PARIS: Den franske undervisningsminister Jean-Michel Blanquer er fortrolig med sit embedsområde. Han er uddannet lærer og har været skoleinspektør i både grundskoler og gymnasier. Så når han erklærer, at det skal være slut med strudsepolitik i forhold til muslimske skoler, må man tro på, at det bliver alvor med at rense op i, hvad der går i svang hos disse skolers elever, lærere og skolebørns forældre.
Med mindre den islampositive præsident Emmanuelle Macron lægger sig ud med sin fagminister, som han gjorde med indenrigsminister Gérard Collomb, da denne ville sætte politiet ind på at genoprette lov og orden i ghetto-områder.
Collomb valgte at vende tilbage til posten som borgmester i storbyen Lyon, og Blanquer finder også let en ledende stilling i Education Nationale, det franske skolevæsen.
Rødt er haram
Men foreløbig er der rigeligt for undervisningsminister Blanquer at gå i lag med, så længe Macron må erkende, at han dårligt kan tillade sig at se flere populære ministre forlade skuden.
Der er muslimske elever, som nægter at gå i skole, hvis møbler og skabe er røde, for rødt er ikke halal, men haram (urent) ifølge Koranen.
Der er andre elever, som holder sig for ørerne, hvis læreren bruger musik i undervisningen, for ortodokse indvandrerbørn ved, at Allah i en surat i Koranen kalder musik for Satans stemme.
Andre elever nægter at tegne menneskelige kroppe i biologitimerne eller lytte til seksualundervisning. De overfalder andre elever, hvis de ikke spiser halalslagtet mad. Og uden for skolerne møder man forældre, som med bannere og brochurer kræver drenge skilt fra piger i skoleklasserne.
Det politiske ugeblad “Le Point” påpeger, at de mange eksempler skærper behovet for at være på vagt. For en halv snes år siden var det store spørgsmål, om Islam ville kunne assimileres i Frankrig. I dag er spørgsmålet snarere, om republikken bliver assimileret i Islam.
Områder som republikken har tabt
Flere politikere begynder forsigtigt at spørge, om det mon ikke er nødvenligt at ophæve loven fra 1905, som skilte kirke fra stat. Kirken har siden levet med det, men det falder moskéerne og den muslimske lovreligion sværere.
Bladet mindes historikeren Georges Bensoussan, der i 2002 skrev en bog “Les territoires perdus de la Republique”. (Områderne, som republikken har tabt). Da han i bogen talte om islamisk antisemitisme blev han anklaget for islamofobi og krænkelse af menneskerettighederne og bragt for retten af organisationer og politikere med de “rette” meninger.
Gudskelov blev han frikendt, skriver “Le Point”.
Som den tidligere præsidentkandidat Francois Fillon har sagt det:
Frankrig har ingen problemer med religioner. Men Frankrig har problemer med Islam.
