Medens Sverigedemokraterne stormer frem i meningsmålingerne affyres der skud ved en bus med en af partiets riksdagspolitikere

Colourbox

Natten mellem lørdag og søndag den 25. – 26. august blev der affyret en række skud i Göteborg ved en bus med kun tre passagerer, og hvoraf den ene var en riksdagspolitiker fra Sverigesdemokraterne.

 

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

 

Skuddene blev affyret fra en bil, medens den overhalede bussen, men dog uden at ramme.

 

Politiets forundersøgelsesleder, Andrea Hammer vil ikke oplyse noget om, hvilken type våben, politiet mener, der er blev anvendt, samt om riksdagsmedlemmet skulle have været målet for skuddene.

 

”Vi efterforsker som sædvanlig og er åbne over for alle motiver,” siger hun kort og godt til Aftonbladet.

 

SÄPO er inde over sagen

Det svenske sikkerhedspoliti, SÄPO, svarende til det danske PET, er underrettet og inde over sagen.

 

”Vi følger sagen og har løbende kontakt med politimyndigheden. Når det gælder spørgsmål om rigets sikkerhed, og herunder hører riksdagsmedlemmerne, så er det sikkerhedspolitiets ansvar, siger SÄPOs pressetalsmand, Gabriel Wernstedt, til Aftonposten og fortsætter:

 

”Men vi fortæller intet om, hvilke beskyttelsesforanstaltninger, vi sætter i værk,” lyder det fra pressetalsmanden.

 

Gyseren i bussen – et endnu større gys er i vente

Medens natten mellem i lørdags og i søndags uden tvivl har været lidt af en gyser for Sverigedemokraternes riksdagsmedlem i den næsten mennesketomme bus i Göteborg, er der ingen tvivl om, at en endnu større gyser er i vente for en anden svensk politiker.

 

Læs også
Voldelige elever har taget magten i svenske skoler – “lærerne tør knap nok gå forbi dem på trapperne”

Han slipper uden tvivl ikke med skrækken.

 

Hvis de sidste måneders meningsmålinger op til det svenske riksdagsvalg søndag den 9. september holder stik, vil valgaftenen udarte sig til et sandt mareridt for leden af de svenske socialdemokrater, statsminister Stefan Löfven.

 

Sverigedemokraterne står i øjeblikket til at blive Sveriges største parti, medens Stefan Löfven og hans socialdemokrater vil lide et sviende nederlag.

 

Omkring en fjerdedel af samtlige stemmer

Den seneste meningsmåling er fra begyndelsen af denne måned og er foretaget af norske Sentio.

 

Her står Sverigedemokraterne til at få 25,5 procent af stemmerne mod 12,9 procent ved valget i 2014, medens de svenske socialdemokrater står til 21,3 procent mod 31,2 i 2014)

 

I den forbindelse er det værd at notere, at Sentio på samme tid i 2014 målte Sverigedemokaterne til at få 12,7 procent af stemmerne, medens resultatet som nævnt blev 12,9 procent.

Læs også
Den stramme asylpolitik stiller Danmark i en langt bedre situation end Sverige

 

I en tilsvarende måling foretaget af Yougov for svenske Metro i juni i år står Sverigedemokraterne til at få hele 28,5 procent af samtlige stemmer, medens de svenske socialdemokrater her står til blot 22 procent.

 

Også bookmakerne satser på Sverigedemokaterne.

 

Hos NordicBet er odds således 1,70 for Sverigedemokraterne som det største parti efter valget den 9. september og 1,85 for de svenske socialdemokrater som de største.

 

Da Sverigedemokraterne i 2010 første gang rykkede ind i den svenske Riksdag, var det med 5,7 procent af stemmerne.

 

Og nu står de kun otte år senere som bookmakernes favoritter til at blive Sveriges største parti.

 

Læs mere her:

Læs også
Belgien islamiseres, og muslimer bliver mere radikale – myndighederne bortforklarer islams rolle

https://www.aftonbladet.se/nyheter/a/G1AkbQ/riksdagspolitiker-i-buss-beskjuten

 

https://samtiden.nu/2018/08/sentio-sd-storst-en-manad-fore-valet/

 

http://www.finanz.dk/yougov-undersoegelse-sverige-demokraterne-er-nu-stoerst/

 

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sverigedemokraterne-kan-blive-sveriges-storste-parti?publisherId=9367179&releaseId=13423001

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…