En tre år gammel bog er blevet genudgivet i en ny udgave. Den giver et glimrende populærvidenskabeligt indblik i dén forunderlige verden, som staves DNA. I tilgift får man et portræt af en af landets mest succesrige forskere.
Danmarks svar på Indiana Jones
De fleste kender ham fra tv. Hvis man vil hyre ham som foredragsholder, skal man hive den helt store tegnebog frem. Markedet bestemmes som bekendt af udbud og efterspørgsel. Og efterspurgt – dét er fænomenet Eske Willerslev, Danmarks svar på Indiana Jones.
Han er på nogle år gået fra nobody til somebody. I en slags samtalebog med biolog og videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær åbner han en fascinerende og fantastisk verden for den videbegærlige læser.
Bogen er angiveligt blevet til på en tur til Willerslevs ødegård i Småland. Det er naturligvis et set up. Men det virker. Nok får vi en del at vide om professorens noget usædvanlige barndom og opvækst. En historie om den småkriminelle teenager, som blev voksen og fandt sin rette hylde. Forhistorisk DNA.
De fleste kan se nytten af DNA-forskningen, når det gælder om at fange forbrydere. Det er også en uomgængelig hjælper i slægtsforskning. Men det går langt videre, helt ned i menneskets oprindelse. Og så bliver det for alvor spændende. ”Out of Africa”. Forhistorisk DNA. Det er vildt.
At turde kaste sig ud på de 70.000 favne
I en tid, hvor curling-forældre overbeskytter deres børn i sygelig grad, og hvor de unge studerende er så bange for at lave fejl, er det befriende at møde et menneske, som lærte at kunne leve uden beskyttelse. Som kaster sig ud i tingene med dødsforagt, og som brænder for at blive klogere.
Vi får historierne om udfordrende ophold rundt om i verden, som får læseren til at tænke, at ham Eske vist er lidt skør. Hvilket han jo også er, men på den fede måde. Tro og drive driver ham. Selv om han beskriver sig selv som noget af en tøsedreng med et lavt selvværd (!), som alligevel trodser sin frygt og går ud over grænsen. Det er vel kendetegnende ved alle opdagelsesrejsende. Uden en ubændig nysgerrighed kommer man aldrig videre.
En guddommelig kraft?
Nogle vil måske forundres over, at en benhård naturvidenskabsmand også har åndelige dimensioner.
”Nærmest religiøs”, som der står. Med en spirituel dybde. I det mindste med en højst udogmatisk tro på det uforklarlige. Lidt svævende og stammende fremstillet; men det gælder vel for så mange mennesker, som måske heller ikke er i stand til at sætte så mange og præcise ord på deres religiøsitet.
Willerslevs kan vel bedst beskrives som en åbenhed over for det i tilværelse, som ikke kan måles og vejes, og som ligger uden for det strengt naturvidenskabelige felt. Bedst illustreret ved hans fascination af indianerne, som han beskriver som sindssygt religiøse. Fortællingen om den skindpose til beskyttelse af onde ånder, som han lægger på permafrostboret for at få det til at virke igen, er ret herlig. Det virkede!
Bogen er spændende som en kriminalroman. Den læses i ét hug, og man lægger den fra sig som et mere vidende menneske. Bedre anbefaling kan vist ikke gives.
Torsten Dam-Jensen.
Kristoffer Frøkjær, Eske Willerslev – Han gør det døde levende
Gyldendal 2015/2018, 250 sider (ill.), 200 kroner.
