Indvandrere og især deres efterkommere er nu i flertal på 13 af landets i alt 290 gymnasier, oplyste Danmark Statistik i januar i år.
Og det er først og fremmest ikke-vestlige elever, der dominerer.
Størst andel af elever af anden etnisk oprindelse end dansk var der på Høje Taastrup Private gymnasium med 94,4 procent, Københavns Private gymnasium med 80,3 procent og Akademisk Studenterkursus i København med 80,3 procent.
På disse tre skoler var langt størstedelen af eleverne af ikke-vestlig oprindelse, skriver Danmarks Statistik.
Alene perioden fra 2006 til 2016 er andelen af ikke-vestlige elever på landets gymnasier steget fra 6,4 procent i 2006 og til hele 9,7 procent i 2016.
Tilsvarende er andelen af vestlige elever streget fra 1,2 procent i 2006 til 1,6 procent i 2016.
Ville ghettogymnasierne til livs
I et indlæg i Politiken den 7. september 2016, skrev daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), at hun vil ghettogymnasierne til livs.
”Hvis man ikke har danske klassekammerater, møder man ikke de danske værdier og normer og får knyttet danske venskaber. Risikoen for at blive en del af et parallelsamfund er alt for stor, hvis man udelukkende går i skole med andre med indvandrebaggrund,” skrev Ellen Trane Nørby dengang.
Ellen Trane Nørbys afløser på posten, Merete Riisager (LA), er i modsætning til sin forgænger ikke begejstret ved tanken om at gribe ind i fordelingen af eleverne på landets gymnasier, selvom en sådan fordeling nu er blevet en del af regeringens Ghetto-udspil.
Straks efter sin tiltrædelse som undervisningsminister den 28. november 2016, erklærede Merete Riisager således under et samråd:
”Vi kommer ikke til at kigge på unge menneskers hudfarve og så fordele dem på gymnasier efter hudfarve.”
Marie Krarup (DF): Det handler ikke om hudfarve, men om religion
Set med Marie Krarups og Dansk Folkepartis øjne handler det ikke om hudfarve, men om religion.
Det slog Dansk Folkepartis gymnasieordfører fast med syvtommersøm i onsdags den 4. april under en debat i Folketinget med undervisningsminister Merte Riisager.
Baggrunden for debatten i Folketinget var undervisningsministerens forslag om initiativer, der skal styrke den demokratisk dannelse.
Marie Krarup havde derefter rejst en debat i Folketinget.
Hun havde spurgt undervisningsministeren, hvorfor kultursammenstødet mellem islam og kristendom og de deraf følgende problemer for demokratiet i Danmark tilsyneladende ikke figurerer i de tiltag om såkaldt demokratisk dannelse, som ministeren har lanceret.
Det svarede Merete Riisager i ikke direkte på, men henviste til et dialogforum for demokratisk dannelse, som var kommet med en række initiativer, som hun nu ville se nærmere på.
”Det er mig magtpåliggende, at de initiativer, der bliver sat i søen, reelt imødekommer og har effekt i forhold til de udfordringer, der er med kultursammenstød og demokratisk dannelse på uddannelsesinstitutionerne. Jeg tror ikke, at det er en udfordring, vi løser med et snuptag,” lød det fra Merete Riisager.
Efter at have rost undervisningsministerens initiativ, understregede Marie Krarup blandt, at:
”Det er sådan, at når der er de her såkaldte demokratiske problemer på skolerne, skyldes det jo, at der som noget nyt inden for de sidste 30 år er kommet en kultur og en religion i landet, som modvirker den frihed, som vi er vant til i Danmark, og som kommer fra kristendommen.
Luk bederum og forbyd tørklæder
Marie Kraup påpegede videre, at det er islam, som er centrum i problemet, og at vi af samme grund er nødt til at signalere, at det er dansk kultur og frihedstradition, som skal være bærende i vore skoler.
”Derfor mener vi,” fortsatte Marie Krarup, ”at det er bedre for eksempel at forbyde islamisk fællesbøn, lukke bederum og forbyde islamiske tørklæder for at give plads til den danske frihed, end det er at gøre mange af de ting, som er foreslået blandt tiltagene i den her dialoggruppe, hvor man f.eks. ønsker, at flere elever skal deltage i elevråd og andre demokratiske processer.”
Dansk Folkepartis ordfører understregede i den forbindelse, at det er vigtigt, at der i uddannelserne stilles helt skarpt på forskellen mellem det islamiske og det kristne menneskesyn, sådan at det bliver klart for alle, at det kristne menneskesyn er et, der kan bære et demokrati, fordi man for eksempel anser alle folk for lige, mens det islamiske lægger forhindringer i vejen for det.
”Vi synes jo, det er en smule grotesk, at man f.eks. synes, at det er okay, at der er bederum på uddannelsesinstitutioner, som vi udmærket godt ved udelukkende bliver brugt til islamisk fællesbøn, samtidig med at man så i et andet lokale kan stå og sige, at vi har et meget stort problem med den demokratiske dannelse og med, at man ikke ligestiller mænd og kvinder,” sagde Marie Krarup og understregede:
”Men inde i bederummet har man lige citeret fra koranen, hvor man siger, at mænd er mere værd end kvinder. Det hænger jo ikke sammen, og det er derfor, vi synes, at man er nødt til også at tage nogle praktiske skridt, som er dem, vi har foreslået i et beslutningsforslag (forbud mod bederum med videre, red.), som vi desværre ikke har set ministeren støtte.”
Forinden havde undervisningsminister Merete Riisager opfordret Dansk Folkeparti til at komme med forslag. Hvad partiet altså har gjort, men er blevet afvist.
Regeringen vil ikke lovgive imod bederum, lød det således fra undervisningsministeren:
”Jeg har udtalt helt klart, og det gør jeg gerne igen, at jeg ikke synes, at bederum er en god idé, hverken på skoler eller ungdomsuddannelser. Jeg har også sendt et hyrdebrev ud om, at jeg vil opfordre til, at man tænker nøje over det, før man opretter et sådant, fordi man kan se, at det også afstedkommer konflikter,” sagde Merete Riisager og understregede:
”Og det hører jo ikke til skolernes og uddannelsernes kerneopgave at stille rum til rådighed for bøn. Så det er min holdning, og den har jeg kommunikeret klart ud. Men regeringens holdning er også, at det ikke er noget, vi skal lovgive om, da det er et lokalt ansvar.”
Her kan du læse mere:
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5635705/Vi-skal-ghettogymnasierne-til-livs
