I Tyskland har vælgerne i stort tal kasseret Angela Merkel og hendes parti CDU/CSU.
Utilfredsheden med Merkel har været så massiv, at Merkel er gået af som partiformand for CDU. Men hun agter at fortsætte som forbundskansler frem til næste ordinære valg i 2021.
Det er dog særdeles tvivlsomt, om hun kan blive siddende som kansler så længe.
CDU’s vælgere tørster efter fornyelse. Og den får de ikke, så længe Merkel bliver hængende.
Nu skal der vælges ny partiformand for CDU i december. Når den nye formand er trådt til, vil han eller hun formentlig sørge for at få Merkel lempet ud og selv overtage formandsposten.
To politikere kommer nok til at kæmpe om formandsposten. Den ene er Annegret Kramp-Karrenbauer, som er nær allieret med Merkel.
Den anden er Friedrich Merz, som er klar Merkel-modstander. Umiddelbart tegner Merz sig som svag favorit. Hvis det holder, er Merkels dage som politisk leder talte.
Macrons brutale fald
Det går ikke meget bedre for Emmanuel Macron, Frankrigs præsident. Ganske vist varer det længe, før han kan miste sit embede. Men vælgernes mistillid til ham suser nedad.
For ikke så længe siden så man Merkel og Macron som det makkerpar, der skulle lede EU i de kommende år.
Nu ser den ene mere forslået ud end den anden. Vælgerne vil ikke længere vide af dem.
I en ny fransk måling er vælgernes mistillid til Macron endnu engang vokset. Avisen Le Figaro taler om ”et brutalt fald”.
Kun hver fjerde har tillid til Macron
Figaro Magazine foretager månedlige målinger af vælgernes tillid til præsident Macron, premierminister Philippe og andre toppolitikere.
I den aktuelle måling ser det rigtig grimt ud for Macron og hans folk.
Macron har længe været på nedtur. Over seks måneder er vælgernes tillid til ham faldet med hele 15 procentpoints.
Sølle 26 procent af vælgerne – cirka hver fjerde franskmand – siger i dag, at de har tillid til Macron. Et massivt flertal på 71 procent siger, at de ikke har tillid. Det er voldsomt.
Macron kan trøste sig med, at hans to umiddelbare forgængere som præsidenter også har oplevet store og hurtige fald i vælgernes tillid.
Alternativ til ”populismen”
Men da Macron tiltrådte, gjorde han meget ud af at demonstrere, at han var anderledes. Han havde store ambitioner med præsidentposten, og han skabte forventninger om, at han kunne stå i spidsen for en bred bevægelse i den franske befolkning.
Politikere, journalister og kommentatorer i Danmark og i andre lande så også en lysende politisk stjerne i ham.
Han blev set som en bannerfører for en politisk korrekthed, der kunne være et stærkt alternativ til ”populismen” og kravene om stram udlændingepolitik.
Men ak, det holdt ikke længe.
Nu vender franskmændene ryggen til Macron. De er kritiske over for hans økonomiske politik. Og de kan slet ikke klare hans politiske korrekthed og hans manglende erkendelse af de store problemer med den ikke-vestlige indvandring.
Det store spørgsmål
Der er ikke meget europæisk lederskab tilbage i duoen Merkel og Macron.
Både tyskerne og franskmændene mistror de to politikeres holdninger. Både tyskere og franskmænd føler sig svigtet af, at de ikke har taget problemerne med den ikke-vestlige indvandring tilstrækkelig alvorligt.
Så vælgerne går deres egne veje. Nu siger de nej til Merkel. Og de siger nej til Macron.
Det store spørgsmål er, om en ny leder i Tyskland kan ændre på landets dybe tillidskrise. Hvis det lykkes, kan det måske også give positive impulser til Frankrig.
En løsning kan kun opnås, hvis Merkel takker helt af i tysk politik. Det er også vigtigt for os andre.
Europa har brug for to ledende skikkelser, der vil føre værdikamp og stram udlændingepolitik.
Det har man absolut ikke i dag. Derfor er Merkel på vej ud og Macron på vej ned.
