Muslimernes andel af de europæiske befolkninger vil vokse voldsomt i de kommende årtier. Det gælder også for Danmark. Det skyldes politikere, som slet ikke har gjort sig klart, hvad de satte gang i.
Fra Storbritannien har man et skræmmende eksempel med bydelen Tower Hamlet i London, hvor muslimske kræfter vandt flertal i bydelsrådet.
Sådan skrev vi her i avisen den 12. april.
Men udviklingen er allerede nået til Danmark
Takket være den generøse tildeling af statsborgerskaber gennem de sidste tre årtier står ikke-vestlige indvandrere nu så stærkt, at de ville ryge i Folketinget med et brag, hvis de alle stemte på samme parti.
Per 1. januar i år var der således i alt 166.869 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark over 18 år med dansk statsborgerskab, og som dermed er stemmeberettigede.
Det er lidt mere end de 161.009 stemmer, som Det Radikale Venstre fik ved Folketingsvalget i 2015, og som gav partiet otte mandater.
Og desuden en hel del flere end de 147.578 stemmer og syv mandater, som SF opnåede og de 118.003 stemmer og seks mandater, som Det Konservative Folkeparti fik hentet hjem.
Hvis de vil og kan samle tropperne, kan ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ved næste valg gå hen og blive Folketingets syvende største parti i forhold til de nuværende ti partiers stilling i Folketinget.
På blot ni år er antallet af statsborgerskaber næsten tredoblet
Siden år 2000 er det gået rigtigt hurtigt med tildelingen af statsborgerskaber til ikke-vestlige indvandrere.
Per 1. januar 2000 havde i alt 80.700 ikke-vestlige indvandrere dansk statsborgerskab. De udgjorde dengang lidt under en tredjedel af de 252.156 ikke-vestlige indvandrere, som det tidspunkt havde bopæl i Danmark
Den 1. januar 2018 var antallet af ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab blevet næsten tredoblet til i alt 227.395 personer. Det er næsten halvdelen af de samtlige 493.468 ikke-vestlige indvandrere, som på det tidspunkt havde bopæl i Danmark.
Seks nationer står for over halvdelen af statsborgerskaberne
De danske statsborgerskaber er især hentet af personer fra blot seks nationer, som i øjeblikket med 116.850 statsborgerskaber tegner sig for over halvdelen af de nuværende 227.395 ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab.
Fælles for dem er, at flertallet nu er danske statsborgere.
Tyrkere: Den 1. januar 2000 boede der 48.773 tyrkere i Danmark, og af dem havde en fjerdedel eller i alt 12.105 dansk statsborgerskab. Heraf var de 7.115 over atten år, og havde dermed stemmeret.
Den 1. januar 2018 var antallet af tyrkere bosiddende i Danmark steget til 63.352 personer, og af dem har nu over halvdelen eller i alt 34.134 personer fået dansk statsborgerskab. Heraf var de 26.009 over atten år og har dermed stemmeret.
Irakere: Den 1. januar 2000 boede der 14.902 irakere i Danmark, og af dem havde lidt over en tredjedel eller i alt 3.289 dansk statsborgerskab. Heraf var de 2.033 over atten år og havde dermed stemmeret.
Den 1. januar 2018 var antallet af irakere bosiddende i Danmark fordoblet til 39.494, og af dem havde de 22.396 dansk statsborgerskab. Heraf var de 15.215 over atten år og har dermed stemmeret.
Libanesere: Den 1. januar 2000 boede der 19.011 libanesere i Danmark, og af dem havde næsten halvdelen eller i alt 9.481 dansk statsborgerskab. Heraf var de 4.289 over atten år og havde dermed stemmeret.
Den 1. januar 2018 var antallet af libanesere bosiddende i Danmark steget til 26.766 personer, og af dem havde ikke færre end 86 procent eller i alt 23.059 fået dansk statsborgerskab. Heraf var de 15.895 over atten år og havde dermed stemmeret.
Pakistanere: Den 1. januar 2000 boede der 17.509 pakistanere i Danmark, og af dem havde næsten halvdelen eller i alt 8.285 dansk statsborgerskab. Her af var de 5.009 over atten år og havde dermed stemmeret.
Den 1. januar 2018 var antallet af pakistanere bosiddende i Danmark steget til i alt 25.244 personer, og af dem var lidt over halvdelen eller i alt 12.881 personer danske statsborgere. Heraf var de 10.317 over atten år og dermed stemmeberettigede.
Iranere: Den 1.januar 2000 boede der 12.980 iranere i Danmark, og af dem havde allerede dengang over halvdelen eller i alt 7.264 personer dansk statsborgerskab. Heraf var 5.385 over atten år og dermed stemmeberettigede.
Den 1. januar 2018 var antallet af iranere bosiddende i Danmark steget til 21.013 personer, og af dem havde over halvdelen eller i alt 12.130 personer dansk statsborgerskab. Heraf var 10.107 over atten år og dermed stemmeberettigede-
Somaliere: Den 1. januar 2000 boede der 14.856 somaliere i Danmark, og af dem havde blot 623 personer dansk statsborgerskab. Heraf var de 310 over atten år og dermed stemmeberettigede.
Den 1. januar 2018 var i alt 21.210 bosiddende i Danmark, og nu var antallet af danske statsborgere steget eksplosivt til ikke færre end 12.270. Heraf var de 6.853 over atten år og dermed stemmeberettigede.
Og det fortsætter med endnu flere statsborgerskaber i år
Sidste år uddelte Folketinget i alt 5.096 statsborgerskaber til indvandrere fra den ikke-vestlige verden.
Og det vil fortsætte i år og formentlig også årene fremover.
Kun Dansk Folkeparti har sat hælene i og vil have et årligt loft på uddeling af 1.000 statsborgerskaber, der først og fremmest skal tildeles indvandrere fra den vestlige verden. Alt andet vil partiet stemme imod.
Dette er dog tvivlsomt, om Dansk Folkeparti inden for en nogenlunde overskuelig fremtid vil få flertal for den holdning.
Konsekvensen ligger lige for: I løbet af få år vil ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere med dansk statsborgerskab udgøre en vælgermasse på langt over 200.000.
Alene per 1. januar 2018 var der i alt 4.546 syttenårige ikke-vestlige personer med dansk statsborgerskab, som nu står på spring til at bliver stemmeberettigede som attenårige.
Samlet set var der per 1. januar 2018 ikke færre end 55.980 ikke-vestlige børn med dansk statsborgerskab i alderen 0 – 16 år.
De får også stemmeret på et tidspunkt. Sammen med de flere tusinde, som hver år får tildelt dansk statsborgerskab.
Politikere, som ikke er klare over, hvad de har gang i, eksisterer skam stadig i bedste velgående.
Artiklen er baseret på følgende tabeller i Danmarks statistik:
https://www.statistikbanken.dk/10021 (Tabelkode: Folk2)
http://www.statistikbanken.dk/10025 (Tabelkode: DKSTAT)
Læs også:
