Udlændingedebatten har fuldstændig forandret dansk og europæisk politik. Den fylder kolossalt meget på den politiske dagsorden. Og den har skabt kraftige vælgerbevægelser mellem partierne.
I Danmark har den således bidraget stærkt til at gøre Dansk Folkeparti til landets næststørste parti, og den har bragt landets tre største partier sammen i fælles krav om stramninger.
Denne udvikling har også i stigende grad præget EU. Indvandringskritiske partier går deres sejrsgang i medlemslandene.
Det seneste EU-topmøde drejede sig overvejende om migration. Og netop nu finder et uformelt topmøde sted i den østrigske by Salzburg, der igen har migration som hovedemnet.
Politisk korrekt frustration
I politisk korrekte kredse skaber dette voldsom frustration. De føler sig presset i defensiven, og de får stadig sværere ved at kontrollere, hvad der foregår i EU og i de enkelte lande.
Et eksempel:
Den engang så magtfulde tyske forbundskansler Angela Merkel har stort set ingen autoritet over for den italienske indenrigsminister Matteo Salvini, som i øjeblikket er den mest offensive og folkekære fortaler for stram udlændingepolitik.
I Danmark svømmer medier såsom Berlingske for tiden over med forurettet vrede mod Dansk Folkeparti og den indflydelse, partiet har fået i dansk politik.
Problemerne eksisterer slet ikke!
Da problemerne med masseindvandringen til Europa for alvor bragede igennem i 2015, forsøgte de politisk korrekte i første omgang at få befolkningerne med på, at sådan måtte det være.
De mange mennesker fra ikke-vestlige lande, der strømmede til, blev under ét skildret som mennesker i nød, som vi måtte give adgang til vores samfund.
Men denne holdning blev massivt afvist af befolkningerne. Opbakningen til en stram udlændingepolitik voksede dramatisk.
Nu forsøger de politisk korrekte sig så med et nyt våben:
I stigende grad bruger de det argument, at problemet med den ikke-vestlige massetilstrømning ikke længere er reelt! For der kommer i øjeblikket langt færre migranter til Europa end for nogle år siden.
Blandt andet EU’s rådsformand Donald Tusk taler om, at der slet ikke længere er en migrantkrise. Der er kun en politisk krise. Skabt af befolkningernes frygt og medløbende politikere.
I de politisk korrekte medier bliver disse påstande flittigt brugt i forbindelse med det uformelle EU-topmøde i Salzburg. Man finder et eksempel i Jyllands-Posten fra i dag, torsdag.
En stadigt mere muslimsk befolkning
Det er uomtvisteligt, at tilstrømningen til Europa og til Danmark er faldet kraftigt, siden asylstrømmen gik amok i 2015-2016.
Men det har ikke fået befolkningerne til at være mere ligeglade med en stram udlændingepolitik. Og det har de helt ret i.
Det er meningsløst bare at tale om tilstrømningen her og nu. Man må selvfølgelig se på de meget alvorlige problemer, der allerede er skabt på det danske og andre europæiske samfund.
Den ikke-vestlige indvandring skaber voldsomme ændringer i befolkningernes sammensætning. Dette har meget store konsekvenser for vores samfund.
Vores kultur og vores sociale sammenhængskraft bliver stærkt påvirket af de ændringer i befolkningen, der allerede er sket. Det samme gælder vores økonomi og velfærdssystem.
Fødselstal og andre faktorer vil betyde, at disse ændringer i befolkningen vil fortsætte – selv om den akutte tilstrømning går ned.
En stadigt stigende andel af den danske befolkning vil således have ikke-vestlig, overvejende muslimsk baggrund.
Dette er ikke en eller anden fiks idé hos vælgerne og politikerne. Det er virkelighed.
Denne virkelighed gør det absurd at hævde, at vi slet ikke har nogen migrantkrise, men kun en politisk krise.
Sund fornuft
Det er således fuldstændig rationelt og naturligt, at befolkningen ønsker den ikke-vestlige tilstrømning begrænset mest muligt.
Når en udvikling går den helt gale vej, er det sund fornuft at gøre alt for at bremse den. Det er det, der sker med de fortsatte krav om en stram udlændingepolitik.
Denne udvikling må imødegås på to måder: For det første med en stram styring af tilstrømningen. For det andet med hjemsendelse af migranter i en ganske anden størrelsesorden, end vi har set hidtil.
Danmark og Europa har en migrantkrise. Den er meget stor, og den fortsætter med at vokse.
Rådvilde politikere
Samtidig ville det være naivt at gå ud fra, at den aktuelle forholdsvis lave tilstrømning bare fortsætter.
Danmark og Europa må være indstillet på, at indvandringspresset igen vil vokse.
Alene et blik på befolkningsudviklingen i Afrika gør det indlysende, at man må finde mekanismer, der kan forhindre, at Europa ryger af hængslerne på grund af dette pres.
EU-lederne har således særdeles meget at tale om i Salzburg.
Deres problem vil ikke være, at de mangler reelle problemer med migrationen, som de kan diskutere. Deres problem vil – endnu engang – være, at de er for uenige, rådvilde og ubeslutsomme.
Det er alvorligt. Netop fordi Europa fortsat står med en fortsat stor migrantkrise – og ikke bare en ”politisk krise”, som nogle røster gerne vil kalde det.
