En journalist, jeg ellers havde tillid til, forsøgte at tage en politisk ukorrekt gæst under fjendtlig behandling

Den smilende og vennesæle journalist på DR2 Dagen, Steen Nørskov, er nu vært på Deadline. Gæster på DR2 Dagen er altid – i hvert fald i de udsendelser, jeg har set – blevet behandlet med interesse og respekt af Steen Nørskov.

 

På DR2 Dagen er udsendelserne aldrig blevet skæmmet med konstante afbrydelser, som ellers er vanligt på stort set alle debatprogrammer, for slet ikke at tale om idelige ”undskyld, jeg afbryder, men….”, så alle gæstens sætninger og dermed meninger bliver hakket i stykker til uforståelighed.

 

Så det var med forventning, da Deadline den 4. november tonede frem på skærmen med Nørskov som vært og den britiske forfatter og journalist Douglas Murray som gæst i anledning af, at dennes nyeste bog ”Europa Undergang. Immigration, identitet og islam” lige var oversat til dansk.

 

Den meget vidende Murray er altid værd at lytte til, og hans bog burde være pligtlæsning for alle politikere og medier. Det kunne dog hurtigt konstateres, at end ikke den TV-vært, der skulle interviewe Murray om bogen, havde gidet læse den.  

 

Derfor blev interviewet en omgang go’daw-mand-økseskaft.

 

Er terrorangreb og voldtægter bare enkelttilfælde?

Jeg går ud fra, at hvem som helst, også den mest venstresnoede politiker og journalist, ville blive slået med rædsel ved at læse bogens kapitel 12, hvor terrorangreb efter terrorangreb remses op, og at disse er udøvet af såvel grupper som enkeltpersoner, hvoraf mange er nyankomne, der har krævet asyl. Ganske vist slås kun de værste angreb stort op i medierne, men ingen – heller ikke venstrejournalisterne – kan hævde, at de intet har vidst. Når angrebene som i bogen remses op på stribe, så man får det fulde omfang af den terror, befolkningerne udsættes for, skulle det synes umuligt, at ikke alle – uanset politisk observans – fatter alvoren ved den enorme tilstrømning af udlændinge, der ofte er kulturelt uintegrerbare og hadefulde.

 

De samme rædsler fortsætter i kapitlet, hvor voldtægt efter voldtægt af såvel kvinder som børn, og både piger og drenge, listes op. Myndighedernes hemmeligholdelse af uhyrlighederne mod ofrene – af frygt for at blive kaldt racister og af frygt for at blive mødt med befolkningernes krav om øjeblikkelig stop af mere tilvandring og øjeblikkelig returnering af hver eneste tilvandrede – bliver betragtet som  mere nødvendig end beskyttelse af ofrene.

 

Men takket være alternative medier kan løgnene og bortforklaringerne om de grusomheder, der overgår så mange kvinder og børn med ødelagte liv som konsekvens, ikke længere skjules.

 

Et interview bliver til

Da hele udsendelsen kan ses og høres i linket her, (start min. 16.28) er nedenfor blot et par kommentarer til, hvordan en gæst, der anses for at være “fremmedfjendtlig”, behandles af en journalist på en “neutral” TV-kanal:

 

Læs også
“Et personligt engageret angreb på Putin og Trump, som i høj grad fortjener at blive læst trods sine begrænsninger”

Det begyndte ellers helt pænt i sædvanlig Nørskov-stil. Men sådan fortsatte det desværre ikke.

 

Murray omtaler den stadige og voldsomme strøm af mennesker fra den 3. verden, og at det sker på samme tidspunkt, som vi har mistet troen på os selv. At de (vest)europæiske politikerne ved at tillade en ukontrollabel strøm af tilvandrede er et selvmordseksperiment, og at de lader som om, de ikke ved (kunne forudse), hvilke markante konsekvenser en tilvandring af så uhørt et omfang medfører for de europæiske befolkninger.

 

Murray omtaler tillige de åbne grænser, som migranter i hundredtusindvis især i 2015 kunne vade ind over gennem de europæiske lande, uden at man anede, hvem disse personer var, i stedet for at gøre det fornuftige, nemlig at finde ud af, hvem migranterne var, før man lukkede dem ind over grænsen.  

 

Nu anede man det første lille tegn på ophidselse hos Nørskov, for besynderligt nok mente han ikke, at den fremgangsmåde var noget, nogen advokerede for. Nå ikke? Murray kunne da oplyse Nørskov om, at det i hvert fald bl.a. var gået op for såvel kansler Angela Merkel som Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker.

 

Nørskovs gode nyheder

Som modvægt til al den pessimisme Murray lagde for dagen, havde Nørskov anderledes gode nyheder. Han kunne oplyse om en Pew-undersøgelse, der viste, at 8 ud af 10 danskere ikke havde noget imod at få en muslim ind i familien.

 

For yderligere at løfte stemningen en smule efter alt det sortsyn, kunne Nørskov yderligere fortælle, at Pew-undersøgelsen viste, at 75 procent i Europa var glade for at være medlem af EU. Derudover fortalte han – sikkert til de flestes forbløffelse – at vi (dvs. Danmark) havde haft succes med at integrere millioner af migranter (min. 20). Vi danskere er knagme et imponerende folk! Vi kan, hvad ingen andre i hele verden har formået.

Læs også
Der findes stadig idealistiske forlag – Ellekær et et af dem

 

Så denne undersøgelse viste vel, at det var det modsatte af civilisationens kollaps, mente Nørskov.

 

Her tabte jeg tråden, mens jeg prøvede at følge springet i Nørskovs tankegang fra Murrays bog til aftenens ikke-emne: EU, Danmarks integrationssuccesser, og hvem vi, danskerne, gerne vil byde velkommen i familien.   

 

Murray er dog en dreven debattør og tog Nørskovs ligegyldige indskud med ophøjet ro og fik ham hevet tilbage til det emne, han var inviteret til.

 

Fjendtligheden bliver tydelig

På dette tidspunkt udviste Nørskov en utilbørlig fjendtlighed mod sin gæst og lød nærmest ophidset, da han spurgte, hvem der skulle bestemme, hvem der skal være i Europa. Igen svarede Murray høfligt; og igen blev han afbrudt. Denne gang med endnu et ophidset spørgsmål: ”Hvem skal bestemme, om folk er europæere nok til at blive europæere?”

 

Murray stillede et modspørgsmål: ”Hvem tilhører Europa, og hvem kan bo her” og ”Kan Europa blive et hjem for alle, der ønsker det?”

 

Læs også
Præsident Trump siger nej til Iran-aftalen – dermed er der skabt alvorlig splittelse mellem USA og Europa

Til sidst var Nørskovs vennesæle stil helt forsvundet, og det blev et ret abrupt farvel til den inviterede gæst med den helt forkerte politiske opfattelse af tzunamien af kulturfremmede til det europæiske kontinent.

 

Gennem årene har vi jævnligt fra venstrefløjen og dens proselytter hånligt fået at vide, at ingen da kan tro, at vores kultur er så svag, at nogle (få?) tilvandrede kan ødelægge den. De har en pointe. Hvad udefrakommende kræfter, hvad enten det drejer sig om invasion, besættelse eller krig, ikke kan ødelægge, er i langt større fare for at lykkes med indre kræfter, når vi – med Murrays ord – har mistet troen på os selv.

 

Så skal vi, som den muslimske Labour borgmester i London siger det, ”lære at leve med det”?

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…