Højrefløjspolitikeren Jair Bolsonaro fik søndag den 28. oktober 2018 en sikker sejr i anden valgrunde af det brasilianske præsidentvalg med 55,2 procent af stemmerne mod modparten Fernando Haddads 44,8 procent. Bolsonaro indsættes den 1. januar 2019 som Brasiliens 38. præsident.
Jair Bolsonaro, advokat og tidligere kaptajn i hæren, føjer med sin valgsejr det kæmpestore Brasilien til den voksende række af lande fra USA, til Ungarn, til Filippinerne – hvor klart markerede højreorienterede nationalister har sejret ved folkelige afstemninger.
Arbejderpartiets problemer
Fernando Haddad blev udpeget som Arbejderpartiets præsidentkandidat, da den ellers yderst populære ekspræsident Luiz Inácio Lula da Silva blev udelukket fra at stille op. Lula var præsident mellem 2003 og 2010, men sidder i fængsel for korruption.
Med valget har brasilianerne indvarslet et opgør med venstrefløjen, som med Arbejderpartiet har styret Brasilien mellem 2003 og 2016. De seneste to år har den stærkt upopulære socialkonservative Michel Miguel Elias Temer Lulia, fra partiet Movimento Democrático Brasileiro, PMDB, været præsident. Temer Lulia efterfulgte Arbejderpartiets Dilma Rousseff, der blev valgt i 2011 og genvalgt i 2014. I maj 2016 blev hun midlertidigt afsat, efter at der blev indledt en rigsretssag mod hende efter at hun var blevet anklaget for at have manipuleret med regeringens udgifter.
Temer Lulia overgangsfigur
Brasiliens 37. præsident, Temer Lulia, går næppe over i den folkelige historie, som en af de store populære præsidenter. Hans partis profil har været utydelig; PMDB må betegnes som en blanding af social-konservatisme og socialdemokratisme – og han selv, har været ganske upopulær – både på grund af den måde han kom til magten, og fordi korruptionsanklager, der også har kostet flere ministre posten, fortsatte med at klistre til ham.
Men faktisk indebar Temers regeringsperiode en tilbagevenden til reformkursen i 90erne, og en betydelig større vægtning af markedskonform økonomisk politik og orientering mod en mere åben økonomi.
Der kan således registreres økonomisk fremgang efter recessionen i 2015-2016, men Brasiliens økonomi er stadig fundamentalt udfordret af de tumultariske politiske forhold, høj arbejdsløshed på 11,8 pct. og overbebyrdede offentlige budgetter. Det offentlige budgetunderskud slog i 2017 rekord og er en af de største risikofaktorer under den brasilianske økonomi. Den offentlige gæld forventes at vokse til 82 pct. af BNP i 2019.
Jair Bolsonaro
Det politiske kaos i Brasilien gav plads til Jair Bolsonaro, der har fået tilnavnet ”Trump of the Tropics” på grund af sin udfarende stil og dagsorden om at gøre op med korruptionen i den politiske elite. Bolsonaro er dog selv politiker, og han har siden 1991 repræsenteret det socialliberale parti, PSL, og delstaten Rio de Janeiro i Deputeretkammeret.
Bolsonaro har talt positivt om det tidligere militærdiktatur, og han har op til valget lovet at stramme reglerne for immigration.
Det brasilianske valg er fundet sted på et tidspunkt, hvor tilliden til den korrupte traditionelle politiske elite var forsvundet, hvor økonomien sejler, kriminalitet og bandemord florerer, og nationen har følt sig rodløs og under pres.
Bolsonaros kampagne op til præsidentvalget har været centreret om de sociale medier ikke ulig Donald Trumps kampagne i USA. Bolsonaro lovede at angribe den politiske elites korruption og slå hårdt ned på kriminalitet. Han dæmoniserede modstandere og polariserede nationen med sin retorik. Bolsonaro var således kendt for sine homofobiske, racistiske og sexistiske bemærkninger.
Blandt andet har han sagt, at han ville foretrække, at hans søn døde, hvis han var homoseksuel. I 2015 fik han en bøde for at sige, at et kvindeligt kongresmedlem ikke var værd at voldtage, fordi hun var for grim. Og sidste år antydede han, at efterkommere af afrikanske slaver var fede og dovne.
Men alligevel har han overbevist tilhængere om, at han ville være i stand til at gøre en forskel. For at reducere kriminaliteten har han foreslået, at våbenlovgivningen blev liberaliseret, så civile kunne ”bekæmpe ild med ild”. På det økonomiske område bør landområderne og den store Amazon-region åbnes for udvikling, som skovhugst og minedrift, mens det er mere uklart, hvordan han forholder sig til frihandel og økonomisk samarbejde generelt.
Bolsonaro har også foreslået, at Brasilien i lighed med USA træder ud af Paris-klimaaftalen fra 2015.
Marked for dansk eksport
Det danske udenrigsministerium vurderer, at Brasilien som den 7. største økonomi i verden, med over 200 mio. indbyggere, og med et BNP per indbygger, der er højere end Kinas, repræsenterer en spændende mulighed for danske eksportører. Lovende områder for eksport og investeringer inkluderer: landbrug, landbrugsudstyr, elektricitet, olie og gas, bygge og anlæg, lufttransport, sikkerhedsudstyr, IT, medicinsk udstyr, sportsudstyr, miljøteknologi, detailhandel og transport.
Den danske vareeksport til Brasilien udgjorde i 2017 4,36 mia. kr. og tjenesteeksporten 4,28 mia. kr. Vare- og tjenesteeksporten til Brasilien udgjorde dermed 8,65 mia. kr. i 2017. Samtidig udgjorde den danske vare- og tjenesteimport fra Brasilien 4,84 mia. kr. i 2017.
