Bange for sig selv
I takt med islams indmarch overalt i Vesten, så griber den politiske korrekthed om sig. En af dens mange skadevirkninger er båndlæggelsen af os selv på alle planer.
I sidste uge blev jeg i et byggemarked ekspederet af en smuk ung kvinde. Om halsen bar hun et lille guldkors.
Hvor er det dejligt at se, at ikke alle kvinder har gemt korset væk i smykkeskrinet, sagde jeg.
Øjeblikkeligt gik hun i forsvarsposition. Hun tog straks et skridt tilbage, og sagde med et forskrækket udtryk i ansigtet : “Det er kun fordi jeg syntes, at det er sådan et flot smykke”.
Hendes reaktion taler sit tydelige sprog. Hun er blevet bange for sig selv.
Min glæde over at se en ung kvinde stå ved symbolet for egen kulturarv forsvandt som dug for solen. Tænk at jeg havde haft den frækhed, at angribe hende med den antagelse !
Pamela Geller skriver i sin bog FATWA på side 181 : “Jeg tror på, at hvis de internationale medier alle havde publiceret de danske Muhammedtegninger tilbage i 2005, så ville alt dette ikke være sket”. Så ville angrebet på Charlie Hebdo redaktionen ikke være sket. Så ville heller ikke angrebet i Garland Texas eller mange af de andre angreb på ytringsfriheden være sket – for de kan ikke slå os alle ihjel.
Nu censurerer vi overalt i vore samfund, og vi båndlægger os selv som den unge kvinde jeg mødte i Byggemarkedet, og i takt hermed stiger islams magt. Det er sharia der har fat.
Des mere hensyn vi tager. Des mere vi undertvinger og censurerer os selv, des værre bliver det. Det er en ond cirkel som Pamela Geller påpeger.
