Statsministerens åbningstale til Folketinget gjorde en del ud af indvandringen til Danmark.
For det første talte han om den indvandring, som kommer i form af strømmen af asylansøgere.
For det andet talte han om udlændinge, der søger mod Danmark for at arbejde her i en periode.
Løkke gjorde de negative konsekvenser af asylstrømmen langt mindre end de er.
Og han gjorde gevinsterne ved import af arbejdskraft langt større, end de er.
Det kan give ham problemer – ikke mindst i et valgår.
Dramatisk ændring i befolkningen
Løkke fremhævede, at den stramme asylpolitik har bragt antallet af asylansøgere betragteligt ned. I 2017 var tallet det laveste i ni år.
Det har han ganske ret i. Men han glemte at sige, at den danske befolknings sammensætning alligevel ændrer sig markant.
Andelen af mennesker med ikke-vestlig, overvejende muslimsk indvandrerbaggrund stiger vedvarende. Andelen af mennesker med dansk baggrund falder.
Det hænger sammen med, at de tilstrømmende har flere børn end danskerne, og at de fleste er stadig i den fødedygtige alder.
Samtidig kan der opstå et nyt asylpres på Danmark – især i forbindelse med den voldsomme stigning i Afrikas befolkning.
I 2016 offentliggjorde Danmarks Statistik en fremskrivning for perioden 2016-2060. Den viste en dramatisk ændring i befolkningens sammensætning: Andelen af personer med ikke-vestlig baggrund vil stige med 88 procent frem mod 2060!
Danmark bliver mere og mere muslimsk
Uanset hvor hurtigt det nu går, så er det en nøgtern konstatering, at Danmark er på vej til at blive mere og mere muslimsk.
Det anerkendte amerikanske analyseinstitut Pew Research Center vurderer, at Danmark i 2050 kan have en muslimsk befolkning på op til 1,1 million mennesker – en andel på 16 procent af den samlede befolkning.
En udvikling i den retning vil få afgørende konsekvenser for det danske samfunds kultur- og værdigrundlag. Man kan ikke skifte befolkningen ud uden at få et andet samfund.
Yderligere stramning nødvendig
Derfor kan man ikke nøjes med den nuværende opbremsning i asylstrømmen. Løsningen af denne opgave kræver yderligere stramning af de danske asylregler.
Det skal være umuligt at få asyl i Danmark, hvis man kommer fra et sikkert land. Og man skal nu for alvor tage fat på at hjemsende krigsflygtninge med midlertidig beskyttelse, så snart der er fred i hjemlandet.
Det sidste har Dansk Folkeparti krævet, og det var meningen, at det nu skulle være forhandlinger med regeringen om det.
Men Løkke omtalte kun den sag med et par korte, uforpligtende sætninger i åbningstalen – til Dansk Folkepartis utilfredshed.
Løkke har ikke forstået det
Løkke har aldrig til fulde forstået, hvor meget indvandringen fra især den muslimske verden vil ændre Danmark.
En dybt autoritær og dogmatisk lovreligion støder sammen med friheden, demokratiet og ligestillingen i det særdeles åbne og dialogprægede danske samfund.
Det fører til dannelsen af store muslimske parallelsamfund. Og de fjernes ikke bare ved at nedlægge nogle ghettobebyggelser, sådan som Løkke synes at tro.
Man behøver ikke at bo i samme ghetto for at tilhøre det samme parallelsamfund. Muslimske parallelsamfund rækker på tværs af de enkelte bebyggelser.
Det er åbenbart, at Løkke ved meget lidt om islam. Det er lige så åbenbart, at han ikke har tænkt sig at rette op på det. Han tror, at han kan slumpe sig igennem.
Men resultatet bliver, at han lader en udvikling køre, som uigenkaldeligt vil trænge dansk kultur og danske værdier tilbage.
Import af arbejdskraft
Løkke har på det seneste været mere optaget af en anden problemstilling: Det skal være lettere for danske virksomheder at importere arbejdskraft fra lande uden for EU.
Efter pres fra erhvervslivet foreslår regeringen, at man sænker den såkaldte beløbsgrænse for arbejdskraft fra 12 bestemte lande uden for EU – blandt andet USA og Kina.
Hidtil har importen af arbejdskraft fra disse lande kun være mulig, hvis den tilrejsende fik mindst 418.000 kr. om året i løn. Det beløb vil man sætte ned til 330.000 kr.
Det kommer den dog ikke igennem med. Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti siger kategorisk nej.
De mener, at forslaget kan bruges til at trykke de danske lønninger, når arbejdskraften udefra kan fås billigere.
Og de kræver, at man i langt højere grad dækker behovet ved hjælp af den eksisterende arbejdskraft i Danmark og en nødvendig uddannelsesindsats.
To store slagsmål i et valgår
De to partier afviser således, at regeringens sænkning af beløbsgrænsen er nødvendig for at skaffe arbejdskraft. De henviser også til muligheden for at hente arbejdskraft inden for EU.
Noget kunne da også tyde på, at erhvervskredse puster sænkningen af beløbsgrænsen op til en betydning, som den ikke har. Og regeringen følger trop for at vise sin erhvervsvenlighed.
Men Løkke sagde selv i åbningstalen, at ”arbejdsstyrken – alene i år – vokser med næsten 40.000 personer. Og 25.000 næste år.” Det er altså uden sænkning af beløbsgrænsen.
Løkke er således på vej ud i to store slagsmål om udlændingepolitikken – i et valgår. Det virker ikke gennemtænkt.
