Angela Merkel og socialdemokraten Martin Schulz har forhandlet om at danne en regering sammen – en ”stor koalition”, som den kaldes.
Men man kan mildt sagt ikke påstå, at folket giver sin varme opbakning til projektet.
For hver dag, der går, vanker der nye øretæver til de to partiledere. Merkel og Schulz vakler nu rundt i mere og mere groggy tilstand.
Schulz har stort besvær med overhovedet at få sit parti til at bakke op bag den store koalition. Det kan stadig ende med, at partiet forkaster hele projektet. Imens ser Merkel mere og mere træt ud.
Nye meningsmålinger giver dem begge den ene øretæve efter den anden.
Bliver AfD større end SPD?
En meningsmåling tirsdag var et rent mareridt for Schulz. Hans parti SPD fik den laveste tilslutning, som det nogen sinde har fået i en meningsmåling. 18,5 procent (Insa/Bild).
Den samme måling antyder, at det helt utænkelige måske alligevel kan ske – nemlig, at det indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD) kan overhale Socialdemokratiet i vælgeropbakning.
Mens SPD altså lå på 18,5 procent, fik AfD 14 procent.
Kun et par år mere til Merkel
For Merkel ser det bestemt heller ikke kønt ud. Unionen af CDU og CSU ligger i målingen helt nede på 31,5 procent – lavere end det elendige valgresultat i september måned.
Tyskernes mistillid til de to store gamle partier vokser. Landet, der stadig for kort tid siden var indbegrebet af politisk stabilitet, bliver nu sværere og sværere at regere.
Det er meget usandsynligt, at folkets tillid kan genvindes med de nuværende ledere.
Alle regner ganske vist med, at Merkel også vil være forbundskansler i den kommende tid. Men de fleste tyskere ønsker ikke, at hun skal sidde den fulde valgperiode ud.
Det må være nok, at hun sidder et par år endnu, mener de – og så farvel, tak og nye kræfter til bordet.
Merkel har ikke meget tilbage af sin autoritet. Schulz har ingen autoritet overhovedet.
Tre nye ledere
Nye ledertyper begynder at markere sig i og uden for Tyskland. Ledertyper, der får Merkel til at fremstå som træt og rådvild.
Det er en Sebastian Kurz, Østrigs unge konservative forbundskansler. Det er en Emmanuel Macron, der ret hurtigt har fået en markant profil som Frankrigs præsident.
Og det er en Jens Spahn, der jævnligt nævnes som Merkels mulige afløser som forbundskansler.
Spahn er medlem af CDU’s ledelse. Han er i dag statssekretær (’viceminister’) i Finansministeriet. Og så har han i øvrigt gode relationer til Sebastian Kurz.
De tre nævnte skikkelser vil alle kunne bidrage til at trække Europa i en ny retning efter Merkels stadig svagere ledelse.
De er alle tre strammere i udlændingepolitikken – for Macrons vedkommende er dette dog noget ret nyt. De er alle stærkt kritiske over Merkels manglende vilje og evne til at bremse massetilstrømningen.
De lægger alle tre stor vægt på en klar og fast værdipolitik i modsætning til Merkels laden stå til.
Fejende flot formulering
På en stor konference for nylig leverede Jens Spahn en fejende flot formulering af den udfordring, som Europa står over for:
”Fremtidens store kampplads er den kulturelle sikkerhed.”
Politikernes altoverskyggende opgave er at give befolkningerne tilliden til, at der bliver værnet om vores kulturgrundlag.
Angela Merkel ville aldrig have sagt sådan noget. Og hun ville aldrig have ført den kulturkamp og udlændingepolitik, som Jens Spahn forestiller sig. Martin Schulz ville slet ikke have fået den tanke.
Deres tid er forbi.
