Organisationen Danske Beredskaber kan fortælle, at brandfolk blev angrebet med nytårsfyrværkeri hele 20 gange nytårsaften og -nat.
Der var tale om direkte og bevidste beskydninger – med blandt andet raketter og bomberør.
Det er en uhyggelig udvikling.
Brandfolk og andre kunne være kommet alvorligt til skade.
Og de bliver bremset i at komme i gang med at slukke brande. De må afvente politibeskyttelse, inden de kan tage fat.
Også politifolk har været udsat for beskydninger.
Men vanviddet træder særlig skarpt frem, når det gælder brandfolk og i øvrigt også ambulancefolk. For de burde jo ikke have nogen fjender. Hvem kan være imod, at brandfolk slukker brande?
Magt og foragt
Det udløser næste spørgsmål: Hvem i alverden finder på noget så afstumpet og asocialt? Det kan man desværre ikke sige noget sikkert om, fordi politiet ikke oplyser det.
Der er ingen karakteristik af de bøller, som har været i aktion. Bortset fra, at det er ”unge”. Unge hvem? Unge hvad? Unge med hvilken baggrund?
Hvordan skal samfundet få en seriøs debat om disse ting, når man ikke engang kan få at vide, hvem der laver det?
Men én ting kan man i hvert fald slå fast: Voldsmændene har ikke fyret raketterne af i selvforsvar. Der var ingen, der gik til angreb på dem, før de selv slap volden løs.
Noget tyder på, at gerningsmændene simpelt hen synes, det er sjovt at slippe volden løs. De holder fest ved at skyde på de mennesker, der har ansvaret for lov, orden og sikkerhed.
Lysten ved at vise sin magt og sin foragt for danske myndigheder synes at drive værket.
I Aarhus fejrede tre af dem ligefrem nytårsaften ved at fyre raketter ind i den fredelige og feststemte menneskemængde på Store Torv.
Lille forkrøblet selvfølelse
Gerningsmændene er tilsyneladende mennesker uden respekt for myndighederne og uden empati, altså indlevelse i andre.
De kan ikke eller vil ikke sætte sig ind i, hvilke konsekvenser deres handlinger har for andre.
De er simpelt hen ligeglade. Ligeglade med den fare, de udsætter andre for. Ligeglade med, om andre kommer til skade eller får en meget ubehagelig oplevelse.
Tværtimod synes det at styrke deres lille forkrøblede selvfølelse at volde skade og skabe angst.
Vi taler ikke om nogle tilfældige ”lømler”. Vi taler om et velkendt mønster, som findes endnu grovere i udlandet.
Endnu grovere i andre lande
Vold og chikane mod det personale, der skal beskytte os, var endnu grovere i andre europæiske lande.
De tyske myndigheder melder om ”massive angreb” på brandfolk i Berlin nytårsaften. Ambulancefolk blev truet med skydevåben.
En række steder i Tyskland blev politifolk og brandmænd nytårsaften bombarderet med kanonslag, flasker og sten. Den socialdemokratiske justitsminister Heiko Maas kræver nu strengere straffe.
I Frankrig gik det helt galt, da en store flok afrikanere foretog en regulær lynchning af to politifolk. Se nærmere i dagens avis.
Belønner de asociale
Denne adfærd repræsenterer en råhed, som er uvant i vores bløde samfund. En råhed uden mål og med.
Den ekstremt afstumpede og voldelige adfærd går hånd i hånd med blandt seksuelle krænkelser af grov karakter – sådan som ikke mindst Tyskland oplevede det igen ved dette nytår.
Langt de fleste mennesker er i stand til at holde en hyggelig nytårsaften, og sådan skal det selvfølgelig fortsat være.
Men volden truer vigtige samfundsværdier og centrale institutioner som politi, brandvæsen og ambulancetjeneste – og almindelige mennesker.
Hvis man tolererer denne adfærd, vil man gradvis ændre på spillereglerne i vores samfund. Man belønner aggressive og asociale kræfter.
99.000 politifolk og soldater!
Når afmægtige myndigheder ser til, mens vandaler hærger en nytårsaften, understreger det et helt afgørende træk ved vores samfund:
Dette samfund bygger på, at borgerne er indstillede på at vise hensyn til hinanden og overholde nogle almindelige fælles spilleregler.
Man kan ikke holde et samfund sammen alene med magt. Det vil i hvert fald ikke være et godt samfund.
Men når grupper i samfundet vælger at trodse almindelige hensyn og regler, tvinges myndighederne ud i en voksende magtanvendelse.
I Frankrig var 99.000 politifolk og soldater på arbejde for at holde situationen under kontrol nytårsaften. 99.000!
Den ubehagelige sandhed
For nu at sige den ubehagelige sandhed:
Enten sørger samfundet gennem sin udlændingepolitik, skolepolitik, retspolitik og socialpolitik for, at dets borgere er rustet til at omgås andre med ansvarlighed og empati.
Eller også vil samfundet blive presset ud i stadig større magtanvendelse for at undgå en stribe sammenbrud i lov, orden og anstændighed.
Problemerne er væsentligt større i andre lande, men det er en beskeden trøst. Vi får også mere af det.
Det er læren af nytårsaften.