Debatten om regeringens ghettoplan er først lige begyndt. Foreløbig har regeringen kun smidt nogle mindre lunser ud til offentlig debat.
Det gælder således forslaget om strengere straffe for en række forbrydelser, hvis de begås i ghetto-kvarterer.
Den samlede plan kan først bedømmes på torsdag, hvor den vil blive fremlagt.
Men starten på debatten er foruroligende.
Der kan komme mange nyttige forslag på bordet, og det skal man jo glæde sig over. Men der er desværre ingen tegn på, at man tager fat på den vigtigste årsag til problemerne.
Parallelsamfund: kultur og værdier
Faktisk går det allerede lidt galt i titlen på regeringens ghetto-udspil: ”Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030”.
Her giver man indtryk af, at ghettoer og parallelsamfund er det samme. Det er de ikke. Ghettoerne er kun en del af parallelsamfund, der er noget meget mere omfattende.
Om så samtlige eksisterende ghetto-byggerier i Danmark blev revet ned, ville vi have parallelsamfund i Danmark.
For eksempel lever der her i landet masser tyrkere, som er trofaste tilhængere af den islamistiske tyran Erdogan. Mange af dem lever ikke i ghettoer, men de lever i et parallelsamfund.
For parallelsamfund drejer sig ikke primært om bygninger. De drejer sig først og fremmest om kultur og værdier. Man danner et samfund i samfundet på et værdigrundlag, der strider mod vores værdier.
De mange planer
En række af regeringens ghetto-forslag bør sikkert gennemføres. Men de vil ikke afvikle de ikke-vestlige, helt overvejende muslimske parallelsamfund i Danmark.
Vi har haft et hav af politiske forslag og planer, som skulle imødegå parallelsamfund. Men parallelsamfundene har kun vokset sig større og stærkere.
De mange planer har nemlig talt meget om bygninger og meget lidt om sagens kerne: indvandringens omfang, kulturen og værdierne.
”Indvandrerne vil udgøre en stigende andel af befolkningen”
Hvis det kun drejede sig om mindre grupper af mennesker, ville disse parallelsamfund ikke være den store udfordring.
Men tilstrømningen til Danmark har været massiv. I dag er der knap en halv million ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark.
Disse miljøer er så store og stærke, at de har tendens til at lukke sig om sig selv.
Og mønsteret bliver forstærket fremover.
Forleden fremlagde regeringen en økonomisk analyse, der viste, at den ikke-vestlige indvandring koster det danske samfund den enorme sum af 36 milliarder kroner om året – ifølge de senest tilgængelige tal fra 2015.
Samtidig slog analysen fast, at ”indvandrere og efterkommere i de kommende årtier vil udgøre en stigende andel af den danske befolkning”. Det gælder også ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
Sagens kerne
Denne dramatiske ændring i den danske befolknings sammensætning skal bremses. Blandt andet med asylstop, loft over familiesammenføringer og hjemsendelser af flygtninge.
Hvis man ikke gør dette, beder man selv om at få stadig større og stærkere parallelsamfund.
Langt den vigtigste indsats mod parallelsamfund består i, at man forhindrer en befolkningsændring, der mere og mere trænger dansk kultur og danske værdier tilbage til fordel for ikke-vestlige værdier og normer.
Det kan politikerne selvfølgelig vælge at ignorere. De kan nøjes med nogle justeringer i form af ghetto-planer og andet, der kan skabe visse forbedringer.
Men de må ikke bilde sig selv og os andre ind, at det vil rulle parallelsamfundene tilbage.
