‘Bryllupsrejse’ til Tyrkiet endte med tab af dansk statsborgerskab samt fængsel og udvisning – rejsemålet var et helt andet, viste det sig

Skjult optagelse fra Raqqa, da den var højborg for Islamisk Stat

Selvom Ærø markedsfører sig som bryllupsøen, er der dog også andre rejsemål, der frister.

 

Som for eksempel Tyrkiet.

 

Det var i hvert fald den forklaring, to kvinder og to mænd af anden etnisk herkomst end dansk tirsdag den 26. juni diskede op med i Retten I Glostrup.

 

De skulle såmænd bare på bryllupsrejse til Tyrkiet og havde overhovedet ingen planer om at tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien, sådan som anklageren hævdede, bedyrede de.

 

Men den købte retten ikke

Retten i Glostrup havde dog en anden opfattelse af formålet med rejsen, og det faktum, at de var blevet anholdt af tyrkisk politi under forsøg på at krydse grænsen til Syrien, var med til at afgøre sagen.

 

Således blev alle fire, to mænd og to kvinder, idømt fire års fængsel for forsøg på at tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien.

 

De to mænd fik desuden begge frataget deres danske statsborgerskab og udvist for bestandig, medens den ene af kvinderne, en 20-årig, der var født og opvokset i Danmark, ligeledes blev udvist for bestandig.

 

Den fjerde person i bryllupskvartetten, en 18-kvinde, kom aldrig afsted, da hun havde fået frataget sit pas og hun slap derfor med de tre års fængsel.

 

De dømtes advokat, Michael Juul Eriksen, oplyser til TV2, at han vil anke strafudmålingen til Østre Landsret.

 

Broderen ringede til politiet slog alarm

Læs også
To journalister og en afgående minister har sat ild til debatten om islams fremmarch i Frankrig

Politiet blev opmærksom på bryllupskvartetten den 8. marts sidste år, hvor broderen til den 22-årige kvinde ringede til politiet og fortalte, at hans søster sammen med nogle venner ville tage på en bryllupstur til Tyrkiet.

 

”Men hun er kommet i en farlig moské, som han udtrykte det, og hun kender nogen, der er IS-sympatisører, så han er bange for, at hun er på vej til Syrien,” fortæller TV 2´´s udsendte rapporter, Janni Pedersen.

 

Og det dårlige selskab viste sig altså at være årsag til, at hun nu bliver sparket ud af landet med besked på aldrig mere at vise sig i Danmark.

 

Læs mere her:

 

http://nyheder.tv2.dk/krimi/2018-06-26-kvinder-doemt-for-at-ville-tilslutte-sig-is

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…