Nu bliver det lettere for udlandsdanskere at få familiesammenføring – men flygtninge har fortsat fuld ret til at få familien til Danmark

Nu skal det gøres lettere for udlandsdanskere end for udlændinge at få familiesammenføring.

 

Hidtil har de restriktive krav for både danskere og udlændinge været ens, efter at en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i maj 2016 underkendte den daværende danske lovgivning, som favoriserede udlandsdanskere i forhold til udlændinge.

 

Det har regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i forening nu rettet op på med et lovforslag, hvor udlandsdanskere og udlændinge blandt skal opfylde en række fælles krav på blandt andet sprogområdet for at få familiesammenføring.

 

Krav, som det af naturlige grunde ikke vil være vanskeligt for danskere at opfylde.

 

Flygtninge med midlertidigt ophold er undtaget fra reglerne

I modsætning til udlandsdanskere vil flygtninge med midlertidigt ophold fortsat kunne få familiesammenføring, uden at der stort set stilles krav til andet end dokumentation for familieforhold, samt for syreres vedkommende tre års ophold i Danmark.

 

Hvad angår andre udlændinge, vil reglerne primært ramme to grupper.

Læs også
Ikke-vestlige familiesammenføringer skal bremses – onsdagens forlig er et rigtigt skridt, men der skal meget mere til

 

Den ene gruppe er de indvandrere, der primært er kommet til Danmark for at arbejde. Det drejer sig om amerikanere, tyrkere, indere, pakistanere, kinesere med flere, som altså ikke er kommet som flygtninge, men som arbejdstagere.

 

Den anden gruppe, hvor reglerne især vil ramme hårdt, er efterkommere af flygtninge. Eksempelvis somaliere, som nu skal opfylde en række krav som for eksempel, at de ikke bor i en ghetto, hvis de vil have familiesammenføring.

 

”Så alene på den måde vil forslaget betyde en ikke uvæsentlig opbremsning af yderligere muslimsk indvandring. Og det er i sig selv et stort skridt,” understreger Dansk Folkepartis udlændinge og integrationsordfører, Martin Henriksen, til Den Korte Avis.

 

Fire ud af seks krav skal opfyldes for at få familiesammenføring

Bortset fra flygtninge som for eksempel de omkring to tusinde syrere, som i år og til næste år kan søge om familiesammenføring, skal alle andre inklusive udlandsdanskere opfylde fire ud af seks krav.

 

Læs også
Danmark risikerer nu en åben port for tyrkiske familiesammenføringer – tusindvis af sager om afvisning skal måske genoptages

Den person, som søger om familiesammenføring, skal have bestået prøven i Dansk 3 eller tilsvarende.

 

Ligeledes skal vedkommende have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller have haft selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark i mindst fem år.

 

Der til kommer mindst ét års kompetencegivende uddannelse udover grundskolen.

 

For ægtefællen gælder, at vedkommende skal have engelske sprogkundskaber på det såkaldte B1-niveau eller bestået prøven i Dansk 1.

 

Der til kommer ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst tre ud af de seneste fem år

 

Læs også
Mens politikerne diskuterer hjemsendelse af syrere, står tusindvis af syrere parate til at søge familiesammenføring

Ligeledes gælder det for ægtefællen, at vedkommende har bestået et uddannelsesforløb på mindst et års varighed, og som kan ligestilles med en dansk uddannelse.

 

Et af kravene skal dog opfyldes. Den person, som søger ægtefællesammenføring i Danmark, skal have bestået prøven i Dansk 3 eller tilsvarende.

 

Det betyder, at ægtefællerne eller samleverne tilsammen skal opfylde mindste tre af de resterende betingelser.

 

Må ikke bo i en ghetto og skal have hundrede tusinde kroner på lommen

Af aftalen aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet fremgår det desuden, at der er et boligkrav således at forstå, at boligen ikke må ligge i et ghettoområde.

 

Der til kommer et skærpet krav om økonomisk sikkerhedsstillelse.

 

Det har hidtil være på halvtreds tusinde kroner, men er nu blev fordoblet til hundrede tusinde kroner til dækning af eventuelle sundhedsudgifter med videre.

 

I lighed med flygtninge og i modsætning til udlandsdanskere er EU-borgere i princippet også undtaget fra reglerne, hvis den familiesammenførte ægtefælle eller samlever også er EU-statsborger, bekræfter Martin Henriksen over for Den Korte Avis.

 

Dansk Folkeparti vil også skærpe kravene flygtninges familiesammenføringer

Det er som nævnt kun flygtningenes efterkommere, der er omfattet af de skærpede krav.

 

Hos Dansk Folkeparti lægger Martin Henriksen ikke skjul på, at det i sig selv udgør en barriere mod fortsat muslimsk indvandring til Danmark.

 

Eller som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) udtrykte det i DR Nyhederne i går med henvisning til flygtningenes efterkommeres familiesammenføringer:

 

”Vi vil ikke have en kone til en somalier herop, som aldrig kommer til at bidrage i det danske samfund. Så der skal stilles skrappere krav.”

 

De skrappere krav vil Dansk Folkeparti nu også stille til førstegangsflygtninge, som ifølge FN’s Flygtningekonvention har krav på familiesammenføring, når de har fået asyl.

 

I aftalen med regeringen har Dansk Folkeparti således fået gennemført, at det skal undersøges, om flygtninge kan familiesammenføres i et andet land, end det land, de er flygtet fra.

 

Hvis det er muligt, uden at det kommer i strid med Danmarks såkaldte internationale forpligtelser, vil de skærpede krav om familiesammenføringer også komme til at gælde flygtninge.

 

Det er regeringens hensigt hurtigst muligt at fremlægge lovforslaget om de nye regler for familiesammenføringer i Folketinget.

 

Du kan læse alt om de nye regler her:

http://uim.dk/nyheder/2018-02/regeringen-indgar-aftale-om-nye-stramme-og-afbalancerede-regler-for-aegtefaellesammenforing

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…