Han var ansat som socialmedarbejder hos Lejerbo med den særlige opgave at få unge mennesker væk fra kriminalitet.
Men samtidig var han selv aktivt medlem af indvandrerbanden Brothas og part i bandekrigen sidste sommer på Nørrebro. (TV2)
Nu er han varetægtsfængslet og sigtet for drabsforsøg.
Drabsforsøget fandt sted sidste sommer, da han sammen med flere andre gerningsmænd under bandekrigen gik ind på et spisested, der skulle have tilknytning til indvandrerbanden Loyal to Familia.
To unge mænd blev angrebet og den ene stukket med kniv.
Flere beboere i området, hvor den sigtede socialarbejder var ansat, har fortalt til TV2, at det skabte frygt og utryghed, at en mand, der var kendt som medlem af en bande, optrådte som boligselskabets repræsentant.
Alligevel siger Lejerbo, at de ikke vidste, at manden fortsat var aktiv i bandemiljøet.
“Vi er ikke bekendt med, at nogle af vores medarbejdere er aktive i bandemiljøet”, siger Eskild Dahl Pedersen, tryghedschef i Lejerbo.
Men han vil ikke fortælle, hvilke kvalifikationer den ansatte har for at arbejde med unge mennesker på Nørrebro.
Stillingen, som den sigtede var ansat i, har ikke været slået op.
Det er en utrolig naivitet eller ligegyldighed, der kommer for dagen.
Der har været en stribe af samme slags sager
Kommuner og boligselskaber er blevet advaret flere gange.
Der er lavet flere rapporter om kommuner, som ansætter tidligere kriminelle, der skal være med til at få unge væk fra kriminalitet.
I 2014 viste undersøgelsen “Gadeplansmedarbejdere i Gråzonen”, at her fjerde af de deltagende kommuner, havde haft gadeplansmedarbejdere ansat, som var blevet fyret, fordi de havde begået kriminalitet under ansættelsen.
14 procent af kommunerne kunne berette, at medarbejderne havde begået kriminalitet sammen med de unge – altså de unge de skulle få ud af kriminalitet. (se fx Den Korte Avis 10.2.2014 og 7.1.2016)
Rapporten fra 2014 er skrevet af LG Insight. Allerede i 2008 skrev de en rapport, hvor det fremgår, at tidligere kriminelle, der bliver ansat som ‘rollemodeller’ for unge, kan være involveret i kriminalitet med de unge.
Men hvorfor fortsætter dette vanvid?
Sandsynligvis fordi kommuner og boligselskaber føler sig helt magtesløse overfor nogle af de indvandrermiljøer, de har med at gøre.
Det er parallelsamfund præget af en kultur fra ikke-vestlige muslimske lande. De er svære at forstå og ændre for en dansk kommune eller et dansk boligselskab med en helt anden kultur.
Men de vil ikke tage tyren ved hornene og indrømme at de er magtesløse over for de især muslimske parallelsamfund.
Derfor griber de til at ansætte nogen, der kender områderne. De udnævnes tilsyneladende uden ordentlig vurdering til rollemodleller, der skal integrere de ‘unge’.
Ingen klare retningslinjer
Rådvilde kommuner og boligselskaber handler på må og få.
81 procent af kommunerne siger for eksempel, at de ikke har udarbejdet retningslinjer for ansættelse af opsøgende medarbejdere, herunder om de må have en kriminel fortid. Berlingske citeret i DKA 7.1.16.
Det er helt uholdbart. Kommuner og boligselskaber må gøre sig klart, hvilke ændringer i kulturen man vil opnå, og hvem der er i stand til det.
Ellers vil der uvægerligt blive ved med at dukke nye groteske sager op som den fra Lejerbo. Dermed risikerer man at give et ufrivilligt bidrag til at undergrave det danske samfund.