Inden forhandlingerne om en ny energiaftale går i gang har partierne travlt med at markere sig med meget ambitiøse målsætninger for den grønne omstilling. Målsætningerne for den vedvarende energi og kravene om fortsatte subsidier er tårnhøje, mens der synes at være mindre appel i energieffektiviseringer. Regningen for omstillingen i form af energiafgifter og forbrugerpriser indgår ikke i positioneringerne.
Målsætningerne
EU har en målsætning om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 40 pct. i forhold til 1990, og en målsætning på 27 pct. vedvarende energi i 2030.
I Danmark er der bred politisk enighed om udfasning af fossile brændsler således, at energiforbruget i 2050 dækkes af vedvarende energi. Regeringen arbejder for, at Danmark allerede i år 2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende energi, men flere partier er indstillet på at skærpe målsætningen til 60 pct. Med så stor en andel af vedvarende energi melder et vigtigt spørgsmål sig: Hvad gør vi, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner?
Forsyningssikkerhed
I øjeblikket har Danmark stort besvær ned at slippe af med overskudsstrøm når det blæser og solen skinner. Det belaster ikke forsyningssikkerheden, men betyder vi forærer skattefinansieret strøm til udenlandske elselskaber. Med den fortsatte begrænsede kapacitet i udlandsforbindelserne vil det kunne kompromittere forsyningssikkerheden, hvis vi skulle være fuldstændig afhængige af at kunne udligne et eventuelt energiunderskud med import fra udlandet.
Forsyningssikkerheden taler derfor for, at der findes en passende balance i den samlede udbygning af den grønne, vedvarende energi i Danmark fremover.
Biogas – et Kinderæg!
Her spiller biogas en vigtig rolle, ja biogas er faktisk et Kinderæg, der kan bidrage positivt til realiseringen af flere målsætninger: ud over at levere grøn energi i form af opgraderet biogas til naturgasnettet, produktion af el og varme, brændstof til køretøjer og energi til industriproduktion, reducerer biogasanlæg landbrugets påvirkning af vandmiljø og klima samt sikrer recirkulering af næringsstofferne fra fødevareindustrien, supermarkeder og husholdningernes organiske affald.
Partierne bag energiaftalen fra marts 2012 var enige om at biogas skulle bidrage til det daværende mål om 35 procent vedvarende energi i Danmark i 2020. Forventninger var, at biogasproduktionen i 2020 ville lande på 16,7 PJ (petajoule) og biogasproduktionen i 2020 ville bidrage med en CO2-reduktion på 950.000 ton. Hertil kommer, at biogas reducerer udslippet af metan fra landbrug og lossepladser med 200.000 ton CO2-ækvivalenter årligt, altså i alt 1,15 mio. ton.
Den gamle energiaftales målsætninger om biogas forudsætter, at en væsentlig del af husdyrgødningen fra dansk landbrug skal udnyttes til energi. Det bemærkes, at restproduktet fra gasproduktionen bruges som gødning.
Energistyrelsen har opgjort det samlede biogaspotentiale i Danmark til cirka 40 PJ svarende til godt 5 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark.
Der er 21 biogasfællesanlæg i Danmark, som modtager husdyrgødning fra landbruget og organisk affald fra industri og husholdninger. De største biogasanlæg er i dag Måbjerg, Sønderjysk Biogas, Linkogas og samt Nature Energys 5 store anlæg samt to under konstruktion og yderligere op til ti anlæg i pipelinen frem mod 2040.
Husdyrgødning og organisk affald
Hvert år behandler biogasanlæggene cirka 2,5 millioner ton husdyrgødning og cirka 350.000 ton organisk affald fra industrier, rensningsanlæg og husholdninger.
Det er på grund af hensynet til biogassen, at husholdninger i mange danske kommuner i dag tvinges til at frasortere organisk husholdningsaffald – landet mangler simpelthen organisk materiale, der kan tilsættes husdyrgyllen for at sætte gang i biogasproduktionen.
Udover fællesanlæggene, er der omkring 45 danske landbrug, der råder over eget gårdbiogasanlæg. Desuden findes der 58 biogasanlæg på de danske rensningsanlæg. Disse anlæg afgasser slam fra renseanlæggenes bundfældningstanke. Endeligt findes der 26 lossepladsgasanlæg og 6 industribiogasanlæg.
Biogas i naturgasnettet
Biogassen anvendes i dag fortrinsvis på lokale kraftvarmeværker, der producerer el, som sælges til elnettet, og varme der afsættes via fjernvarmesystemet. Men det vurderes, at der et stort potentiale ved at afsætte biogas til gasnettet, da biogassen derved kan afsættes langt fra produktionsstedet, og biogassen samtidig bliver en vedvarende energiform, der kan lagres.
I dag producerer Danmark 9,2 petajoule (PJ) biogas. Det svarer til, at cirka ti pct. af det danske naturgasforbrug sidste år kom fra biogas, og det svarer igen til omkring 1,2 pct. af Danmarks samlede energiforbrug.
Biogasproduktionen ventes at stige 15,4 PJ i 2020. Biogasproduktionen vil i 2017 svare til omkring 2 pct. af Danmarks samlede bruttoenergiforbrug på 756 PJ.
Kraftværker og virksomheder kan få tilskud til at bruge biogas i stedet for naturgas til elproduktion, procesformål eller varme. Der gives også støtte, når biogas bruges til transport, og når den opgraderes og tilføres naturgasnettet.
Hensynet til naturgasnettet er ikke uden betydning. Vi har et gassystem til en værdi af omkring 50 milliarder kroner, som er et stort aktiv for det danske samfund – også på den lange bane.
Tilslutningen af biogasanlæg og opgraderet biogas til gasnettet fortsætter med at stige. Der er tilsluttet 21 biogasanlæg, hvoraf det ene er tilsluttet direkte til transmissionsnettet. Opgraderet biogas udgjorde ved udgangen af 2017 ca. 5 pct. af det samlede danske gasforbrug. Det forventes, at yderligere 10-15 biogasanlæg er tilkoblet gasnettet inden udgangen af 2018. Opgraderet biogas ventes at udgøre ca. 10 pct. af det danske gasforbrug allerede ved udgangen af 2018.
Det er uklart, om opgraderet biogas fuldt ud kan erstatte naturgas inden 2050, men biogassen vil under alle omstændigheder medvirke til at understøtte et robust grønt energisystem.
Tvivl om støtten til biogas
De lave elpriser betyder, at støtten til biogas og andre elementer i den ”grønne omstilling” stiger. Alene støtten til biogas er ved at nå op på 2 mia. kr.
Ifølge de seneste beregninger fra Energistyrelsen modtager biogas 80,7 øre i støtte pr. produceret kWh, og det kan ikke afvises, at støtteudgifterne kan løbe løbsk, ligesom vi har set flere gange med solceller. Loven om støtte til vedvarende energi indeholder ikke en udløbsdato på pristillæggene til biogas, men EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse gælder kun i 10 år. For støtten til elproduktion og opgradering til natur- eller bygas gælder EU’s statsstøttegodkendelse frem til 2023. Derefter skal støtten genanmeldes til EU, hvilket vil betyde, at der efter 2023 helt sikkert vil ske ændringer.
