Barolos underkendte lillebror fra Barbaresco er supergod

DE GODE DRÅBER

 

Af uransagelige årsager har Nebbiolo-druevinene fra landsbyen Barbaresco i det norditalienske Piemonte altid stået i skyggen af vinene fra Barolo, som er lavet på samme Nebbiolo-drue. Der er mange lighedspunkter, men Barbaresco har trods en mindre struktur langt mere elegant end Barolo, og hvorom alting er, så er Barbaresco sin helt egen og ikke, som det fejlagtigt hævdes af folk, der ikke er for kloge, blot en lille og mindre intens udgave af Barbaresco.

 

En af dem, der villigt skriver under på ovenstående statement, er den levende legende, vinmageren over mange andre Angelo Gaja, som tilbage i 1960’erne revolutionerede vinproduktionen i området og lagde kursen om i Barbaresco.

 

Produttori

Denne pionerindsats følges i dag op af Produttori del Barbaresco, som er et af verdens bedste vincooperativer. Det omfatter 54 producenter, som ejer 110 hektarer jord ud af de tilsammen 700 hektarer, som udgør Barbaresco-vinområdet. Blandt de 110 hektarer rådes over 9 enkeltstående marker, såkaldte cru-marker, som i gode høstår leverer Riserva-vin, som lagres minimum 4 år på egetræsfade. Vinstokkene kan gro på topmarker som Pora, Pajé, Ovello, Rio Sordo, Asili, Montefico, Rabajà, Muncagotta og Montestefano.

 

 

 

 

 

 

 

 

Årligt fremstilles omkring 600.000 flasker, og alt efter druernes kvalitet afregnes de med 10 cents interval fra 2 Euro til 5 Euro pr. kg.

 

Den retfærdige pris afgøres af et kollektiv af vinbønder med den administrerende direktør Aldo Vacco for bordenden. Hans far var en af de 19 vinbønder, som den daværende sognepræst i Barbaresco i 1958 samlede i et andelsforetagende under navnet Produttori del Barbaresco. Umiddelbart betød samarbejdet et årsplus på 25 procent, og det var dengang en økonomisk saltvandsindsprøjtning, der kunne mærkes.

Læs også
Sydamerikas bedste Pinot Noir-vine

 

 

 

 

 

 

 

 

Selv har Aldo Vacco været administrativ chef for foretagendet i omkring 30 år, og hans indflydelse på og betydning for en stadigt voksende vinkvalitet anses af kendere for legendarisk. Han har dog ikke kunnet gøre noget ved prisforskellene på jord mellem Barolo og Barbaresco. Prisen i Barolo er 1,5-2,0 mio. Euro pr. hektar, mens den i Barbaresco ligger mellem 200.000 og 300.000 Euro.

 

Læs også
Interessen for vin fra Bordeaux vokser igen

 

 

 

 

 

 

 

 

Hos Philipson

Denne forskel har dog en stor fordel for vinforbrugerne, idet vinene fra Barbaresco prismæssigt ligger på omkring 50% af prisen på Barolo. Dermed er ikke sagt, at Barbaresco-vin er noget, man får smidt i nakken. Nej, det er stadig dyre vine, men man får efter min mening mere for pengene, uden at oplevelsen bliver mindre.

 

I Danmark er det Philipson Wine i Kokkedal, der importerer Produttori del Barbarescos vine. 8 % af kooperativets årlige høst er det blevet til siden 1993. Vinene ligger alle på højeste stjerneniveau, altså 6 stjerner, og et udvalg af sortimentet, der alle er i topårgangen 2013 ser således ud:

Læs også
Pulenta Estate – et supervinhus i Argentina

 

Pora Riserva – 299,95 kr., Pajé Riserva – 349,95 kr., Ovello Riserva – 299,95 kr.,

 

Rio Sordo Riserva – 299,95 kr., Montefico Riserva – 299,95 kr., Rabajà Riserva – 349,95 kr., Muncagotta Riserva – 299,95 kr. og Montestefano Riserva – 299,95 kr.

 

De nævnte priser er ved køb af 12 flasker på én gang.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…