Få indvandrerkvinder er i arbejde – nu viser det sig, at kommunerne sender halvt så mange flygtningekvinder i praktik som mænd

Der er stor forskel på, hvordan kommunerne aktiverer flygtningemænd og -kvinder. Mændene kommer mere end dobbelt så meget ud på virksomhederne i løntilskud og virksomhedspraktik som kvinderne. Samtidig er mændenes beskæftigelsesfrekvens steget markant i de seneste år, mens kvinderne fortsat halter efter.

 

Som en del af trepartsaftalen om integration mellem DA, LO og regeringen i 2016, blev der indført en række ændringer af, hvordan kommunerne skulle få nytilkomne flygtninge i job.

 

Der blev indført en ny ordning, integrationsgrunduddannelsen (IGU), kommunerne skulle som udgangspunkt modtage flygtninge med den forventning, at de kan arbejde, og så blev det besluttet, at flygtninge på integrationsydelse i langt højere grad skal i virksomhedsrettet aktivering. Bl.a. er det nu et lovkrav, at kommunerne skal tilbyde jobparate flygtninge virksomhedsrettet aktivering senest 2 uger efter ankomst til kommunen.

 

Virksomhedsrettet aktivering, dvs. løntilskud og virksomhedspraktik, er af flere omgange påvist at være et af de mest effektive beskæftigelsesværktøjer. Bl.a. konkluderer analyseinstituttet KORA i en analyserapport, at det både samfundsøkonomisk og beskæftigelsesfremmende bedst kan betale sig at bruge løntilskud i private virksomheder.

 

Mænd aktiveres mere end kvinder

Alligevel er det begrænset, hvor ofte kvindelige flygtninge bliver sendt i løntilskud og virksomhedspraktik. I 2. kvartal 2018 var jobparate kvindelige flygtninge på integrationsydelse i gennemsnit kun i virksomhedsrettet aktivering i 15 pct. af perioden. Det var under halvt så meget som flygtningemændene, der var i virksomhedsrettet aktivering i 34 procent af samme periode.

 

En lignende forskel ses på alle typer af aktivering. Her var en jobparat mandlige flygtning på integrationsydelse i gennemsnit i aktivering i 72 pct. af perioden, mens det samme var tilfældet for 59 pct. for kvindernes vedkommende.

 

Flygtningemænd aktiveres mere end kvinder

 

 

 

 

 

 

Læs også
Mange unge indvandrere i København sætter religiøse love over demokratiet – men det søger man at skjule

Langt til regeringens målsætning for kvinderne

Regeringen har et mål om, at 50 pct. af nyankomne flygtninge skal i beskæftigelse (inkl. støttet beskæftigelse som virksomhedsrettet aktivering). Mens mændene netop har nået målet, så var kun 18 pct. af kvinderne i beskæftigelse 2. kvartal 2018.

 

En manglende virksomhedsrettet aktivering af flygtningekvinderne er en medvirkende årsag til, at kvinderne derved halter så langt bag mændene. Dels fordi virksomhedsrettet aktivering per definition tæller med i beskæftigelsesopgørelsen, og dels fordi virksomhedsrettet aktivering bidrager til, at flere får ordinært beskæftigelse.

 

Markant forskel på mænd og kvinders beskæftigelsesgrad

 

 

 

 

 

Læs også
Nye tal viser, at jubelhistorierne om indvandrere i uddannelse og arbejde er falske – danske skatteydere betaler for fiaskoen

 

 

Der er markante forskelle fra kommune til kommune mht., hvor gode de er til at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. Både ift., hvor stor en andel af deres flygtninge, der er i beskæftigelse, og hvor stor en andel, der er i virksomhedsrettet aktivering. Kommunerne kan derfor med fordel lære af de kommuner, der er bedst til at få flygtninge i job, bl.a. ved i højere grad at bruge virksomhedsrettet aktivering.

 

AGENDA

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…