DR og TV2 afsporer debatten om ulvene – og de ser ud til at gøre det med vilje

Debatten om ulve i Danmark kører på de høje nagler.

 

Hovedfronten i debatten går mellem dem, der synes, at det er godt at få ulve til Danmark, og dem, der synes, at det er dårligt.

 

Men sådan bliver det ikke fremstillet i de politisk korrekte medier. Specielt ikke i TV.

 

Skal man tro DR og TV2 går hovedfronten i debatten mellem dem, der vil give frit slag for at skyde ulve, og dem, der ikke vil skyde ulve.

 

Ulvemodstanderne bliver fremstillet som folk, der bifalder, at man på egen hånd dræber ulve.

 

Sådan var det i høj grad i TV-dækningen mandag efter nedskydningen af en ulv på en mark nær Ulfborg.

 

Alt drejede sig om for og imod skyderiet. Og billederne af drabet på ulven blev gentaget igen og igen. Det hele kom med, herunder ulvens kamp for at komme på benene.

 

Ulvemodstandere bringes i miskredit, når de bliver forbundet med sådanne billeder. Det ved de selvfølgelig på TV-stationerne. Denne iscenesættelse af debatten virker helt bevidst.

 

Hvorfor må vi ikke vide, hvad danskerne mener?

Men der er masser af mennesker, der synes at det er en dårlig idé med ulve i Danmark, og som samtidig er modstandere af, at borgere bare skyder ulve ned af egen drift, selv om der ikke foreligger en trussel.

 

Ved at sætte lighedstegn mellem ulvemodstand og vilkårlig nedskydning af ulve afsporer man debatten.

Læs også
Fhv. politimester Erik Siersbæk forklarer, hvorfor EU’s direktiv om ulve ikke er hugget i granit

 

I lørdags bragte TV2 en meningsmåling om holdningen til ulvene. Men den drejede sig netop ikke om, hvorvidt man ønsker ulve i Danmark eller ej.

 

Det havde da ellers været mere end nærliggende at få dette kernespørgsmål afdækket. Måske var Journalistisk Venstreparti bange for, at der ville vise sig et klart flertal mod at have ulve i Danmark?

 

I stedet for kredsede man om det med skyderiet. Spørgsmålet lød, om det bør være lovligt at skyde en ulv. Konklusionen var, at danskerne er delte i spørgsmålet.

 

Men er de også delt midt over i, når det gælder spørgsmålet, om det overhovedet er en god idé med ulve i Danmark? Eller er der et flertal imod? Lad os dog få det frem.

 

Der er ingen tvivl om juraen: Ulven er fredet af EU, og den kan derfor løbe ind i Danmark. Men det er da indlysende relevant for debatten at vide, hvor befolkningen står.

 

Vestjyske bangebukse og modige københavnere?

Læs også
En ulv må godt stå 50 meter fra en legeplads med børn og slikke sig om munden, fremgår det af et notat fra Miljøministeriet

Der er også et andet spørgsmål, som trænger sig på:

 

Hvorfor er ulvemodstanden særlig stærk i de dele af Danmark, hvor der rent faktisk er ulve, og særlig svag i de dele af Danmark, hvor man ikke kommer i nærheden af en ulv?

 

Er det, fordi nord- og vestjyder er bange af sig, mens københavnere er modige? Det svarer vel ikke lige til den almindelige erfaring.

 

Årsagen kunne i stedet være, at det er lettest at være modig på andres vegne.

 

I københavnske cirkler er det dejlig enkelt at dyrke en politisk korrekt holdning til ulven, fordi man ikke risikerer at møde den, og fordi man ikke kender til mennesker, der gør det – og måske får dyr slået ihjel.

 

Ulve i Dyrehaven

Der er en simpel metode til at finde ud af, om dette er en vigtig del af forklaringen på københavnernes tilsyneladende ulvebegejstring:

Læs også
Israel: DR, TV2 og andre medier giver helt forvredet billede, der passer perfekt ind i terrororganisationen Hamas’ planer

 

Der bør sættes ulve ud i Dyrehaven ved København og måske i nogle af de københavnske parker. Så kan familier vandre rundt blandt dem.

 

På den måde får vi afprøvet, om københavnerne er ulvetilhængere, fordi de selv gerne vil være tæt på ulve – eller om de bare føler det charmerende og berigende, at vestjyder og deres husdyr kan møde ulve.

 

Lad os få nogle ulve til København på prøve. Og lad os i øvrigt få undersøgt, hvad danskerne mener om ulve her i landet.

 

Mere folkelighed i debatten om ulve. Mindre hykleri og politisk korrekthed.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…