I dag begynder et nyt kapitel i Danmarks politiske historie efter blokpolitikkens død

I dag åbner den nye politiske sæson. Det sker med Dansk Folkepartis sommergruppemøde og med de efterfølgende møder for de andre partier.

 

Det er en sæson, hvor meget kan ske, og hvor meget står på spil for partierne. Ikke mindst, fordi vi får folketingsvalg i det kommende år.

 

Og det er ikke noget helt almindeligt folketingsvalg. Der er udsigt til, at der med dette valg begynder et nyt kapitel i Danmarks politiske historie.

 

Slut med de gamle samarbejdsmønstre

En stor del af sommergruppemøderne og de efterfølgende pressemøder vil sikkert gå med løst og fast i det politiske liv.

 

Men under den rutineprægede overflade er der et større politisk opbrud i gang, som skaber stor spænding om fremtiden.

 

Siden 2001 har vi haft en længere periode, hvor blokpolitikken dominerede dansk politik. Det var blå blok mod rød blok.

 

Inden da havde det typiske mønster i årtier været et andet. Det bestod i at de store partier til højre og venstre – Socialdemokratiet, Venstre, Konservative – kæmpede om at få regeringsmagten ved at hente støtte fra De Radikale og andre midterpartier.

 

Nu lever De Radikale en skyggetilværelse i dansk politik. Ingen vil vide af dem.

 

Socialdemokratiet vil ikke genoplive den gamle røde blok sammen med De Radikale og venstrefløjen.

 

Samtidig tyder alt på, at den gamle blå blok slår så store revner, at den nuværende VLAK-regering af Venstre, Liberal Alliance og Konservative vil være en umulighed. Dansk Folkeparti siger nej.

Læs også
Regeringens ghettoplan ligner oplægget til et valg i efteråret

 

Så de gamle samarbejdsmønstre duer ikke længere.

 

Statsministerposten

Socialdemokratiet vil stadig forsøge at få rød bloks stemmer til at gøre Mette Frederiksen til statsminister. Og Venstre vil forsøge at få blå bloks stemmer til at gøre Lars Løkke Rasmussen (eller Kristian Jensen) til statsminister.

 

Det kan blive et ganske kompliceret spil. Men selv, hvis det skulle lykkes at holde sammen på blokkene, når statsministeren skal udpeges, så kan blokkene ikke længere holde sammen om at regere landet.

 

Derfor begynder et helt nyt kapitel i dansk politiks historie.

 

Hvornår kommer valget?

Folketingsvalget vil formentlig komme senest i marts næste år. Ellers kommer man for tæt på valget til Europa-Parlamentet i juni næste år.

Læs også
Voldsomt drama: Anders Samuelsen er på vej til at fjerne de borgerlige fra magten og melde Liberal Alliance ud af dansk politik

 

Man kan ikke udelukke, at valget allerede kommer i år.

 

Gode meningsmålinger i efteråret kunne friste Løkke til et hurtigt valg. Sammenbrud i de kommende finanslovsforhandlinger kunne tvinge ham til et hurtigt valg.

 

Samarbejde mellem de tre store

Men det er foreløbig spekulationer. Derimod virker en anden forudsigelse mere sikker:

 

Valget kan føre til et uset omfattende samarbejde mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre. De Konservative vil sandsynligvis også tage del.

 

Et samarbejde mellem de tre store partier trænger sig på af to grunde:

 

Læs også
TV2 demonstrerer sine fordomme mod de danskere, der vandt valget

For det første kan Socialdemokratiet og Venstre ikke finde et rent rødt eller rent blåt flertal nu, hvor blokpolitikken er brudt sammen.

 

For det andet er de tre store partier kommet politisk tættere på hinanden. Dansk Folkepartis fremmarch og parlamentariske nøglerolle har flyttet både Socialdemokratiet og Venstre.

 

Socialdemokratiet er slået ind på en væsentligt strammere kurs i udlændingepolitikken.

 

Venstre har også strammet sin udlændingepolitik. Samtidig er partiet blevet presset af Dansk Folkeparti til at skrue ned for liberalismen og dæmpe kravene til skattelettelser.

 

Nyt i europæisk politik

Hvis det ender med et sådant bredt samarbejde, vil det være nyt i europæisk politik:

 

Det største traditionelle borgerlige parti, det største indvandringskritiske borgerlige parti og Socialdemokratiet tager et fælles ansvar for at lede et land.

Læs også
Valget står ikke mellem himmel og helvede – men der er mindst 10 grunde til, at et blåt flertal vil være bedst for Danmark

 

Der bliver under ingen omstændigheder tale om et regeringssamarbejde mellem de tre partier.

 

Men der kan udvikle sig et ganske omfattende løbende samarbejde om politiske hovedopgaver. Hvad enten det er med Mette Frederiksen, Lars Løkke eller Kristian Jensen som statsminister.

 

Intet alternativ

Selvfølgelig vil der være betragtelige spændinger i et sådant samarbejde. Og det vil være usikkert, hvor langt man formår at tackle de enorme udfordringer, som tårner sig op især i udlændingepolitikken.

 

Så måske vil et sådant bredt samarbejde ikke kunne stå distancen.

 

Men det er svært at se et holdbart alternativ.

 

Læs også
Valgkampen bliver vundet af dem med de stærkeste slagord!

En S-mindretalsregering, en V-mindretalsregering eller en eventuel V+DF-mindretalsregering, der skal padle fortvivlet rundt for at finde et flertal i hver enkelt sag, er absolut ikke attraktiv.

 

De tre store partier repræsenterer en meget stor del af vælgerskaren.  Og de er – sammen med De Konservative – partierne med den største vilje til at tackle vor tids vigtigste udfordring: migrantstrømmene.

 

Et sådant samarbejde bliver langt fra perfekt. Men alternativet vil være en parlamentarisk rodebutik og almindelig handlingslammelse.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…