De er tyrkere, men de spiller på det tyske fodboldlandshold – nu falder de deres nye land i ryggen og møder stor vrede

Mesut Özil og Illkay Gündogan (Twitter og UouTube)

Der er megen debat om tildeling af statsborgerskab i Danmark.

 

En del mennesker er blevet danske statsborgere, selv om deres forankring i danske værdier og loyalitet over for Danmark synes tvivlsom.

 

Stramninger af lovgivningen har hjulpet. Men problemet eksisterer stadigvæk.

 

Dette problem kendes i høj grad også i andre lande.

 

Føler sig mere som tyrkere end som tyskere

I Tyskland har man en kæmpestor tyrkisk befolkning. Størsteparten af dem føler sig stadig mere som tyrkere end som tyskere.

 

Mange støtter således Tyrkiets islamistiske tyran, præsident Erdogan, selv om han angriber Tyskland og bekæmper demokratiet.

 

Ved flere lejligheder er Erdogan blevet tiljublet af masser af tyrkere i Tyskland, der betragter ham som deres præsident.

 

Samtidig nyder de fordelene ved at have et tysk statsborgerskab.

 

To fodboldstjerner og Erdogan

Et aktuelt eksempel på dette dobbeltspil skaber stor opmærksomhed og harme i Tyskland. Det drejer sig om to særlige tyrkere i Tyskland. De spiller begge på det tyske fodboldlandshold:

 

Læs også
Tyskland: Vælgerne ønsker en stram udlændingepolitik – men politiske skænderier skræmmer dem.

Den ene er Mesut Özil, der spiller i den engelske klub Arsenal. Den anden Ilkay Gündogan, der spiller hos de engelske mestre fra Manchester City.

 

To fremragende fodboldspillere. Men også to varme tilhængere af den antidemokratiske præsident Erdogan, der har forfulgt så mange mennesker.

 

Underdanig hilsen

Erdogan har udskrevet valg før tiden til en 24. juni. Her håber han at få den fulde magt over Tyrkiet og bruge den til at sætte sine politiske modstandere helt ud af spillet.

 

I den forbindelse har han aflagt et statsbesøg i London, der samtidig skal bruges til at føre valgkamp over for de tyrkiske vælgere, der er bosiddende i Storbritannien og andre europæiske lande.

 

I andre europæiske lande har Erdogan fået forbud mod at føre valgkamp. Det gælder således i Tyskland. Men så har han fundet andre veje til at nå de mange tyrkere i Tyskland.

 

Under besøget i London mødtes han på et fashionabelt hotel med Mesut Özil og Ilkay Gündogan og en tredje tyrkisk spiller.

Læs også
Tyskland: Indenrigsminister Horst Seehofer vinder dramatisk opgør med forbundskansler Angela Merkel om asylpolitik

 

De tre fodboldstjerner poserede på pressefotos med præsidenten, mens de fremviste deres engelske klubtrøjer, som de gav Erdogan i gave.

 

De lod klart forstå, at de betragtede Erdogan som deres præsident, og at de gav ham deres politiske støtte. Uanset, at de har fået tysk statsborgerskab.

 

Gündogan skrev endda en underdanig hilsen til Erdogan på sin klubtrøje fra Manchester City:

 

”Til min præsident, med højagtelse”.

 

Tyskernes vrede

Erdogan ligner på billederne en kat med en skålfuld fløde. Mødet er blevet pumpet godt op af den tyrkiske propagandamaskine.

 

Læs også
Merkels regering er på randen af sammenbrud – nye afsløringer gør konflikten endnu mere dramatisk

Men i Tyskland bølger vreden mod de to tyrkere på det tyske landshold.

 

Formanden for det tyske fodboldforbund tager afstand fra deres optræden sammen med Erdogan.

 

Og meget tyder på, at der i befolkningen er en stærk fordømmelse af de to fodboldstjerners støtte til den tyrkiske tyran. En følelse af at blive forrådt.

 

Tyskland har givet dem både ophold, statsborgerskab og plads på et af verdens bedste landshold, og nu melder de sig under fanerne hos Tyrkiets islamistiske præsident.

 

Stemningen illustreres nok meget godt af en afstemning, som avisen BILD har gennemført i forbindelse med omtale af sagen.

 

Læserne bliver spurgt: ”At støtte Erdogan og spille fodbold for Tyskland – er det i orden?”

 

Læs også
Nej til integration: Tyrkerne i Danmark stemte mere islamistisk ved præsidentvalget end tyrkerne i Tyrkiet

Svaret fra omkring 28.000 læsere mandag kl. 18 var meget klart:

 

84 procent sagde nej. Sølle 10 procent sagde ja. 6 procent svarede ”Ved ikke”.

 

https://www.bild.de/sport/fussball/recep-tayyip-erdogan/empfaengt-oezil-guendogan-und-tosun-55690010.bild.html#remId=1569820836871073847

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…