Bankerne tjente i 2017 rekordstore overskud, og kunderne betaler mere og mere i gebyr. Bankerne har skruet op for valutagebyrer, servicegebyrer og bidragssatser, så deres indtægter på området vokser kraftigt disse år. Ifølge Finanstilsynets Halvårsartikel om pengeinstitutterne, der blev offentliggjort den 11. oktober 2017, kradsede pengeinstitutterne 28 – 30 mia. kr. ind i valutagebyrer, servicegebyrer og bidrag i 2017.
På to år er gebyrerne vokset med en sjettedel, og ser man tilbage til 2011, er priserne steget med mere end 50 procent. Samtidig er prisen på andre varer og tjenester i samfundet kun steget i begrænset omfang.
Det er helt tydeligt, at konkurrencen mellem bankerne er sat ud af funktion. Sektoren virker som et kartelmarked, hvor pengeinstitutterne kan skrue op og op for gebyrerne, uden at det rigtigt får nogen negative konsekvenser for de enkelte institutters markedsandele.
Bankregnskaberne
Danske Bank offentliggjorde sit årsregnskab for 2017 den 2. februar 2018, og i de kommende uger vil årsregnskaberne vise, at de danske banker tjener lige så mange penge på bundlinjen som de gyldne år før finanskrisen. Men de mange milliarder kommer kun aktionærerne til gode og ikke kunderne.
Bankerne forklarer selv stigningerne med, at de lave renter tvinger dem til at finde andre stabile indtægter. I øvrigt mener FinansDanmark, at de 75 danske banker konkurrerer om at tilbyde kunderne den bedste pakke af produkter og tjenester til en konkurrencedygtig pris.
Undersøgelser viser, at danskerne er blevet flittigere til at skifte bank end tidligere og ligger i toppen af EU på det område. Men det er alligevel noget mere besværligt end at bytte supermarked eller at tanke på en ny benzinstation. Problemet er, at der i realiteten ikke er stor forskel på de såkaldte tilbud fra forskellige pengeinstitutter. Derfor bliver mange hængende.
Realkreditlånerne bliver også flået med bidragsbetalinger
Realkreditinstitutterne skovler også penge ind. Finanstilsynets udsendte den 9. november 2017 den såkaldte Halvårsartikel 2017 om realkreditinstitutterne, og resultatet for 1. halvår 2017 viste en fremgang på 60 pct. i forhold til første halvår 2016. Nettorenteindtægterne stiger igen, omkostningerne falder, kursreguleringerne er forbedret, nedskrivningerne er fortsat historisk lave og ligger for halvåret på omtrent nul.
Realkreditinstitutternes hovedindtægtskilde er bidrag fra de godt 1 million danske realkreditlånere. De samlede nettorenteindtægter var i første halvår 2017 på 12 mia. kr. mod 11,4 mia. kr. året før, altså en stigning på 5,3 pct. Omkring 95 pct. af institutternes nettorenteindtægter er bidrag fra lånerne, som dermed i 1. halvår af 2017 har betalt over 11 mia. kr. i bidrag. I hele 2017 kradsede institutterne knap 23 mia. kr. ind fra de sagesløse boligejere.
Det er netop offentliggjort, at Konkurrencerådet har tilladt at Nykredit Realkredit, der siden fusionen med Totalkredit i 2003, har skullet holde sine bidragssatser i ro, kan hæve satserne for omkring 60.000 boligejere.
Boligejerne er ikke overraskede – det har længe været et vilkår, at udover stigende boligskatter har boligejerne måttet kæmpe med stigende bidragssatser ved realkreditlån – og Nykredit-afgørelse viser desværre, at der ikke er udsigt til andet end stadig øgede bidrag!
Politisk aftale om realkreditten
Det lød derfor næsten for godt til at være sandt, da erhvervsminister Brian Mikkelsen den 26. januar 2017 storsmilende og med energiske armbevægelser kunne bekendtgøre, at regeringen havde indgået en ”balanceret bred politisk aftale om realkreditten”.
Brian Mikkelsen skrev på Facebook: ”Vi skaber med denne aftale lavere priser, en øget gennemsigtighed, mobilitet og dermed grundlaget for bedre konkurrence til gavn for boligejerne. Det er en god dag for boligejerne”.
Det lød godt – ville boligejerne ikke længere være stavnsbundet til et bestemt realkreditselskab? Ville der blive indført konkurrence på realkreditlån? Kunne man bare flytte selskab, hvis vilkårene ikke var tilfredsstillende?
Desværre var det ikke sandt. Et nærmere eftersyn afdækkede, at aftalen var til fordel for realkreditinstitutterne, mens låntagerne igen fik en lang næse. Aftalen indebar, at realkreditselskaberne fremover i tilfælde af, at låner beslutter at flytte selskab, skal afstå fra et indfrielsesgebyr på omkring 750 kroner, ligesom de kun må opkræve 50 procent i såkaldt kurtage og kursskæring, når det sker i forbindelse med bidragsstigninger.
Vinduespynt uden praktisk betydning
Under alle omstændigheder er den politiske aftale vinduespynt og uden praktisk betydning. Realkreditinstitutterne har nemlig de senere år skruet op for den såkaldte bidragssats, altså det gebyr en kunde løbende betaler til sit realkreditinstitut for overhovedet at have et realkreditlån.
Som tidligere beskrevet betalte de danske boligejere knap 23 milliarder kroner i gebyr på deres boliglån, og ifølge Nationalbanken udgør bidragssatserne nu over 40 pct. af boligejernes låneudgifter.
Kreditforeningernes hæmningsløse opkrævning af bidrag og gebyrer fra sagesløse lånere virker paradoksalt – det er jo i et vist omfang foreningernes egne medlemmer, der betaler. Realiteten er imidlertid, at medlemmernes og lånernes indflydelse er mindsket i takt med institutternes omdannelse til aktieselskaber, der har andet end lånernes interesser for øje.
Karteldannelse på realkreditområdet
Det dokumenteres nu, at det er et konkurrencemæssigt usundt marked, der har tilladt, at de tre største danske realkreditselskaber, Nykredit, Realkredit Danmark og Nordea Kredit, i bemærkelsesværdig enighed og nærmest kartelagtigt har hævet priserne på realkreditlån for de danske boligejere de seneste to år.
Det slås fast i en rapport om realkreditmarkedet fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at konkurrencen har svære vilkår på realkreditmarkedet, og de idelige prisstigninger på boliglån var ikke gået, hvis der havde været et velfungerende marked.
Konklusionerne er stærkt kritiske over for realkreditsektorens konkurrencebegrænsende elementer og de begrundelser, som selskaberne har brugt for at hæve priserne i de senere år. Og der er talrige elementer, der peger på voldsomme konkurrenceproblemer, som forbrugerne betaler regningen for. Siden 2009 er priserne på realkreditlån med årlig rentetilpasning og afdrag for eksempel fordoblet.
Ifølge rapporten er de prisstigningerne på realkreditlån, som er blevet gennemført de sidste år med Nykredit som bannerfører, ikke funderet i højere omkostninger for realkreditselskaberne.
Realkreditselskaberne har ved flere bidragsstigninger henvist til, at stigningen var nødvendig for at dække omkostningerne forbundet med øgede kapitalkrav. Samlet set har konkurrencemyndighederne dog svært at se, at de vedtagne stigninger i kapitalkravene frem mod 2019 skulle kunne forklare stigningerne i bidrag og kursskæring mv.
Hvem varetager boligejernes og realkreditlånernes interesser?
Nationalbank, Finanstilsyn og Konkurrencerådet nævner i afdæmpede vendinger den manglende konkurrence og problemerne med de stigener bidrag i den danske finansielle sektor, men regering og Folketing er alligevel helt passive overfor den åbenlyse udbytning, som danske skatteborgere er udsat for.
