Læg mærke til navnet Ellekær – et lille alternativt forlag, der har eksisteret siden 2007. Forlaget har slået sig op på at oversætte kontroversielle og / eller ’smalle’ kvalitetsbøger inden for emnerne historie, samfund og kultur fra engelsk og tysk. Her følger et par links til to tidligere udgivne særdeles anbefalelsesværdige bøger:
- Paul Berman: ”Terror og liberalisme” videopræsenteret her.
- Necla Kelek: ”Kulturernes kaos — Debatten om islam og integration” – videopræsenteret her.
I skrivende stund har forlaget en oversættelse på vej af Douglas Murray: ”The Strange Death of Europa” (Europas mærkværdige død / Europas undergang/ Europas selvmord) – videopræsenteret her.
Forlaget Ellekær er idealistisk – i den forstand at blikket ikke er stift rettet mod profit. Hvilket er lykkeligt, fordi mange af udgivelserne desværre drukner i mediehavets Jussi Adler-Olsen’er, Sissel-Jo Gazan’er og Helle Helle’r – og tilsyneladende ikke har de etablerede mediers bevågenhed.
Denne artikel vil derfor gerne gøre opmærksom på to bøger udgivet af forlaget i 2017. Det drejer sig om James J. Sheehan: ”Where Have All The Soldiers Gone? Omdannelsen af det moderne Europa” (2008) og Volker Perthes: ”Afslutningen på Mellemøsten, som vi kender det – et essay”(2015).
Hvor er alle soldaterne forsvundet hen?
Titlen ”Where Have All The Soldiers Gone?” dækker over en usynlig revolution, der har fundet sted i det 20. århundredes Europa. Den amerikanske historiker James J. Sheehan skildrer, hvordan fred er en moderne opfindelse, der står på ryggen af en gradvis afmilitarisering. Skridt for skridt er krig blevet forkastet som et instrument i national politik.
Bogen fremsætter to centrale påstande: 1. At krig ses som forældet er ikke et globalt fænomen, men et europæisk, 2. Krigens forsvinden efter 1945 skaber såvel et nyt internationalt system inden for Europa som en ny form for europæisk stat: Civilstaten.
Mellem 1871 og 1914 er der fred og økonomisk fremgang i Europa. Men 1. verdenskrig (1914-18) afslutter fredsperioden og skal til trods for sine omfattende menneskelige og materielle ødelæggelser (aldrig mere krig!) vise sig blot at være forspillet til 2. verdenskrig.
Efter afslutningen og Tysklands nederlag i 1945 opstår der en bipolær verdensorden med to supermagter: USA og Sovjetunionen. Gradvist reduceres militærets betydning i de vesteuropæiske samfund – et forløb, der går hånd i hånd med, at kolonimagterne afvikler deres kolonier til fordel for en prioritering af deres egne landes økonomi og velstand. Udviklingen kulminerer med murens fald i 1989 og Den Kolde Krigs afslutning.
Efter 1989 slår de østeuropæiske stater ind på samme kurs som Vesteuropa og tilslutter sig det europæiske samarbejde. Ved udgangen af det 20. århundrede består Europa af en række civile stater, hvilket rejser spørgsmålet for historikere: Hvor blev alle soldaterne af?
At bryde lænkerne fra Versailles-freden
James J. Sheehan giver i sin bog et velskrevet bud på det stillede spørgsmål, hvor bl.a. hans gennemgang af nazismens opkomst og gennemslagskraft er værd at repetere. Et enkelt citat må række her:
”Krigen [1. verdenskrig] forberedte den jord, hvori nazismen kunne slå rødder. For det første fjernede den de hindringer, som før 1914 havde hæmmet udvikling af ekstremisme: et politisk system som var baseret på retsstatslighed, en dynamisk økonomi og en udbredt patriotisk forpligtelse over for staten. I deres sted skabte krigen en skarp politisk adskillelse, en alvorlig forstyrrelse af økonomien samt dybe nationale frustrationer. For det andet forgiftede krigen tyskernes civile liv, vænnede dem til vold og svækkede deres forpligtelse over for en legal orden
(…)
Løftet om en national genfødsel – at bryde lænkerne fra Versailles[freden], genskabe den nationale ære og genindsætte Tyskland i dets retmæssige status som stormagt – lå i hjertet af det nazistiske budskab.” (s. 157-58)
Afslutningen på Mellemøsten, som vi kender det
Volker Perthes er forfatter til ”Afslutningen på Mellemøsten, som vi kender det – et essay”. Han er tysker, har studeret politologi og rådgiver Forbundsdagen og den tyske forbundsregering om udenrigs- og sikkerhedspolitik.
I september 2015 blev han af FN’s særlige repræsentant i Syrien, Staffan de Mistura, udpeget som mægler mellem det syriske regime og de oprørsgrupper i Syrien, der betragtes som moderate.
I sit essay giver han et nuanceret indblik i Mellemøstens aktører og drivkræfter og forklarer de komplicerede magtspil i forlængelse af ’Det Arabiske Forår’.
’Det Arabiske Forår’
Det såkaldt arabiske forår (2011) gav en række vestlige politikere og iagttagere anledning til store forhåbninger om en demokrati-udvikling. De folkelige protester i flere mellemøstlige lande førte bl.a. til et systemskifte i Egypten.
Syv år senere er forhåbningerne gjort til skamme. I flere lande er der sket et forfald i den interne statslige orden, og hvad Syrien og Irak angår, har borgerkrige udviklet sig til regionale krige – med indblanding fra eksterne aktører.
Ifølge Perthes vil Europa begå en fejl ved at reagere på denne udvikling med fremmedfjendtlighed, populisme og nationalistiske instinkter:
”En effektiv kamp mod terroristiske grupper kan kun føres MED samfundene – både egne og dem i Mellemøsten. Hvis EU ikke vil miste sin egen sjæl i kamp mod helt igennem ægte fjender, vil Unionen fortsat have brug for åbne grænser internt og åbenhed over for mennesker i sit naboskab – tillige med en effektiv fælles EU-grænsesikring og en fælles politik for forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme.” (s. 13).
Essayet er interessant, fordi det på den ene side demonstrerer en meget stor indsigt i de mellemøstlige samfund og de kræfter, der driver udviklingen. På den anden side repræsenterer forfatteren den fløj, der fortsat abonnerer på EU som moralsk fyrtårn og global redningsplanke.
På baggrund af Angela Merkels svigt – Europas farligste politiker – vil mange nok stå af i forhold til essayets konklusioner.
De bøger, som etablerede forlag ikke vil røre
Men hold øje med forlaget Ellekær, der binder an med at oversætte og formidle væsentlige bøger, som de etablerede forlag ikke vil røre. Af økonomiske grunde, og fordi de ikke skal have noget klinket.
Douglas Murrays fremragende bog, der udkommer på dansk til efteråret, er bare ét eksempel.
