”paradigmeskiftet”. Partiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye slog fast, at Socialdemokratiet ”kan se sig i det meste” af det, der har været fremme fra de blå partier.
Men så kom der nye toner. I et nyhedsbrev fra Tesfaye til S-baglandet hed det, at ”et perspektiv om hjemsendelse ikke må stå i vejen for en aktiv integrationsindsats”. (JP, 21.9)
Tesfaye understregede, at Socialdemokratiet holdt fast i integrationsuddannelsen (IGU) for alle indvandrere.
Og han går endnu videre, når han over for Jyllands-Posten uddyber og siger, at partiet vil “stemme nej” til flere af stramningerne. (21.9)
Det vil Venstre og Dansk Folkeparti bruge som argument for, at man stadig ikke kan regne med Socialdemokratiet, når der skal laves stram udlændingepolitik.
Det er uklart, hvad årsagen er til den socialdemokratiske retræte. Måske er er det frygt for at lægge sig ud med fagbevægelsen, der er glødende tilhængere af IGU.
Strid, tvivl og tøven
Et lignende mønster så man i forbindelse med kravet om håndtryk for at blive dansk statsborger.
Her var Socialdemokratiet først med på tanken. Men så bakkede Mette Frederiksen væk fra tanken om at gøre det til et lovkrav – efter protester fra S-borgmestre, der er stærkt afhængige af indvandrerstemmer.
Nok er Socialdemokratiet slået ind på en strammere udlændingepolitik. Men der er stadig strid, tvivl og tøven om den nærmere udformning.
Det vil blå blok søge at udnytte til det yderste i valgkampen.
