Terrorist forklædt som flygtning ville sprede dødbringende gift i en eksploderende bombe, afslører tysk politi

Politiet rykker ud til voldsomme uroligheder på asylcenter (Skærmprint YouTube)

Lastbiler og bomber som terrorvåben har trods alt en begrænset effekt. Den rette gift derimod kan slå tusinder ihjel.

 

En af de terrorister, der i Vollsmosesagen blev endeligt dømt i Højesteret i 2008, var den dengang 21-årige Ahmed Khaldahi, som fik tolv års fængsel og udvisning for bestandig.

 

Han var i lære som slagter og havde dermed uhindret adgang til kød.

 

Blot nogle få usynlige doser på kød og fars af det dødsensfarlige giftstof ricin ville have betydet den sikre død for slagterforretningens kunder.

 

Islamisk stat instruerede tunesisk flygtning i Tyskland

Formentlig kendte Ahmed Khaldahi intet til giftstoffet.

 

Det gør derimod den 29-årige tunesiske flygtning og islamist, Sief Allah H.

 

Under en stor politiaktion i Køln med deltagelse af specialstyrker blev han i onsdags den 13. maj anholdt på sin bopæl i bydelen Chorweiler.

 

Her var han efter instruktion fra Islamisk Stat i færd med at fremstille en fragmentationsbombe, som i stedet for metalstumper skulle sprede et af verdens mest dødbringende giftstoffer, ricin, skriver det tyske medie Der Spiegel.

 

Altså en bombe til biologisk krigsførelse som terroristers nye våben mod civilbefolkningerne i Europa.

 

Anholdelsen skete, efter at den tyske efterretningstjeneste af udenlandske samarbejdskollegaer var blevet advaret om tuneserens alarmerende indkøb på internettet.

Læs også
Tyskland: Vælgerne ønsker en stram udlændingepolitik – men politiske skænderier skræmmer dem.

 

Det drejede sig blandt andet om indkøb af tusind frø fra planten castorbønnen, som bruges til fremstillings af ricin. Desuden havde han købt kemikalier, der var nødvendige for udvinding af giften.

 

Ligeledes havde han på netsitet Amazon indkøbt en række ingredienser til fremstilling af fragmentationsbomber, der skulle sprede giftstoffet.

 

Under ransagningen af tuneserens hjem fandt politiet, hvad man betegner som en ”risikofyldt pasta”, men dog ingen funktionsdygtig bombe.

 

Blot 0,2 milligram er en dødelig dosis – og der er ingen modgift

Ricin er som nævnt et af verdens mest dødbringende giftstoffer. Seks tusinde gange stærke end blåsyre og dobbelt så stærk som kobraslangens gift.

 

Den dødelige dosis er på 0,2 milligram, og der findes ingen modgift.

 

Læs også
Tyskland: Indenrigsminister Horst Seehofer vinder dramatisk opgør med forbundskansler Angela Merkel om asylpolitik

Som biologisk krigsførelse rangerer ricin på linje med miltbrand, og stoffet blev brugt i det såkaldte paraplymord på den bulgarske afhopper Georgi Markov i 1978. (Kilde: Wikipedia).

 

Du kan læse hele artiklen i Der Spiegel her:

 

http://www.spiegel.de/politik/deutschland/koeln-islamist-soll-an-biologischer-waffe-gearbeitet-haben-a-1212743.html

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…