Gennem årene har arbejdsgiverkredse forsøgt at sælge det budskab til befolkningen, at det var økonomisk gavnligt for det danske samfund at modtage mange flygtninge.
Man gav indtryk af, at disse flygtninge ville give os god og nyttig arbejdskraft.
Siden har både danske og andre europæiske erfaringer vist noget ganske andet:
Flygtningene fra de ikke-vestlige lande har meget dårlige forudsætninger for at klare sig i vores samfund. Asylstrømmen fører ikke til en styrkelse af vores økonomi, men en svækkelse af den.
Den er en stor økonomisk omkostning ved siden af de store kulturelle og sociale omkostninger, der er forbundet med den massive tilstrømning.
Senest afslørede regeringen i februar, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere koster det danske samfund den enorme sum af 36 mia. kr. om året.
Ny udgave af myte
Men nu forsøger arbejdsgivere og nogle politikere at gøre et nyt forsøg på at få os til at tro på myten om, at ikke-vestlig indvandring i form af flygtninge kan blive en stor økonomisk gevinst for vores samfund.
Disse kredse har fået ’solgt’ en historie til flere aviser om, hvor fantastisk det nu går med at få flygtninge i arbejde.
Berlingske kunne således tirsdag fortælle om stormende fremgang for flygtninge på arbejdsmarkedet. Det sker med udgangspunkt i en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Man henviser blandt andet til følgende tal:
Blandt de flygtninge, der kom til landet i 2012 var kun 11 procent i arbejde to år senere. Men blandt de flygtninge, der kom til Danmark i 2015 var 30,2 procent kommet i arbejde to år senere.
På baggrund af disse tal fortæller Jyllands-Posten sine læsere: ”Mandlige flygtninge er tæt på at indfri regeringens jobmål”.
For et par år siden satte regeringen det mål, at 50 procent af flygtningene skulle være i beskæftigelse efter tre år i landet. Og nu er man nået op på 49 procent af mændene – altså næsten i mål.
Jyllands-Posten føjer dog til, at det samme kun gælder for 14 procent af kvinderne.
Men samlet set taler man om meget stærke fremskridt med at få flygtninge i arbejde. Befolkningen må få det indtryk, at ikke-vestlige flygtninge kan blive en stor gevinst for beskæftigelse, vækst og velstand.
Dette billede er falsk. Den høje vækst i øjeblikket gør det muligt at få flere flygtninge i arbejde. Men den ikke-vestlige tilstrømning vil fortsætte med at være en stor økonomisk byrde for Danmark.
Job på offentlige krykker
Dansk Arbejdsgiverforenings analyse og andre røster er påfaldende uklare i mælet, når de skal fortælle, hvad det egentlig vil sige, at flygtninge er kommet i arbejde. Det gælder også ministre.
En væsentlig del af denne beskæftigelse drejer sig om de specielle IGU-jobs, som regeringen og arbejdsmarkedets parter blev enige om for et par år siden.
IGU står for Integrationsgrunduddannelse. Det er nogle særlige forløb, hvor flygtninge kan få en kombination af uddannelse og midlertidig beskæftigelse. Arbejdsgiverne får støtte til det.
Der er altså på ingen måde tale om ordinær beskæftigelse. Det er job, der i den grad går på offentlige krykker.
I begyndelsen skelnede beslutningstagerne klart mellem disse ’kunstige’ job og regulære job. Men gradvis glider de to ting sammen – så man får et forskønnet billede af, hvor mange flygtninge der er i arbejde.
Det bliver sjældent gjort klart, hvor mange af flygtningenes job, der er IGU-job.
Befolkningen skal have klar og ærlig besked
Man kan glæde sig over, at flygtninge kommer i de støttede IGU-job, indtil de kan og skal rejse hjem igen. Det er bedre end ingenting.
Det er også positivt, at den økonomiske vækst i Danmark bringer flere flygtninge ud i ordinært arbejde.
Men man må ikke bruge skønmalende tal til at give befolkningen det falske indtryk, at stor tilstrømning af asylansøgere fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande er en gevinst for dansk økonomi.
Det modsatte er tilfældet.
Så stop propagandaen. Giv befolkningen klar og ærlig besked.
