Få et faktabaseret syn på verden – læs Hans Rosling og bliv klogere

FÅ ET FAKTABASERET VERDENSSYN !

Langt de fleste mediers og menneskers syn på verden er præget af krig, vold, natur- eller menneskeskabte katastrofer, korruption mv. Det er slemt og de fleste føler endda, at det stadig bliver værre- at de rige bliver rigere, de fattige fattigere og at der bliver flere fattige etc. Den svenske læge og professor i sundhedsvidenskab ved Uppsala Universitet Hans Rosling har i en nyligt udkommen bog: ”Factfulness” (Lindhardt og Ringhof 2018, dansk tekst, 375 sider) sat sig for at vise, at det er et vildledende, overdramatiseret og helt forkert verdensbillede – en ødelæggende, global vildfarelse.

 

Bogen blev anmeldt meget positivt af Lone Nørgaard den 9.4. Men bogen er så god, at jeg gerne vil knytte nogle kommentarer til den.

 

Hans Roslings bog viser meget kort sagt, at langt størstedelen af verdens befolkning i dag ligger omkring midten af en indkomstskala opdelt i fire klasser, dvs de lever IKKE i ekstrem fattigdom. Deres børn bliver vaccinerede, går i skole og de drømmer om at rejse udenlands på ferie, ikke som flygtninge. Skridt for skridt og år for år bliver verden bedre som hovedregel. Dette gælder også for mange andre forhold. Der er stadig kolossale udfordringer, men der er gjort kæmpestore fremskridt. Det er det faktabaserede verdensbillede!

 

En vigtig årsag til de mange vildfarelser er, at mennesker har en næsten uimodståelig trang til at dele alting op i to klart adskilte og ofte modstridende grupper med et indbildt svælg- en kolossal uretfærdig afgrund- imellem. Denne binære tendens skaber billeder i folks hoveder af en verden opdelt i to slags lande eller to slags mennesker fx rige versus fattige. Vi kender dette fra medierne, som ofte anvender opdeling i helte og skurke, gode og onde eller grådige rige over for fattige ofre.

 

DE GLOBALE INDKOMSTNIVEAUER

Rosling opdeler verdens 7,5 mia. mennesker i fire indkomstniveauer efter indkomst pr person i US dollars pr dag justeret for prisforskelle. Lavest er niveau 1 på 2 dollars pr dag. Det er fattigdom dog ikke ekstrem fattigdom, men efterhånden er der heldigvis mindre end en mia mennesker på det niveau. På niveau 2 er indkomsten fra 2 til 8 dollars pr dag og på niveau 3 fra 8-32 dollars pr dag. På disse niveauer lever henholdsvis 3 og 2 mia mennesker- i alt 70% af verdens befolkning. Endelig er der niveau 4, hvor der tjenes mere end 32 dollars pr dag. Ca 1 mia mennesker (14%) lever på det niveau. Denne niveauopdeling er Roslings fortjeneste.

 

I begyndelsen og indtil midten af 1960erne levede størstedelen af menneskeheden på niveau 1. Indtil da var ekstrem fattigdom reglen, ikke undtagelsen. I dag er antallet af mennesker på niveau 1 reduceret til 14%. Størstedelen af menneskeheden (70 %) befinder sig nu spredt ud i niveau 2 og 3 dvs med samme levestandard som folk i Vest-Europa og Nordamerika i 1950erne. Og sådan har det været i mange år. Verdensbanken har først fra 2016 ændret sin tvedelte indkomstoversigt fra ”udviklingslande” og ”udviklede” lande til en firedeling af indkomstgrupperne. FN har stadig ikke indført denne moderniserede indkomstopdeling. Det er uforståeligt, når situationen nu er, at de fleste mennesker lever i mellemindkomstlande. Det gamle, dybe svælg mellem Vesten og resten eksisterer ikke længere.

 

GODE DATA I DAG

De mange misopfattelser kan kun afsløres ved at råde over gode data. Sådanne stiller FN ved UNICEF til rådighed og med brug af internettet er disse data gratis til rådighed for alle. Det er kun intellektuel dovenskab eller ønsket om at udøve en bestemt politisk påvirkning, der stadig kan være årsag til ønsket om at opdele disse fænomener i to adskilte dele. Den virkelige verden er faktisk et kontinuum. Alligevel henfalder en del journalister stadig til at fremstille deres historier som binære med konflikter/forskelle mellem mennesker, grupper, tilstande eller synspunkter. Menneskehedens langsomme, stilfærdige men tilsammen nærmest mirakuløse fremskridt de sidste 50-60 år består af små og ofte usammenhængende nyheder. De bør kædes sammen, så befolkningen får et moderne, faktabaseret verdenssyn på de normale tilstande fremfor et skræmmende verdenssyn med billeder af individers lidelser samt atypiske usædvanlige begivenheder og tilstande, der ligger langt fra det billede, som forskningen tegner.

 

Udover beskrivelsen af den gode økonomiske udvikling indeholder Roslings bog også analyser af mange andre globale udviklinger. Jeg skal her først nævne den gennemsnitlige levealder, der de sidste 100 år er steget fra 35 til 72 år i 2017. Denne forbedring og 32 andre gennemgås detaljeret. Af de 16 forbedringer af ”slemme ting” skal her blot nævnes faldene i børnedødelighed, børnearbejde, hungersnød, katastrofedødsfald, olieudslip, HIV infektion og kopper. Blandt de 16 ”gode ting” som er blevet bedre skal nævnes stigning i vaccinationer, antal videnskabelige artikler pr år, læseevne, demokrati, piger i skole, kvinders stemmeret, naturbeskyttelse, høstudbytte, adgang til vand fra beskyttet kilde og antal personer med adgang til internet (i dag ca halvdelen af jordens befolkning).

 

Hvorfor tror folk, at verden stadig bliver værre? Udover medie-misinformation forklarer Rosling dette med, at de føler mere end de tænker. Selvfølgelig er alt endnu ikke i orden. Vi bør stadig være bekymrede over mange ting, men Rosling finder det tåbeligt og lige så stressende at ignorere de fremskridt, der er sket.

 

Rosling fremfører med god grund, at en af verdens allerbedste ideer nogensinde har været uddannelse af piger. Uddannede mødre vælger at få færre børn og flere af deres børn overlever. Der bliver også investeret mere energi og tid i hvert barns uddannelse. På tværs af religioner, kulturer og kontinenter har næsten alle forældre råd til at sende alle deres børn i skole i dag- både drenge og piger. 90 % af pigerne i folkeskolealderen går i dag i skole.  For drengene er det 92% – altså næsten ingen forskel. Kun i lande på niveau 1 er der stadig store kønsforskelle.

 

Medens der således er meget godt at sige om Roslings gennemgang af væsentlige globale udviklinger bør det også siges, at hans analyser af to væsentlige områder ikke er tilstrækkeligt dybgående. Det drejer sig om jordens befolkningsudvikling og om vor anvendelse af de globale energikilder.

 

JORDENS BEFOLKNINGSUDVIKLING

Rosling skriver meget rigtigt, at stigningen i jordens befolkningstal ikke skyldes, at der fødes flere børn. I dag er der 2 mia børn (0-15 år) på kloden og det vil det også være år 2100, hvis den nuværende udvikling fortsætter. FN forudsiger, at den gennemsnitlige levealder år 2100 vil være øget med ca 11 år, hvilket betyder 1 mia flere ældre (over 75 år). I alt bliver der en stigning på 3 mia flere voksne og ældre. Først år 2100 forventes jordens befolkningstal endelig at holde op med at vokse. Det er derfor grundlæggende forkert, at en kapiteloverskrift er: ”Megamisforståelsen om, at verdens befolkning bare vokser og vokser”. En stigning fra 7,6 mia i 2017 til 11,2 mia i 2100 er immervæk en stigning på 50%. Det bliver ekstremt svært, næsten umuligt at skaffe plads, mad, uddannelse samt boliger og arbejdspladser etc til så mange mennesker og den allerede overbelastede klode må så forventes klimamæssigt at løbe løbsk. Den befolkningsmæssige tilvækst vil finde sted i Asien med 1 lille mia og i Afrika med knap 3 mia, medens Europa samt Nord- og Sydamerika allerede i dag er i befolkningsmæssig balance, hvilket i alt gælder for ca halvdelen af jordens befolkning. Den eneste mulighed for at få reduceret en ubærlig 50% forøgelse på fredelig og udramatisk vis synes derfor i dag at være en meget stærk og evt påtvunget familieplanlægning især i Afrika. Det er for så vidt ikke nogen nyhed. Den kendte engelske TV-naturformidler David Attenborough har fx sammenfattet dette til:”Instead of  controlling the environment for the benefit of the population, perhaps it is time to allow the survival of the environment”.

 

DE GLOBALE ENERGIKILDER

Rosling gør ikke meget ud af sin analyse af vor brug af jordens energikilder. Han opgør blot for 2016 summarisk, at olie, kul og gas tilsammen udgør 87% af vort energiforbrug. Biobrændstof, vandkraft og atomkraft yder tilsammen 11 % og vind, sol og andet udgør tilsammen 2 %. Dette regnestykke giver god grund til at tvivle på effekten af den danske vindmølleromantiske tilgang til i tide at løse klodens opvarmning og forurening. Vindenergi er en vejrafhængig, meget ustabil energikilde. Der er behov for en langt mere bredspektret og massiv indsats for at afvikle anvendelsen af de stabile men stærkt forurenende fossile brændstoffer- især kul og olie. I øjeblikket kan disse kun erstattes med enten moderne, højt sikrede, stabile uranatomkraftværker eller den helt rene, sikre og grønne atomkraft i form af Thorium- drevne atomkraftværker. Ingen dansk politiker tør dog i dag blot nævne ordet atomkraft på trods af de mange tekniske fremskridt i de sidste 50 år.

 

AFSLUTNING

Hans Roslings bog er særdeles læsværdig, især dens første halvdel der er mest faktabaseret og som bedst illustrerer hans livslange kamp for at bekæmpe ødelæggende global uvidenhed. Sproget er letflydende og den er velillustreret- bla med boblediagrammer -på en måde, der gør figurerne overskuelige og umiddelbart forståelige. Bill Gates der grundlagde Microsoft og som på sine ældre dage er blevet en stor donor til internationale udviklingsprojekter af humanitær karakter har udtalt, at det er en vigtig bog- en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden. Bogen burde således være naturlig baggrundsviden for alle, der beskæftiger sig med internationalt arbejde både på virksomhedsniveau eller på statsligt/kommunalt niveau. Den vil også være væsentlig for undervisere på alle niveauer, medieansatte og ansatte i de utallige internationale hjælpeorganisationer, der i deres oplysningsmateriale fx i forbindelse med indsamlinger enten pga manglende viden eller professionel slagside bidrager stærkt til at forvrænge vort verdensbillede og forbigå  de senere års mange fremskridt. Jeg mindes fx aldrig, at nogen har fremført, at den økonomiske situation for 70 % af jordens befolkning i dag svarer til niveauet i de nordiske lande i 1950erne.

Lad os alle få et mere faktabaseret verdenssyn ved, at der også fremføres fakta fremfor alene følelser i diskussioner om internationale forhold- herunder også indsamlingsarbejde. Følelser er vigtige, men ikke tilstrækkelige for nøgtern prioritering af international indsats!

 

Ib Andersen, speciallæge                          København 15. august 2018

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…