Axel Artke, formand for Grundlovsforeningen Dansk Kultur, giver sit bud i en lille bog om dansk kultur og historie.
Axel Artke: DANSK KULTUR I KORTE TRÆK. Hæftet. Ill. 96 sider. Dansk Kulturs Forlag 2018. 132kr. incl. forsendelse. Bestil hos [email protected].
***** fem stjerner
————————————————————————————————
Lad mig tone rent flag. Jeg er grundlæggende enig i forfatteren Axel Artkes syn på Danmark, dansk kultur – og hvad vi står over for at miste, hvis vi ikke får sat totalt stop for tilvandring fra ikke mindst muslimske lande.
Derfor er jeg også grundlæggende sympatisk indstillet over for hans projekt: På under 100 sider – heraf mange fyldt op med illustrationer – at sætte ord på, hvad det vil sige at være dansk?
Spørgsmålet trænger sig på, fordi medlemskabet af EU – som hverken kan eller vil beskytte Europas ydre grænser – har medført en hidtil uset indvandring af mennesker fra fremmede kulturer.
For at kunne besvare spørgsmålet, er det imidlertid nødvendigt først at forsøge at indkredse, hvad dansk kultur – som former individerne – i det hele taget er for en størrelse. Forfatterens definition leveres i forordet:
”Overordnet set er dansk kultur summen af det danske folks historie og erfaringer fra oldtid over vikingetid og landets samling og kristning frem til de folkelige bevægelser i nyere tid. Det er samtidig summen af danske skikke og omgangsformer, af sproget og af dansk litteratur, bygningskunst, sange, salmer og højtidstraditioner.”
Kritikere vil kunne anfægte udvælgelseskriterierne
Hermed er rammen sat for bogens 22 kapitler, der bærer overskrifter som ”Danmarks oldtid”, ”Dansk litteratur” og ”Politisk kultur”. Det siger sig selv, at på så få sider må dele af gennemgangen af den i princippet uudtømmelige stofmængde blive overfladisk. Kritikere vil også kunne anfægte udvælgelseskriterierne, der fx har givet plads til afsnit som ”Sagn og sagnhelte” og ”Haute couture”.
I litteraturafsnittet, der er mit fag-gebet, mangler jeg Henrik Pontoppidan, Herman Bang og Karen Blixen. Omvendt er det rigtigt set at medtage Piet Hein og Emma Gad, fordi de på hver deres måde repræsenterer min intuitive fornemmelse af danskhed.
Så hvem af de forfattere, der er nået igennem nåleøjet, skulle så glide ud? Adam Öehlenschläger? Der er ophavsmand til vores nationalsang ”Der er et yndigt land”? Eller måske B.S. Ingemann? En af vores mange store salmedigtere kendt for ikke mindst ”I østen stiger solen op”. Nej, vel?
Hverdagskultur
Et af de bedste afsnit er kapitlet ”Hverdagskultur”, der oplister de mere uhåndgribelige sider af dansk kultur. Herunder en række skikke, traditioner og uskrevne normer som fx:
At hilse ved at give hånd
Dronningens nytårstale
Gudstjeneste juleaften
Hunde og katte som kæledyr
Lejlighedssange ved familiefester
Sankt Hansaftensbål
Hyggeligt samvær – jeg kunne tilføje: Med stearinlys.
Skal man være stolt af at være dansker?
Lidt trættende kan det blive inden for de enkelte sektioner at få opremset navn efter navn efter navn på (verdens)berømte danskere, der har sat sig spor inden for fx litteratur, filosofi og arkitektur. Omvendt: Hvordan skulle sagen ellers gribes an på den begrænsede plads? Og i dag, hvor stadig færre læser bøger, er det en dyd at fatte sig i korthed.
Skal man være stolt af at være dansker? Hm! Jeg har aldrig været stolt over mit nationale tilhørsforhold, men bare glad og dybt taknemmelig for at være født på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt og af de rigtige forældre i verdenshistorien. Men der ER faktisk noget at være stolt af ifølge Artke.
Et par eksempler: I 1788 ophævedes stavnsbåndet. Som det første land i Europa forbød Danmark i 1792 al handel med slaver, og dansk ingeniør- og møbelkunst er med rette verdenskendt.
Et fint skudsmål
Artke har ramt næsten plet, når bogen skulle fylde under 100 sider, og det loft er nok en god idé, hvis man skal have gymnasiaster – og travle politikere og journalister – til at læse med. Hvormed modtagergruppen er angivet: Hvem som helst, der kan læse indenad, og som har interesse for at forstå de rødder, Danmark og det danske folk er vokset ud af.
Så hermed et fint skudsmål til bogen, der i andet oplag med fordel kunne optrykke dels H.C. Andersen: ” I Danmark er jeg født” og Grundtvigs ”Langt højere Bjerge….”. To digte i vores rige sangskat, der ret så præcist angiver, hvad det vil sige at være dansk. Evt. suppleret med denne halve strofe, der også stammer fra et digt af Grundtvig:
” Til et Folk de alle hører,
Som sig regne selv dertil,
Har for Modersmaalet Øre,
Har for Fædrelandet Ild;”
