Vinskatte fra Italiens Colli Euganei

Udskriv

Vinens verden er forunderlig og fyldt med spændende oplevelser og ikke mindst ny viden. Hvem har således umiddelbart tidligere hørt om Colli Euganei? Sikkert kun de, der har et mere end indgående kendskab til Italiens geografi, og som ved, at der syd for kulturbyen Padova på den venetianske slette ligger et bakket dal-område med status som regionalpark og med navnet Colli Euganei.

 

Her dyrkes der begrænsede mængder vin med egen garanti for kontrolleret oprindelse, den såkaldte Denominazione di origine controllata (DOC) og Denominazione di origine controllata e garantita (DOCG), hvor sidstnævnte er tildelt underområdet Fior d’Arancio.

 

Lava og havbund

Men det, der gør omgivelserne så spændende, er, at bakkedragene på op til 600 meters højde er skabt af 30 millioner år gamle vulkanske udbrud og blev skubbet op fra bunden af det hav, som dengang dækkede hele den nuværende Po-floddal.

 

 

 

 

 

Læs også
Superfine vine fra Languedoc

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Hyggevin til en sur Indian Summer

 

 

 

 

 

 

 

Det betyder, at jordbundsforholdene er en blanding af lava og kalk, hvilket igen betyder, at der er de bedste betingelser for, at hver enkelt druetype kan udtrykke sine egne kvaliteter.

 

Vignaltas start

Læs også
Kup på vinhylden: Toppen af vintoppen til superpriser

Netop disse muligheder besluttede den unge arkitektstuderende ved universitetet i Venedig, Lucio Gomiero, sig for at udnytte. Han forlod tegnebordet og begyndte at købe jord op i Colli Euganei til det, som siden 1980 har udviklet sig til vingården Societá Agricola Vignalta, i landsbyen Arquá Petrarca, og som i dag er drevet som et selskab med ejerskab af Lucia Gomiero, Mario Guzzo og Luciano Salvagnin og sidstnævntes søn, Christiano.

 

I alt produceres ca. 220.000 flasker vin på 35 hektarer marker, som næsten alle ligger på sydvendte skråninger. 20.000 er boblevin, 53.000 hvidvin og 167.000 er rødvin, og den daglige drift af Vignalta forestås af agronomen Filippo Scortegagna og af kældermesteren Michele Montecchio.

 

Imperium af julesalat

Ind i mellem giver Lucio Gomiero en hånd med. Han har i det daglige mere end nok at gøre med at styre sit egentlige imperium som verdens største producent af julesalat.

 

Dette eventyr startede i 1987, da en af hans venner, Italiens største producent af radicchio (julesalat), gjorde ham opmærksom på, at der var et uopdyrket marked for denne type salat i USA. Gomiero boede på det tidspunkt i Salinas i Californien, og hertil tog han en pose med julesalat-frø, som blev sået. Og inden for et par år var han angiveligt den største producent af radicchio i verden med eksport til både Canada og Japan. I otte år pendlede han mellem Colli Euganei og Salinas, mens pendlingen nu foregår med udgangspunkt i San Diego, hvor han har sit hjem.

 

Ud over Vignalta ejer Gomiero også en vingård i Toscana, Tenute La Florita, som producerer Brunello.

 

Hos HP Vine i Herning

Vignaltis fuldblods- og højkvalitetsvine importeres af HP Vine i Herning. Indehaver af firmaet er Jens Høffner, som har oparbejdet en spændende og interessant vinportefølje. I hans regi indføres 8 Vignalti-udgaver i 5 og 6 stjerner-klassen – 6 stjerner er maksimum – fra Colli Euganei. I uge 34 gives 10 pct. rabat ved køb af 6 flasker:

 

2015 Colli Euganei Fior d’Arancio DOCG. Vino Spumanti di Qualitá del tipo Aromatico. Normalpris: 115 kr.

 

2015 Colli Euganei, DOC. Chardonnay 100%. Normalpris: 150 kr.

 

2012 Colli Euganei, DOC, Rosso Riserva, Merlot 60% og Cabernet Sauvignon 40%. Normalpris: 115 kr.

 

2009 Veneto IGT, Marrano. Cabernet Sauvignon 50% og Merlot 50%. Normalpris: 173 kr.

 

2014 Colli Euganei Fior d’Arancio DOCG, Moscato 100%. Normalpris pr. ½-flaske: 204 kr.

 

2014 Veneto IGT. Pinot Nero. Normalpris 242 kr.

 

2011 Colli Euganei DOC. Gemola Rosso, Merlot 70% og Cabernet Franc 30%. Normalpris: 249 kr.

 

2000 Colli Euganei DOC. Riserva. Cabernet Sauvignon 50% og Cabernet Franc 50%. Normalpris: 495 kr.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ