Ambrin får 11.000 kr. i kontanthjælp hver måned – derfor bliver hun i Danmark, selv om hun hellere ville bo i Pakistan

Ambrin Asif Riaz er ensom i Danmark, alligevel bliver hun (Modelfoto: Steen Raaschou)

Ambrin Asif Riaz har boet 21 år i Danmark. Hun savner sit hjemland Pakistan hver eneste dag. Men hun bliver boende i Danmark, fordi hun får 11.000 kroner hver måned. I Pakistan ville hun får 0 kroner, siger hun til dr.dk, som har skrevet om hendes liv på kontanthjælp i Danmark.

 

Ambrin Asif Riaz er et eksempel på de hovedløse familiesammenføringer, som politikere gav grønt lys for i 1970’erne.

 

Familiesammenføringerne blev til en systematisk kædevandring.

 

Og de har fået lov at fortsætte – til skade for danskerne og til ulykke for mange af de familiesammenførte som Ambrin Asif Riaz.

 

Et arrangeret ægteskab

Ambrin Asif Riaz var 18 år, da hun blev gift i et arrangeret ægteskab. En pakistansk mand, der boede i Danmark, fik øje på hende til et bryllup i Pakistan. Hendes forældre sagde ja til, at han giftede sig med deres datter.

 

I Pakistan opfattede man pakistanere, der boede i udlandet som rige, så der var prestige i at blive gift med en pakistaner, der boede i udlandet.

 

Men Ambrin Asif Riaz blev slemt skuffet, da hun kom til Danmark.

 

Hun skulle bo sammen med sin mand, hans far og mor og hans tre brødre i en treværelses lejlighed.

 

Hendes mand var i gang med en uddannelse som pædagogmedhjælper. Men han stoppede for at få kontanthjælp, så de kunne få deres eget at bo i. (dr.dk)

 

Et liv på offentlig forsørgelse

Ambrin Asif Riaz gik hjemme hos svigerforældrene. Hun kunne ikke forestille sig andet, “for sådan gør de rige kvinder i Pakistan”.

 

Efter et år fødte hun en datter.

 

Og nu 20 år senere har hun kun haft et arbejde i 1½ år som rengøringsassistent i Københavns Kommune. Men efter 1½ år sagde hun op, fordi hun fik håndeksem.

 

For 15 år siden var hun tre gange i praktik i en børnehave. Hun synes selv, at det gik godt.

 

“Men de ville ikke ansætte mig bagefter. Det var hårdt at skulle starte et nyt sted og vide, at jeg ikke kunne blive. Så gav jeg op”, siger Ambrin Asif Riaz til dr.dk.

 

I dag møder hun op hver tredje måned på jobcenteret for at søge job. Men hun skriver ikke godt på dansk og hun læser ikke dansk. Hun har også svært ved at betjene en computer.

 

Hun vil gerne være dagplejemor, men er vurderet “ikke egnet” på grund af hendes dansk.

 

Hun har gået mange år på sprogskole og har bestået den mundtlige prøve, men ikke den skriftlige.

 

Hun tror, at hun kun kan få arbejde som rengøringsassistent, men det mener hun ikke kan lade sig gøre på grund af håndeksem.

 

Hendes mand har sukkersyge og er også på kontanthjælp.

 

Datteren Maria på 20 år bor også i hjemmet sammen med sin datter Fatima på 9 måneder.

 

Et ensomt liv

Ambrin Asif Riaz kender ingen danskere.

 

“Jeg forstår ikke dig, og du forstår ikke mig. Sådan skal jeg leve resten af mit liv”. Sådan har Ambrin Asif Riaz skrevet i en notesbog.

 

Hun skriver digte om sin længsel efter hjemlandet, og hvor svært hun synes, det er at bo i Danmark.

 

Hun holder sig også væk fra de andre pakistanske kvinder. De skal hele tiden spørge, hvorfor familien ikke har bil, og hvorfor hun ikke har guld- eller sølvsmykker.

 

Ambrin Asif Riaz savnede Pakistan og sin familie fra dag ét i Danmark. Og sådan er det fortsat.

 

“Der går ikke én dag, hvor hun ikke savner Pakistan”, skriver dr.dk.

 

“Hvis du er ked af at bo her, hvorfor tager du så ikke tilbage til Pakistan?”, spørger journalisten.

 

“I Danmark får jeg 11.000 kroner om måneden. I Pakistan får jeg 0 kroner. Hvis jeg tager tilbage, skal jeg leve af græs”, siger Ambrin Asif Riaz.

 

Politikernes store svigt

Ambrin Asif Riaz står som et symbol på den katastrofale udlændingepolitik, som er skabt af uansvarlige danske politikere.

 

Denne politik har åbnet for en stor tilstrømning af mennesker med en meget fremmed kulturbaggrund og særdeles dårlige forudsætninger for at klare sig i det danske samfund.

 

Først lod man de såkaldte gæstearbejdere få permanent ophold i Danmark.

 

Så lavede man regler for familiesammenføringer, der gjorde det muligt for dem at hente ægtefæller hertil fra hjemlandet.

 

Når parret fik børn, hentede disse nye ægtefæller hertil fra hjemlandet gennem familiesammenføring. Og sådan kunne det blive ved i form af det, man har kaldt kædevandring.

 

Resultatet blev, at de ikke-vestlige indvandreres andel af befolkningen voksede voldsomt.

 

Siden strammede man reglerne for familiesammenføring. Og for nylig har man lavet reglerne om igen. De er nu ret stramme, hvilket har gjort det sværere for indvandrere at opnå familiesammenføring.

 

Til gengæld er der kommet nye problemer: Flygtninge får stadig familiesammenføringer i stort tal.

 

Selv om vi på det seneste har haft et fald i antallet af asylansøgere, så ligger det samlede tal for asylansøgere og familiesammenførte, der kommer ind i landet, stadig i størrelsesordenen 10.000 om året.

 

Resultatet er, at ikke-vestlige udlændinge vil udgøre en stadig større andel af befolkningen i Danmark. Fordi de ansvarlige politikere har svigtet.

 

Del på Facebook