THOMAS GRØNLUND NIELSEN: Den Grønne Atomkraft – Opgør med de farveblinde miljøforkæmpere (forlag Kahrius)
Thomas Grønlund Nielsen (46 år), cand.scient i fysik fra Niels Bohr Instituttet, formand for Ren Energi Oplysning (REO.dk) underviser til daglig på Herlufsholm skole i fysik og matematik. I 2013 udgav Thomas Grønlund Nielsen sin første bog om atomkraft: Niels Bohr må vende sig i sin grav – om fornægtelsen af kernekraften. Her i 2018 følger næste bog i rækken om Den Grønne Atomkraft – Opgør med de farveblinde miljøforkæmpere.
Thomas Grønlund Nielsen fortæller i bogen Den Grønne Atomkraft, at nye reaktortyper baseret på thorium kan udvikle sig fra en ’atomælling’ til en smuk hvid ’thoriumsvane’ som i H. C. Andersens berømte eventyr om den grimme ælling, og Danmark kunne bidrage til at skaffe verden ny, ren, stabil, billig og rigelig energi.
Niels Bohrs arbejde med atomkraft burde i Danmark have ført til fortsat forskning og udvikling af kernekraft til fredelige formål, ligesom man gjorde det i Norge og Sverige. I Danmark blev der desværre skabt en modstand mod kernekraft baseret på følelser – uden om fakta, men det generede ikke modstanderne, selvom oplysning om strålefare burde have fået dem til at stoppe med flyvning og røntgen og frygte de radioaktive stråler fra jorden (fx radon).
I Danmark blev atomkraft til at begynde med hyldet af den politiske venstrefløj, hvor Socialdemokratiet under Viggo Kampmann var Niels Bohrs største støtte i oprettelsen af atomforsøgsstationen Risø. Anker Jørgensens regeringer var også for atomkraft, men derefter skiftede partiet holdning. Modstanderne bør i dag sætte sig ind i atomkraftens fordele, for det er et faktum, at kernekraft kan give så meget mere stabil og ren energi end vind, sol, gas, bio og fossile brændsler tilsammen, hvilket kunne hjælpe miljø og klima – og økonomien.
Med 68 generationen skulle alt i Danmark være som i gamle dage, og man ønskede ikke atomkraftværker. Der blev i 1985 indført en folketingsbeslutning, at atomkraft med den viden og teknologi, der er til rådighed i dag (1985), skal udgå af dansk energiplanlægning. Der er sket meget på det teknologiske område siden 1985, og i dag er det tilladt at forske i thorium.
Folketingsbeslutningen fra 1985 bør tages op til revision, og konkurrencen mellem vedvarende energiformer som vind og sol og den stabile rene atomkraft bør stoppe. Vind og sol kan kun supplere og skal altid have backup af en stabil energi. Alle er dog enige om, at de fossile brændsler skal udfases.
Modsat Danmark satsede Frankrig i 1980erne på atomkraft, og resultatet er, at 75% af Frankrigs el kommer fra atomkraft, og Frankrigs udledning af CO2 er af den grund ca. 80% mindre end Danmarks. Desuden er prisen på el i Frankrig kun ca. halvdelen af, hvad en dansk forbruger betaler inkl. statsstøtte og afgifter.
Thomas Grønlund Nielsen fortæller i bogen Den Grønne Atomkraft om energiens udvikling og om atomkraft i forskellige farvenuancer:
- Den grønne atomkraft bør afløse vindmøllesagaen, der med stor statsstøtte kun leverer, når vinden blæser og har en langt kortere levetid end atomkraft. Danmark har brug for en stabil energi med forsyningssikkerhed hele døgnet. Grønne energikilder giver lille fodaftryk på naturen, bruger få materialer og giver kun lidt affald i forhold til den mængde energi, de leverer. Thorium vil være vejen til at gøre atomkraft mere grøn.
- Den blå atomkraft symboliserer ubegrænset kraft og noget uendeligt som den blå himmel. Energitætheden pr. atom er over en million højere end kulkraft. Atomkraft er en mere miljøvenlig erstatning for kul og ved at holde os til Niels Bohrs vision om fredelig atomkraft kan den levere enorme mængder stabil energi med kun et lille fodaftryk på naturen. Forbruget af elektricitet stiger stadig, CO2 udslippet er ikke faldet, så behovet for ren energi er stort.
- Den røde atomkraft. Rød symboliserer fare, og faren ved atomkraft er reel nok, men med thorium og den seneste teknologi, kan faren formindskes. Frygten er opstået pga. ulykker på atomkraftværker, hvoraf den værste var Tjernobyl (1986), mens den seneste i Fukushima (2011) ikke endte katastrofalt, da atomkraftværkets reaktorer lukkede ned. Et jordskælv med efterfølgende tsunami dræbte ca. 19.000 mennesker. Ikke en af dem døde pga. atomkraft.
- Den gule atomkraft. Gul er falskhedens farve, der leder til forkerte myter. Der bliver ofte fokuseret på faren ved atomaffaldet men ikke, hvor stor affaldsmængden af giftige stoffer er ved vindmøller, som bliver nedslidte efter 20-25 år eller mindre. Også solceller efterlader meget giftigt affald.
- Den hvide atomkraft. Hvid er renhedens farve. Danmark kunne spille en rolle ved at gøre atomkraft mere menneskelig og mindre farlig ved hjælp af thorium, som er et godt alternativ til uran og plutonium i atomkraftværker. Thorium er et grundstof opkaldt efter den nordiske tordengud Thor og fundet første gang i Norge i 1828. Norge er langt fremme med forskning i atomkraft med thorium, som findes i den norske undergrund. Danmark kunne starte på en frisk med atomkraft med thorium, da vi ikke i forvejen har konventionel atomkraft med uran. I Grønland findes store ressourcer af thorium (og uran) i Kvanefjeldet.
Hvis vi udnyttede atomkraft til energi, vil vi kunne gøre os helt uafhængige af de fossile brændstoffer. Det globale behov for energi er stor og stigende og kræver en ren, stabil, rigelig og billig energi som thorium, der vil kunne levere energi i over 1000 år.
Bogen om den grønne atomkraft er en vision om, hvad vi kan gøre for at skabe en energi, der kan anvendes 24 timer i døgnet uafhængig af vind og vejr. Vi bør leve op til arven fra Niels Bohr og kan bidrage med ideer til design og opførelse af små thoriumreaktorer, der kan skabe billig energi til Danmark og andre lande – både til energi og til afsaltning af havvand. Danmark har allerede vist vejen med stor succes ved design af små og mere ’menneskelige’ robotter. Bogen er også et forsøg på at definere en dansk drøm baseret på vor stolte arv indenfor videnskab, tankefrihed og afvisning af politisk korrekthed og tomhed.
Nogle danske fysikere og ingeniører grundlagde i 2015 Seaborg Technologies ApS for at udvikle en ny type reaktor, der kan brænde plutonium fra konventionelle atomkraftværker – en såkaldt wasteburner. Det er dansk design, når det er bedst – simpelt, unikt, billigt og grønt. Simpelt fordi man begrænser sig til at brænde og genbruge atomaffald. Unikt fordi man gør brug af thorium i reaktoren. Billigt fordi man holder sig til en lille reaktor og grønt fordi man skaber rigelig energi, der ikke udleder CO2 og derfor ikke sætter fodaftryk på naturen.
Thomas Grønlund Nielsen har med sin gode fortælling om grøn CO2-fri atomkraft ydet et bidrag til, at man som lægmand kan sætte sig ind i udviklingen af de forskellige energiformer og tage stilling til fremtidens atomkraft med thorium og hvad det er, som adskiller thorium fra konventionel atomkraft. Vi er nødt til at begrænse vort fodaftryk på naturen, som har vist sig mere sårbar, end vi troede.
