14-årig jødisk pige voldtaget og myrdet af iraker – ny storm af vrede mod Merkels asylkaos

Foto af iraker: Politi

I torsdags fandt tysk politi liget af en pige i et øde område nær byen Wiesbaden.

 

Pigen er identificeret som den 14-årige Susanna, der har jødisk baggrund. Hun blev myrdet, efter at hun forinden var blevet voldtaget.

 

Sagen kommer frem lige efter afsløringen af det kaos i asylsystemet, som forbundskansler Angela Merkels har skabt i Tyskland fra 2015 og frem –  den såkaldte BAMF-skandale.

 

Her er det blevet klart, hvor meget Merkel hele tiden pressede på for at sende så mange migranter som muligt igennem asylsystemet og ud i det tyske samfund

 

Det gav en enorm indstrømning i landet og en kæmpemæssig pukkel af sager, som systemet ikke magtede at behandle forsvarligt. Vreden over dette er stor i den tyske befolkning.

 

Nu risikerer Merkel at møde en ny storm af vrede efter voldtægten og mordet på Susanna.

 

Burde slet ikke være i Tyskland

I den nye sag har politiets mistanke rettet sig mod den 20-årige Ali Bashar, der kommer fra Irak og har boet i et asylcenter i Wiesbaden. Der var også mistanke mod en tyrkisk mand, men den er frafaldet.

 

En 13-årig dreng fra samme asylcenter har fortalt politiet, at Ali Bashar nærmest havde pralet med, at han havde voldtaget og myrdet Susanna.

 

Ali Bashar burde slet ikke være i Tyskland. Når han alligevel var det, skyldes det i høj grad Merkels asylpolitik.

 

Helt tilbage i 2016 fik Ali Bashar sin asylansøgning afvist. Men så klagede hans advokat over afgørelsen. Og på grund af det herskende asylkaos, der har fået sagerne til at hobe sig op, blev klagen hængende i systemet.

 

Imens kunne Ali Bashar så blive i landet.

 

 

Dette ophold benyttede han blandt til at forulempe en kvindelig politibetjent, begå røveri og voldelige overfald.

 

Han var også mistænkt for at have voldtaget en 11-årig pige i sit asylcenter i marts i år, men politiet manglede beviser.

 

Disse ting bliver nu oprullet i forbindelse med Susanna-sagen. Med vantro må tyskerne konstatere, at denne mand fik lov at slå sine folder i Tyskland og meget muligt voldtage og dræbe en 14-årig pige.

 

En fin fyr.

 

Så let slap den mistænkte væk

Tilsyneladende følte Ali Bashar og hans familie jorden brænde under sig, allerede inden liget af Susanna blev fundet i torsdags.

 

Ali, forældrene og fem søskende pakkede kufferterne og tog kursen mod hjemlandet Irak.

 

De gav udseende af, at de bare skulle til Berlin. I stedet tog de til Düsseldorf og derfra til Istanbul og så Erbil i Irak.

 

Fra den irakiske ambassade havde de fået udstedt papirer, der kunne gøre det ud for et pas. Men på deres flybilletter kaldte de sig ved andre navne end i deres ID-papirer, så de var sværere at spore.

 

Ingen i Tyskland sammenlignede de to sæt navne. Så familien fik fri rejse til Irak. Det skete på et tidspunkt, hvor Ali Bashar allerede var efterlyst.

 

Moderen til den myrdede skriver til Merkel

Uanset, hvilke fine forklaringer myndighederne giver på dette, reagerer mange forarget på, at det kan lade sig gøre.

 

I det hele taget er debatten præget af en stor utryghed ved, at Tyskland har så ringe kontrol med, hvem der er i landet:

 

Man modtager folk, der ikke burde modtages. Man undlader at sende folk ud af landet, der burde sendes ud.

 

Indtrykket er, at alt for meget sejler. Og ansvaret lægges i høj grad på Merkel.

 

Susannas mor har skrevet et åbent brev til Angela Merkel, hvor hun undrer sig over, at politiet var så længe om at efterlyse hendes datter og forsøge at spore hendes mobiltelefon.

 

Avisen BILD sætter fuldt tryk på Merkel med overskriften:

 

”Vores regering burde bede Susannas forældre om forladelse!”

 

I mellemtiden er Ali Bashar blevet anholdt i Irak. Men det er usikkert, om han bliver udleveret til Tyskland.

 

Ført bag lyset

En del af anklagerne mod de tyske myndigheder i denne sag er måske ikke helt rimelige.

 

Men de afspejler en stærk oplevelse af, at noget er alvorlig galt i Tysklands håndtering af indvandringen og dens konsekvenser.

 

Frem for alt føler mange sig svigtet og ført bag lyset af Angela Merkels udlændingepolitik.

 

De har aldrig bedt om den masseindvandring, der skaber så store problemer.

 

De er rystede over, at nye rædselseksempler bliver ved med at dukke op.

 

Og de har ikke tillid til en kansler, der aldrig har leveret en ægte selvkritik.

 

https://denkorteavis.dk/2018/asylskandale-i-tyskland-bringer-merkel-i-store-vanskeligheder-nu-kaemper-hun-for-at-undgaa-at-blive-stillet-til-ansvar/

 

https://www.welt.de/vermischtes/article177138718/Mordfall-Susanna-F-Das-weiss-die-Polizei-ueber-den-Tatverdaechtigen-Ali-B.html?wtrid=onsite.onsitesearch

 

https://www.welt.de/politik/ausland/article177191156/Ali-B-Verdaechtiger-im-Fall-Susanna-im-Nordirak-festgenommen.html

 

https://www.welt.de/politik/deutschland/article177175854/Politiker-zum-Fall-Susanna-F-Warum-konnte-der-Taeter-offenbar-unter-falschem-Namen-ausreisen.html

 

https://www.bild.de/politik/inland/mord/sprengstoff-fuer-die-gesellschaft-55940758.bild.html

 

https://www.bild.de/regional/frankfurt/mord/sehr-geehrte-frau-merkel-55942866.bild.html

Del på Facebook