Løkke og Merkel kommer nu med forslag i udlændingepolitikken, der for få år siden blev kaldt ekstreme

Skærmprint YouTube

I Danmark og det meste af Europa mener befolkningen, at flygtninge- og indvandrere er det vigtigste politiske emne i dag.

 

Denne folkelige holdning sætter de politiske ledere under stærkt pres. Vælgerne giver dem den ene lærestreg efter den anden – senest ved det italienske valg.

 

Det begynder at dæmre for selv de mere tungnemme politikere, at det er alvor.

 

Merkel fik smæk

Det gælder således Angela Merkel.

 

I valgkampen i september sidste år forsøgte hun at ignorere udlændingepolitikken. Det fik hun store smæk for af vælgerne.

 

Og nu jagter hendes egen indenrigsminister, Horst Seehofer fra søsterpartiet CSU, hende rundt i manegen.  Med stor opbakning i befolkningen kræver han, at hun skal stramme udlændingepolitikken.

 

Specielt rejser han kravet om, at asylansøgere skal afvises ved den tyske grænse, hvis de allerede er registrerede som asylansøgere i et andet EU-land.

 

Merkel er presset til at gå ind på dette krav. Hun prøver dog at undgå, at Tyskland selv afviser de pågældende ved grænsen. I stedet vil hun forsøge at forhandle med de andre EU-lande om at stoppe tilstrømningen, før den når grænsen.

 

Foreløbig har hun de seneste dage fået lavet nogle hensigtserklæringer om dette sammen med Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Italiens ministerpræsident Giuseppe Conte.

 

Seehofer har accepteret, at hun gør forsøget. Men han giver hende kun 14 dage til at få det klaret. Ellers vil han gennemføre forslaget om at afvise migranter ved grænsen – i forvisning om, at vælgerne er med ham.

 

De er ikke til at få ud igen

Opgøret i Tyskland drejer sig om et fuldstændig afgørende problem i EU:

 

Når folk kommer til et lands grænse og siger ”asyl”, skal de lukkes ind for at få deres sag vurderet. Og når de først er kommet ind, er de meget svære at få ud igen.

 

Det går ekstremt dårligt med at få hjemsendt afviste asylansøgere.

 

Derfor vokser kravet om, at de slet ikke skal lukkes ind i landet, mens deres sag bliver afgjort.

 

Den australske model

For nogle år siden gennemførte Australien dette krav. Når migranter kom sejlende og ville ind i landet for at søge asyl, fik de afslag på det.

 

De måtte enten sejle hjem igen. Eller også måtte de lade sig flytte til nogle asylcentre uden for Australien, nærmere bestemt nogle østater. Her skulle de vente, til deres asylsag var afgjort.

 

Hvis de blev afvist, måtte de helt opgive at komme til Australien.

 

Dette blev kaldt ”den australske model”. Politikere i mange lande kaldte den ekstrem og forsikrede, at det slet ikke kunne komme på tale at kopiere den.

 

I Danmark var det i første omgang kun Dansk Folkeparti, der talte for at lade sig inspirere af ”den australske model”. De andre rynkede på næsen.

 

Fundamentalt skifte

Men det folkelige pres har fået politiske ledere til at ændre kurs.

 

Flere og flere røster kritiserer nu, at man kan komme ind i et land ved bare at sige ”asyl”. Nu taler flere politiske ledere om at flytte asylbehandlingen til et sted uden for landets grænser. Hvis man får afslag, kommer man aldrig ind i landet.

 

Dette er et fundamentalt skifte i asylpolitikken.

 

Folk som Østrigs forbundskansler Sebastian Kurz og nu Horst Seehofer i Tyskland er stærke fortalere for et sådant skifte.

 

Men tanken bringes efterhånden op i en bredere kreds.

 

Asylcentre langt væk

En række lande har således luftet muligheden for at indrette centre i for eksempel et afrikansk land, hvor man kan vurdere asylansøgninger, uden at folk lukkes ind i det land, de søger asyl i.

 

Denne idé indgår herhjemme i Socialdemokratiets udlændingepolitiske oplæg ”Retfærdig og realistisk”.

 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i sin grundlovstale, at han havde haft drøftelser med andre EU-lande om at oprette et fælles modtagecenter for asylansøgere. Det skal være i et land, der ikke er særlig attraktivt for asylansøgere. Her kan man så behandle asylsagerne.

 

Nu begynder sågar Merkel og EU-toppen

Nu begynder selv Angela Merkel, der ellers ikke har kunnet få nok af åbne grænser, at antyde muligheden for asylbehandling i sådanne centre, for eksempel i Libyen.

 

Også EU-formand Donald Tusk kommer med et forslag om at samle asylansøgere i særlige centre, så de ikke skal ind i medlemslandene for at få deres asylsag behandlet.

 

I disse centre skal man kunne vurdere, om migranter er økonomiske flygtninge eller rigtige flygtninge.

 

Forslaget er en del af oplægget til det kommende EU-topmøde den 28.-29. juni.

 

Risiko for uforpligtende snak

Så det folkelige pres får nu de politiske ledere til at lade sig inspirere af ”den australske model”, der engang blev udskreget som ekstrem og uanstændig.

 

Man gør op med, at migranter får adgang til et land bare ved at sige ”asyl”.

 

Hvis det bliver til noget i praksis, vil det være et klart fremskridt. Men der er en oplagt risiko for, at det forbliver ved uforpligtende snak, der bare skal give indtryk af handlekraft.

 

Den risiko er meget tydelig, når det gælder Merkel. Hun siger først og fremmest det, der kan hjælpe hende med at ride stormen af her og nu. 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…