Tirsdag oplyste Politiets Efterretningstjeneste (PET), at en iransk efterretningstjeneste havde planer om at dræbe tre iranere, der bor i Ringsted.
Det var disse planer, der den 28. september fik politiet til at lukke trafikken til og fra Sjælland.
De tre iranere er medlemmer af en organisation ved navn ASMLA, der arbejder for at løsrive en del af Iran for at gøre den arabisk (Iran er persisk). Denne organisation menes at stå bag et angreb på en militærparade i Iran, der kostede mindst 25 mennesker livet.
En norsk statsborger med iransk baggrund er blevet anholdt for at samle informationer om de iranere, der skulle dræbes.
PET’s oplysninger peger således på, at Iran hæmningsløst bruger dansk territorium til en intern muslimsk magtkamp.
Hænger sammen med indvandringen
Den slags foregår ikke kun i Danmark.
I Holland er eksiliranere blevet likvideret, formentlig af iransk efterretningstjeneste. Frankrig har afsløret planer om et bombeattentat mod en konference i Paris, arrangeret af en iransk oppositionsgruppe. Også her menes en af de iranske efterretningstjenester at stå bag.
Men denne gang var det altså Danmark.
Iran bruger hæmningsløst dansk territorium til en intern muslimsk magtkamp. Og noget kunne tyde på, at den danske regering ikke formår at stoppe en sådan aktivitet.
Når en iransk konflikt på den måde flytter til Danmark, hænger det sammen med indvandringen. Både agenter for efterretningstjenesten og dens iranske ofre har fået opholdstilladelse i Danmark.
EU henholdende
I en periode har Iran været tilbageholdende med at gennemføre den slags likvideringer. Men nu er de altså kommet i brug igen. Det kan der være flere grunde til.
Blandt andet er det nærliggende at se Irans adfærd i sammenhæng med dets atomaftale med EU.
Iranerne regner med, at EU er så bange for at tabe aftalen på gulvet, at det lægger kraftige begrænsninger på, hvor stærke sanktioner man vil bruge mod iranske attentatplaner i Danmark.
EU-landene er indbyrdes uenige, men det er jo ’slapperne’, der bestemmer, hvor langt man kan og vil gå.
Kendsgerningen er i hvert fald, at USA, der står uden for aftalen, resolut gav Danmark sin opbakning, mens reaktionerne i EU var mere henholdende.
Mere spillerum end godt er
Dette er noget ildevarslende.
Hvis EU ikke tør sætte hårdt mod hårdt over for Iran, så lover det jo ikke for godt i forhold til en situation, hvor Iran fifler med sine forpligtelser i forhold til aftalen. Man kan frygte, at europæisk bekymring for, at aftalen falder til jorden, giver Iran mere spillerum end godt er.
Og man kan frygte, at det iranske regime – i hvert fald omkring hardlineren ayatollah Khamenei – er sig dette helt bevidst og derfor nu vover at lade den iranske efterretningstjeneste ’boltre sig’ mere i de europæiske lande.
En loppe, der gør
Der er ingen tvivl om, at den danske regering har bestræbt sig på at reagere så kontant som muligt på de iranske attentatplaner.
Både statsministeren og udenrigsministeren er gået offentlig ud og har klart sagt, at Iran står bag.
Måske kan det lægge et vist ekstra pres på Iran. Men der er intet i en danske regerings reaktioner, som kan forhindre, at Iran gør det samme en anden gang.
For iranerne er det rent ud sagt lidt som en loppe, der gør.
EU’s frygtsomhed
Det hænger sammen med EU’s rolle.
Den danske regering søger EU’s tilslutning til en markant reaktion mod Iran. Men de første reaktioner i Bruxelles tyder på, at EU vil optræde forsigtigt.
Det er meget tænkeligt, at man udviser nogle iranske diplomater fra EU-lande og lignende symbolske handlinger.
Men det er usandsynligt, at man tager mere drastiske skridt.
Og det er helt utænkeligt, at man foretager sig noget, som får de europæiske regeringer til at frygte, at der kan komme problemer med atomaftalen.
Det vil blive meget afgrænsede reaktioner. Og hvis det iranske regime rasler en smule med trusler om, at det kan få konsekvenser for atomaftalen, skal man næppe regne med den store kampvilje i de europæiske hovedstæder.
Et led i opgøret med Trump
For iranerne er det let at aflæse, at EU har bundet sig meget hårdt op på denne aftale. Ikke kun, fordi man anser den for rigtig. Men også fordi den er et led i EU’s opgør med Trumps USA.
Det ville være et enormt prestigetab for EU, hvis aftalen smuldrede.
Dette vil formentlig ligge i baghovedet på EU-landenes regeringer, når udenrigsministrene mødes i november for at drøfte reaktionerne på Irans hæmningsløse brug af europæisk territorium til muslimske magtkampe.
Derfor vil der næppe blive vedtaget sanktioner, der sætter en stopper for den slags aktiviteter.
Iranerne har gennemskuet det
Sagen vil nok under alle omstændigheder føre til nye verbale slagsvekslinger mellem EU og USA om atomaftalen.
Men mere konkret rejser den spørgsmålet om, hvordan EU håndterer den aftale, der nu engang er indgået med Iran.
Man kan frygte, at atomaftalen har gjort EU mere bange for at reagere over for iranske provokationer – såsom likvideringer.
Og man kan frygte, at iranerne har gennemskuet dette.
